Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Børsbarometer: Nu er banker klar med aktiespådommene for næste år – men de er ikke til at stole på

Juletid er lig med en række af spådomme om, hvordan finansmarkederne kommer til at klare sig i det kommende år. Men kan du overhovedet bruge prognoserne til noget? De fleste analytikere tager konsekvent fejl, og det er der en god grund til.

Investeringsbankerne har kigget i krystalkuglen og er kommet med deres prognoser for 2020 – de fleste tager helt sikkert fejl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof/Ritzau Scanpix

Kommer aktierne til at stige eller falde næste år? Hvilken sektor er det bedste køb? Og hvilket land giver det største afkast?

Det er nogle af de store spørgsmål, investorer bakser med på tærsklen til det nye år, og vanen tro har de store banker og investeringshuse kigget dybt i krystalkuglen og fremlagt deres spådomme for 2020. Det er selvfølgelig altid spændende læsning, men desværre sjældent en særlig god indikator for, hvor aktierne ender det kommende år.

Undersøger man prognoserne i en historisk kontekst, kommer man nemlig frem til et nedslående, omend måske ikke overraskende, billede: De fleste strateger rammer langtfra plet, og nogle rammer slet ikke skiven.

Lad os tage det seneste år som et eksempel. Ved sidste nytår forventede det samlede analytikerkorps, at det europæiske aktieindeks Stoxx Europe 600 ville stige cirka ni procent i 2019.

Med kun et par uger tilbage af 2019 er indekset oppe med 20 pct. efter et fænomenalt aktieår, som kun de allerfærreste havde forudset. Massiv støtte fra centralbankerne og mere ro i Sydeuropa har hjulpet til at sende de europæiske aktier højere i år.

I USA har strategerne over en bred kam ramt mere rigtigt. Dér forudsagde analytikerne i, at det toneangivende S&P 500-indeks ville stige i gennemsnit 22 pct. i år, og her i midten af december er det oppe med 26 pct. Altså ikke nogen dårlig spådom som helhed, men gennemsnit giver sjældent det fulde billede. De fleste banker var langt fra i deres individuelle estimater.

Morgan Stanley havde som den mest pessimistiske for eksempel forudset en stigning på én pct., mens Credit Suisse som den mest optimistiske øjnede en 33 procents aktiespurt. Tal lige om forskelligheder.

Året før – i prognoserne for 2018 – lå spådommen for amerikanske aktier på en stigning på 11 pct. 2018 udfoldede sig imidlertid væsentligt dårligere end forventet, og aktierne – inklusive de amerikanske – sluttede året i rødt. Samtlige amerikanske analytikere havde skudt over målet, og den bank, der var tættest på, var Morgan Stanley – den bank, der var mest ved siden af for 2019.

Inspiration, men ikke rettesnor

Og sådan kan man blive ved. Konklusionen er, at hvor man kan bruge bankernes spådomme som inspiration, skal man ikke blindt følge dem som sandheden.

Der er flere forklaringer på, hvorfor de ofte rammer ved siden af. Analytikerne laver deres prognoser ud fra forventninger til virksomhedernes indtjening, aktiernes prissætning og forventet økonomisk vækst. Men et år kan være vanvittig lang tid at forudsige i den henseende. Ydre faktorer som handelskrig, vejrforhold, geopolitiske spændinger og ikke mindst centralbanker kan ændre markedets humør i et snuptag, og det kan for eksempel være svært at forudsige i december, hvad Donald Trump vil tweete i juni.

Næste år går amerikanerne til valg, og resultatet kan være afgørende for, hvor aktiemarkedet skal hen bagefter. Her i december, 11 måneder før valget, er det på den måde noget af en udfordring, analytikerne står over for – både at forudsige valget, og samtidig forudsige markedets reaktion. Ved valget i 2016 fik de fleste investeringshuse begge spådomme helt forkert.

En anden forklaring er, at prognoserne ofte lægger sig tæt op ad de historiske aktieafkast. Siden 1928 er S&P 500-indekset i gennemsnit steget cirka ti pct. hvert år, og statistisk set giver det derfor god mening, at spådommene tit ligger i det leje.

Men kun 20 gange siden 1928 er indekset endt med en stigning på mellem fem og 15 pct. – altså i nærheden af de ti pct. Alle andre år siden 1928 er indekset altså endt uden for skiven, og oftest med stigninger på over 20 pct. eller et decideret fald. Det historiske gennemsnit er med andre ord en elendig rettesnor på kort sigt.

Så hvor lander aktiemarkedet næste år? Analytikerne forudser, at S&P 500 kommer til at stige fem pct. i 2020, og at det europæiske Stoxx Europe 600 kun rykker sig marginalt. Alt tyder dog på, at fleste kommer til at tage fejl.

Det skal du holde øje med i næste uge

  • Mandag starter med en række data fra Kina, inklusive huspriser, industriproduktion og detailsalg. I Europa er højdepunktet PMI-tallene for december, der vil give en indikation af, om økonomien er på vej fremad. Der kommer også PMI-tal for USA.
  • Tirsdag kommer der data for arbejdsløsheden i Storbritannien og tal for handelsbalancen i euroområdet. I USA bliver der publiceret data for nye byggetilladelser og industriproduktion.
  • Onsdag er det tid til inflationstal for både Storbritannien og euroområdet, og det tyske investortillidsindeks, IFO.
  • Torsdag er der rentemøde i den japanske, britiske og svenske centralbank. Om eftermiddagen kommer der i USA tal for nytilmeldte ledige og en opgørelse over fremstillingssektoren fra centralbanken i Philadelphia.
  • Fredag fortsætter med centralbanker, når The People's Bank of China holder rentemøde. I Storbritannien og USA kommer der data for bruttonationalproduktet i tredje kvartal. I USA får vi også Michigan-forbrugertillidsindekset for december.

Tre observationer fra mine kilder:

Verdens største virksomhed indtager børsen
Efter mange års planlægning kom den saudiarabiske oliegigant Saudi Aramco endelig på børsen i onsdags. Børsdebutten viste sig at være en succes, og aktien steg ti pct. på den første handelsdag. Men det er ikke sikkert, at investorentusiasmen fortsætter, ifølge Craig Erlam, seniormarkedsanalytiker hos Oanda. Han siger, at Saudi Aramcos fremtidige succes helt afhænger af, om virksomheden formår at omstille sig til verdens ændrede energikrav – herunder mindre efterspørgsel på fossile brændstoffer.

Svensk renteforhøjelse i vente
Mens centralbanker i resten af verden har sat deres renter ned på stribe, står den svenske Riksbank nu til at gå imod strømmen, siger Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank. Han forklarer, at fordi inflationen er steget til 1,7 pct., er en renteforhøjelse 19. december nærmest støbt i beton. Hvis Riksbanken sætter renten op, vinker den samtidig farvel til negative renter, som den har haft siden 2015. Blindbæk forklarer, at centralbanken i Stockholm simpelthen er blevet for bekymret for, om negative renter puster til finansielle og økonomiske bobler i den svenske økonomi.

Pundet på fuld fart frem
Den britiske valuta stormede fredag frem til den højeste kurs siden Brexit-afstemningen i 2016. Stigningen kom, efter at den konservative leder, Boris Johnson, overbevisende vandt parlamentsvalget i Storbritannien, og nu formentlig kan bryde dødvandet i skilsmisseforhandlinger. Citigroup regner med, at pundet kan fortsætte højere på den korte bane, hvilket tegner godt for det bredere britiske FTSE 250-indeks, der primært består af aktier, der er eksponeret mod den britiske økonomi.