Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmarks Statistik: Det er ikke lige meget, hvordan vi definerer »børn af efterkommere«

Debatten om, hvem der skal tælles med som »børn af efterkommere« har raset i de seneste uger. Danmarks Statistik forklarer her, hvorfor »børn af efterkommere« er afgrænset og ikke blot tæller alle børn, hvor den ene forælder har indvandrerbaggrund.

barnevogn Muslimsk mor med barnevogn på Strøget.
»Når definitionen af »børn af efterkommere« er afgrænset på denne måde, hænger det sammen med et metodisk hensyn, der beror på at afgrænse så homogen en gruppe som muligt,« skriver Jens Bjerre, specialkonsulent, og Henrik Bang, kontorchef, Danmarks Statistik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren

I den seneste tid har der været en del debat om »børn af efterkommere«, hvor det blandt andet er blevet diskuteret, hvordan befolkningsgruppen er afgrænset rent definitorisk. Det er nemlig ikke alle børn, som har en forælder, der er efterkommer, som Danmarks Statistik klassificerer som »børn af efterkommere«.

Helt overordnet er det vigtigt at være klar over, at afgørelsen, om en person tilhører en bestemt herkomstgruppe, kan tilskrives personens forældre. En person betegnes således ikke som indvandrer, blot fordi personen er født i udlandet. Det skal samtidig være sådan, at ingen af personens forældre både er født i Danmark, og er dansk statsborger. Hvis bare én af forældrene er født i Danmark og er dansk statsborger, klassificeres personen som af dansk oprindelse – uanset hvor personen er født henne.

Jens Bjerre Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Bjerre SH.

I næste led har vi efterkommerne, der pr. definition altid er født i Danmark. At være født i Danmark er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bliver klassificeret som værende af dansk oprindelse. Det skyldes netop, at forældrenes status tages med i ligningen. Hvis man er født i Danmark, men ikke har mindst én forælder, der både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, ja, så vil man blive klassificeret som efterkommer.

Henrik Bang Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Bang SH.

Endelig har vi gruppen »børn af efterkommere«, der er udskilt af grupperne efterkommere og personer med dansk oprindelse. Som det er tilfældet med klassificeringerne indvandrere og efterkommere, er det forældrene, der er afgørende for, om en person placeres i denne kategori. Befolkningsgruppen »børn af efterkommere« er nemlig afgrænset på den måde, at ingen af forældrene er af dansk oprindelse, mens mindst en af forældrene skal være efterkommer. Begge forældre har derfor oprindelse udenfor Danmark i kraft af status som efterkommer evt. med den anden forælder som indvandrer. Pr. 1. januar 2018 var der 24.203 »børn af efterkommere« i Danmark, hvoraf 22.207 havde ikke-vestlig oprindelse.

»Børn af efterkommere« oversættes ofte til »3. generation«, fordi dette opfattes som en mere intuitiv forståelse af et vanskeligt begreb. Men her skal man være forsigtig af særligt to grunde.

For det første har »børn af efterkommere« i en del tilfælde én forælder, der er efterkommer, og en anden forælder, der er indvandrer. For det andet kan anvendelsen af betegnelsen »3. generation« nemt opfattes som en sammenligning af børn og forældre, hvilket ikke er tilfældet, hvis man et givent år sammenligner »børn af efterkommere« og efterkommere på samme alderstrin.

Derfor afgrænser vi

En anden del af diskussionen har handlet om, hvorfor man ikke i gruppen af »børn af efterkommere« har medtaget børn, hvor den ene forælder er efterkommer, mens den anden forælder er af dansk oprindelse. Denne gruppe omfattede 16.102 personer pr. 1. januar 2018, hvoraf 5.848 havde en efterkommerforælder med ikke-vestlig oprindelse. Disse personer indgår ikke i Danmarks Statistiks afgrænsning af »børn af efterkommere«, og det skyldes netop, at afgrænsningen af »børn af efterkommere« lægger vægt på, at ingen af forældrene må være af dansk oprindelse.

Når definitionen af »børn af efterkommere« er afgrænset på denne måde, hænger det sammen med et metodisk hensyn, der beror på at afgrænse så homogen en gruppe som muligt. I udgangspunktet antages det, at »børn af efterkommere« har en række fællestræk med grupperne af indvandrere og efterkommere, som begge er defineret ved ikke at have en forælder, der både er født i Danmark og er dansk statsborger.

Der er derimod god grund til at antage, at børn, der har én efterkommerforælder og én forælder, der er af dansk oprindelse, har andre – og bedre – integrationsforudsætninger, eksempelvis i form af sproglig udvikling på dansk, end et barn, der har et forældrepar, som består af en indvandrer og en efterkommer. For at kunne give et kvalificeret statistisk billede af graden af integration i det danske samfund, er »børn af efterkommere« derfor afgrænset til børn, der ikke har en forælder, der er af dansk oprindelse.

Hvis definitionen af »børn af efterkommere« omvendt blev afgrænset bredere og f.eks. også inkluderede børn, hvor den ene forælder har dansk baggrund, vil det statistiske billede blive mere sløret, idet gruppen ville blive mindre homogen og bestå af personer, der i udgangspunktet har forskellige forudsætninger for integration i det danske samfund.

Det er principielt muligt at foretage analyser af gruppen af børn, der har en ikke-vestlig efterkommerforælder og en forælder af dansk af oprindelse. Imidlertid begrænser gruppens størrelse og aldersmæssige sammensætning de analytiske fokusområder, da 84 pct. af gruppen er under 15 år, og mindre end 500 personer er fyldt 20 år. I skoleåret 2016/2017 var der eksempelvis mindre end 100 børn fra gruppen, der tog folkeskolens afgangsprøve.