Charter for flere kvindelige ledere har ringe effekt

Uhåndgribeligt. Mange af de virksomheder, der bakker op om Charter for flere kvinder i ledelse, ved ikke hvordan, de i praksis skal få flere kvinder til tops. Effekten af charteret er til at overse, erfarer karrierenetværk.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hensigten er fin og budskabet absolut politisk korrekt i Ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse, som nu 114 offentlige og private virksomheder har tilsluttet sig. Men mange af dem famler i blinde, når det gælder om at omsætte tankerne til virkelighed.

Charteret kræver nemlig kun, at man sætter sig mål for, hvor mange kvinder man vil have på lederniveau i organisationen, men fortæller ikke hvordan målet skal nås. Derfor flytter charteret i sig selv ikke mange kvinder tættere på lederposter.

Læs også: "Min mentor skærper min karrierebevidsthed"

Det fortæller Susanne Hoeck, leder af karrierenetværket WOW Executive Network, der i samarbejde med Lund Universitet og Vfactor netop har gennemført en større kvalitativ interviewundersøgelse med topledere i de virksomheder, som har tilsluttet sig charteret.

»Mange sagde nej til at deltage. Uden for citat fortalte de, at det skyldtes, de ikke havde nogle nye, fine tal at vise frem for kvinder i ledelse. Det motiverer ikke fremadrettet at fortælle, at initiativerne ikke giver hurtige resultater,« siger Susanne Hoeck, der ved at fortælle, at ærindet med undersøgelsen var at finde løsninger på det, fik mange til alligevel at medvirke.

Frustration over stilstand

I alt 57 ledere og topledere fra 37 virksomheder og organisationer, herunder Nykredit, Deloitte og Finansforbundet, har deltaget i analysen »Diversity at Work«. Graden af succes med at arbejde med charteret falder i fire grupper, fortæller Ph.d. Sara Louise Muhr, Lund Universitet, der har gennemført de mange lederinterview:

»Der er dem, der har skrevet under af politiske årsager, men aldrig har fået charteret ud i organisationen. Dem, der har skrevet under af et godt hjerte, men ikke ved hvordan de skal bruge det, fordi det er uhåndgribeligt. En større gruppe fortsætter bare, med hvad de allerede gjorde, før charteret kom, og bruger det til at vise, at emnet er vigtigt. Kun en lille gruppe bruger det som tiltænkt; dem, som ikke havde mange kvinder i ledelse før, men som efterfølgende har sat initiativer i gang.«

Ifølge Sara Louise Muhr har charteret ikke den store effekt, selv om lederne er meget positivt stemte over for charteret: »De vil så gerne gøre en masse, men er dødfrustrerede over, at der ikke sker noget,« siger hun.

Charteret har eksisteret siden sommeren 2008, hvor de første 25 virksomheder tilsluttede sig, og i december i fjor offentliggjorde ligestillingsminister Lykke Friis (V) resultatet af en uvildig evaluering af charteret, som Price Waterhouse Coopers stod bag. Undersøgelsen konkluderer, at charteret får virksomhederne til at arbejde mere målrettet med ligestilling. Men påpeger også at virksomhederne mangler at kunne redegøre for, hvordan de konkret vil nå deres opsatte mål, og hvornår målene skal være nået.

Langsom indflyvning

En af de virksomheder, der har haft vanskeligt ved at operationalisere charterets hensigter, er Coop, som underskrev charteret i 2008. Først inden for det seneste halve år er der blevet sat konkrete aktiviteter i gang, som også har klare målsætninger.

»Det har været en lang indflyvning. Charteret har inspireret os til at gøre noget, men det er mere en hensigtserklæring end en hjælp til, hvordan man konkret kan gøre. Så vi har haft svært ved at få hul på det, og vi ved heller ikke, om de ting, vi har sat i gang, hjælper. Men vi tror det og har i hvert fald sat en dialog i gang i organisationen, som kan gøre en forskel,« siger uddannelsesleder Inge Harder, Coop.

Ligestillingsminister Lykke Friis er åben over for at forbedre charteret, så flere virksomheder kan sætte ind med konkrete tiltag. Men decideret at indføre regler for, hvad virksomhederne skal leve op til, udelukker hun.

»Charteret er et fleksibelt værktøj, for det skal passe til virksomheden, til branchen og til, om den enkelte virksomhed lige er begyndt med mangfoldighed eller ikke. Så der findes ikke nogen one size fits all-løsning,« siger Lykke Friis.

Ministeren foretrækker i stedet det, hun kalder »den tredje vej«, hvor den første handler om at lade stå til, og den anden om at indføre regler og eksempelvis indføre kvoter for kvinder i bestyrelser.

»Mellemvejen er at få virksomhederne selv til at komme med anbefalinger til, hvordan man får flere kvinder ind på bestyrelsesposter,« siger Lykke Friis.

S og SF har meldt ud, at kommer de til magten ved et regeringsskifte, er deres dagsorden at indføre kvoter, hvad de radikale under Lone Dybkjærs ligestillingsordførerskab tidligere har støttet. I dag er partiet splittet i spørgsmålet, fortæller partiets nuværende ordfører på området, Manu Sareen.