Kvindelige chefer taber lønkapløb

Der er betydelig forskel på, hvor meget mænd og kvinder får i løn som chefer i den private sektor, også selv om de udfører samme arbejde. Det afslører en stor undersøgelse af lønnen hos næsten 15.000 ledere i det private erhvervsliv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mandlige chefer slår kvinder i løn med flere længder på det private arbejdsmarked. Trods flere år med stort fokus på at lukke løngabet mellem mænds og kvinders løn, er der i dag lige så stor forskel på lønposens indhold som for syv år siden.

Det viser en opgørelse af lønnen blandt 14.970 chefer i den private sektor, som er udarbejdet af Lederne. Her fremgår det, at en kvindelig leder i gennemsnit tjener 46.000 kr. om måneden – godt 6.000 kr. mindre end mændene.

Tages der højde for forskelle i uddannelse, titler, og at mænd typisk er ansat i brancher med højere løn, er forskellen på 4.000 kr.

Også det er på højde med niveauet for syv år siden, hvilket overrasker Ledernes formand Svend Askær.

»Forskellene er stærkt stigende, jo højere lønninger der er tale om, og jo højere man kommer op i hierarkiet. Det er meget overraskende, at forskellene bliver ved med at være så store,« siger Ledernes formand, Svend Askær.

Lektor Karen Sjørup fra Roskilde Universitets Center (RUC), der var medlem af regeringens Lønkommission, forklarer de store forskelle i løn med, at mændene er bedre til at få de unikke og meget vellønnede job:

»Mændene er bedre til at have de rette netværk, sidde i de rette VL-grupper og kende de rette personer, som kan give dem høje lønninger. Kvinderne står ofte mere alene med deres karriere,« siger Karen Sjørup.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener godt, at kvindelige ledere er i stand til at forhandle deres egen løn og har ikke tænkt sig at blande sig i lønnen på det private arbejdsmarked.

»Men der kommer flere ledere i det private, som er kvinder. Det kan vi glæde os over. Men typisk går kvinderne ikke efter den store firmabil, når de forhandler løn. De vil hellere have frihed.

Så det er formentlig derfor, at der er nogle lønforskelle,« siger Inger Støjberg.

Svend Askær tilføjer, at kvinder er dårlige til at forhandle deres egen løn og er mindre professionelle end mænd, når det kommer til de afgørende forhandlinger om firmabilens størrelse eller bundlinjen på lønsedlen.

Ifølge Sanne Udsen, der underviser kvinder i lønforhandling, spiller penge en mindre rolle for kvinder.

Derfor lader de sig ofte nøje med mindre end mænd. Kvinder accepterer hurtigere et nej, fordi de tror, at de så ikke er mere værd.

De glemmer at prutte om prisen. I den konkrete forhandling lader kvinder sig nøje med mindre end en mand i den samme situation,« siger hun.

Lige siden 1973 har der eksisteret en lov om ligeløn i Danmark. I foråret påviste regeringens Lønkommission, at der ikke er forskel på, hvad mænd og kvinder tjener i den offentlige sektor.