»Jeg har kolleger, der har gået og talt dagene til pension«

56-årige Jens Kjeldsen har i mange år arbejdet som elektromekaniker og repareret DSBs lokomotiver. Et fag, hvor det er afgørende, at pensionsalderen ikke skrues for højt op, mener han.

56-årige Jens Kjeldsen startede i lære hos DSB som elektromekaniker, da han var 17. I dag er han landsformand for FO Jernbanedrift, og har derfor ikke det tunge arbejde på værkstedet, men han frygter for mange af sine kolleger, der som ham selv kan mærke, at arbejdeet har tæret på kroppen. Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Jens Kjeldsen for nylig kravlede op på stigen for at klippe hækken, der omkranser sommerhuset i Gilleleje, kunne han godt mærke, at det trak lidt i ryggen.

Faktisk gjorde det ret ondt, så han sagde til sin kone Jette, at hvis han engang skulle gå hen og blive fyret, måtte han hellere erhverve sig et kørekort til bus eller taxa, så han kunne få sig et stillesiddende arbejde.

56-årige Jens Kjeldsen er uddannet elektromekaniker og efter et langt arbejdsliv hos DSB og en mangeårig post som tillidsmand, er han i dag landsformand for forbundet FO Jernbanedrift. I mange år har han kravlet rundt og repareret lokomotiver på DSBs værkstedsplads i Sydhavnen i København – nu repræsenterer han i stedet sine kolleger fra værkstedet i fagforbundet.

Jens Kjeldsen har selv udsigt til omkring 18 år på folkepension. Det er tre et halvt år mere, end et bredt flertal i Folketinget oprindeligt lagde op til med velfærdsaftalen fra 2006, hvor man besluttede at lade pensionsalderen stige gradvist i takt med, at levealderen vokser.

Sigtet var, at gennemsnitsdanskeren skunne have 14,5 år på folkepension, men danskerne lever længere, end man havde regnet med, og derfor tilbringer de længere tid på pension end ventet.

Jens Kjeldsen håber ikke, at man politisk beslutter sig for at indfri det mål hurtigere, for han kan ikke forestille sig, at hans mekanikerkolleger skulle arbejde længere.

»Jeg har kolleger, der er gået hjem som 70-årige, fordi de har kunnet. Men jeg har også kolleger, der har gået og talt dagene til pension. De stod op og startede dagen med en håndfuld piller for at holde til det,« fortæller han.

Jens Kjeldsen startede selv i lære som elektromekaniker som 17-årig, og de unge mekanikerlærlinge, der møder op på værkstedet i Sydhavnen i dag, har udsigt til en langt kortere pensionsperiode end 56-årige Jens Kjeldsen.

»Vi kan stå og sige til dem, at hvis de bliver i det her fag, så er de her altså også som 70-årige. Det er hårdt,« siger han.

På Jens Kjeldsens kontor hænger et stort fotografi af et mekanikerhold fra værkstedet, der står foran et stort lokomotiv. Sortsvedne i ansigterne og iklædt kedeldragter.

»Vi lever længere, så det er fair nok, at vi bliver bedt om at bidrage længere. Det gør jeg også gerne, så længe jeg kan. Nu er jeg også i et job, hvor det er lettere at blive et år ekstra. Men hvis jeg stadig gik derude sammen med sjakket og reparerede tog, tror jeg nok, at jeg ville tage min efterløn, så snart jeg kunne,« siger han.