Sparetrick: Gamle pensionsordninger nasser på din konto - ryd ud og spar penge

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To ud af tre danskere har passive opsparinger, der kan være gebyrfælder.

Hvis du nu skiftede tv-, mobil- eller fitness-selskab, ville du så ikke sørge for at få stoppet det gamle abonnement? Alt andet ville være dumt.

Men når det drejer sig om pension, glemmer rigtig mange danskere, at de tidligere ordninger ikke automatisk udløber, når man skifter job og får nyt pensionsselskab.

En ny undersøgelse viser, at rigtig mange danskere har flere gamle og passive opsparinger, som de betaler dyre administrationsgebyrer for hver eneste måned.

Helt konkret har 424.000 PensionDanmark-medlemmer i gennemsnit sparet 260.000 kr. op i såkaldte ’klatpensioner’.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvad det helt konkret betyder for dig og din økonomi, når klatpensionerne og gamle uopsagte aftaler nasser på din konto, uden du er klar over det. Her er alt hvad du skal vide om sparetricket ...

Det får du:

  • Artikel om sparetrick: Slip af med de dyre klatpensioner
  • Eksempel: Så meget kan du spare
  • GUIDE: Sådan samler du dine pensioner
  • Tips og tricks: Boost din pension

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


To ud af tre danskere har passive opsparinger, der kan være gebyrfælder.

Hvis du nu skiftede tv-, mobil- eller fitness-selskab, ville du så ikke sørge for at få stoppet det gamle abonnement? Alt andet ville være dumt.

Men når det drejer sig om pension, glemmer rigtig mange danskere, at de tidligere ordninger ikke automatisk udløber, når man skifter job og får nyt pensionsselskab.

En ny undersøgelse viser, at rigtig mange danskere har flere gamle og passive opsparinger, som de betaler dyre administrationsgebyrer for hver eneste måned.

Således har to ud af tre med pensionsordning i PensionDanmark også ordninger i andre selskaber.

Helt konkret har 424.000 PensionDanmark-medlemmer i gennemsnit sparet 260.000 kr. op i såkaldte ’klatpensioner’.

»Når man skifter job, har man ofte en masse andet at se til. Og så er pension for rigtig mange mennesker et lavinteresse-område, medmindre man er tæt på pensionsalderen,« siger privatøkonomisk rådgiver Brian Stjernholm fra Uvildige.dk.

Mange jobskift

I det hele taget har danskerne haft travlt med at skifte job i de seneste år. Nye tal fra Jobindsats viser, at den såkaldte jobomsætning - et mål for antallet af jobskift - i 2015 var på ca. 780.000. Det er en stigning på ca. 34.000 i forhold til 2014 og det højeste niveau i den periode, der findes tal for (2009-2015).

»Herhjemme er pensionsopsparing typisk knyttet til arbejdet. Samtidig er det danske arbejdsmarked kendetegnet ved en høj jobomsætning. Så at en så stor andel har pensioner stående rundtomkring, skyldes især, at mange i tidens løb har skiftet job og derfor har sparet op i forskellige selskaber,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

PensionDanmark har regnet på, hvad man typisk kan spare ved at samle de gamle pensionsordninger hos ens nuværende selskab. En 34-årig, der sparer 1.000 kr. om året i administrationsomkostninger ved at flytte to hvilende opsparinger over til den aktive ordning, vil have tjent 64.000 kr. ved pensionstidspunktet.

»Der er som regel et grundgebyr for at administrere ordningen, og derudover betaler du også for at pengene bliver investeret. Så er der kan godt være en del penge at spare,« siger Brian Stjernholm.

Han forklarer dog, at der er undtagelser, hvor det kan være fordel at bevare de gamle opsparinger fra tidligere job.

»Hvis du f.eks. har en garantiordning med en høj rente, så er det ikke sikkert, at det kan betale sig at flytte pensionen. Derudover skal du være sikker på, at du kan få forsikringer på samme vilkår i det nye selskab,« siger han.

GUIDE: Sådan samler du dine pensioner

  • Hvis du har mindre, passive ordninger hos andre selskaber, så kan det være en økonomisk fordel at flytte dem, fordi du sparer administrationsomkostninger. Desuden får du et bedre overblik.
  • Inden for de første tre år, efter du er skiftet arbejde, er det gratis at flytte den tidligere pensionsordning. Derudover er det også gratis, hvis beløbet er under 20.000 kr. Ellers koster det typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. at flytte en ordning, men de penge kan hurtigt være tjent ind igen.
  • Vær opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være en ulempe at flytte en pensionsordning, hvis du har særligt fordelagtige vilkår tilknyttet. Det kan f.eks. være en høj garantirente eller særligt gode forsikringsvilkår.
  • Kontakt dit nuværende selskab, hvis du gerne vil flytte tidligere ordninger. Det kræver typisk blot, at du oplyser police-numre.
  • Nogle pensionsselskaber opkræver et såkaldt kursværn for at sikre, at kunder, som bliver i deres pensionsselskab, ikke påføres økonomisk tab, fordi andre trækker deres penge ud. Det betyder, at din pensionsopsparing kan blive reduceret med en vis procentdel, hvis du vælger at overføre dine penge. Kontakt derfor det selskab, du vil flytte fra, for at høre, om de har kursværn.
  • På hjemmesiden Pensionsinfo.dk kan du få et samlet overblik over din pension – her kan du også se, om du evt. har ordninger hos andre selskaber.

Kilde: PensionDanmark/Uvildige.dk/Forbrugerrådet Tænk. Foto: Scanpix

Boost din pension

  1. Spar nok op
    Som en tommelfingerregel bør din pension være stor nok til at du kan få 70-80 pct. af din nuværende indkomst ind på kontoen, når du lægger ATP, folkepension, arbejdsmarkedspension og opsparing sammen. Beløbet, du bør indbetale, afhænger af din økonomi ud fra en helhedsbetragtning. Hvis du f.eks. har en stor friværdi i dit hus, er det måske ikke nødvendigt at spare lige så meget op.
  2. Start tidligt
    Jo før du begynder med at spare, jo længere tid har pengene til at forrente sig. Så læg en plan for din pensionsopsparing - også selv om den ligger langt ude i fremtiden.
  3. Indhent det forsømte
    Hvis du opdager, at din pensionsopsparing er for lille, så kan du måske indhente meget ved at trække dig et par år senere fra arbejdsmarkedet. Dækker din pension f.eks. kun 60 pct. af din lønindkomst pr. måned, hvis du går på pension som 65-årig, kan du øge det tal til 82 pct. ved at blive på arbejdsmarkedet til du er 70 år gammel.
  4. Løbende eftersyn
    Hver gang din livssituation ændrer sig, er det vigtigt, at du tjekker din pensionsaftale igennem. Ægteskab, børn, skilsmisse og sygdom kan f.eks. have betydning for, hvordan din pensionsaftale bør se ud.