IMD-præsident: Norden har mistet sit monopol på bæredygtighed

Jean-Francois Manzoni, præsident for IMD Business School, tillægger bæredygtig virksomhedsdrift stor værdi. De nordiske landes forspring på området er dog udfordret i dag.

Fransk-canadiske Jean-Francois Manzoni er præsident for det anerkendte internationale ledelsesakademi IMD Business School, som har hovedkvarter i Lausanne i Schweiz. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christophe Senehi

Det både danske og nordiske fokus på bæredygtighed i form af for eksempel miljøteknologi har med tiden vist sig at være en kommerciel fordel. Det er ikke noget tilfælde, at cleantech og vindmølleteknologi er blevet store industrier herhjemme.

Ifølge Jean-Francois Manzoni, der er præsident for den internationale uddannelsesinstitution IMD Business School, er mange andre verdensdele ved at skifte holdning til de mere bløde, bæredygtige virksomhedsværdier. Dermed er de kerneværdier, der med tiden har vist sig at være også kommercielt værdifulde, bredt sig, hvilket kan udfordre den nordiske styrkeposition på området.

Jean-Francois Manzoni oplever simpelthen, at der sker et markant holdningsskifte flere steder i verden lige nu.

»De nordiske lande har været ret langt foran med hensyn til bæredygtighed, men verden ændrer sig hurtigt på dette felt. Da jeg for eksempel flyttede til Asien i 2011, så var holdningen ofte, at hvis bæredygtighed var godt for bundlinjen, så var det også godt for dem. Ellers ikke. Den indstilling har ændret sig dramatisk de seneste par år,« siger han.

Kollektiv indsats

Bæredygtig virksomhedsadfærd er i Jean-Francois Manzonis optik blevet allestedsnærværende. Det skyldes mange ting. Problemerne med forurening i byerne, skandalerne om arbejdsmiljø og ulykker er bare nogle.

Den øgede opmærksomhed på området skaber et pres på virksomheder i lande, som traditionelt ikke har satset på bæredygtighed. De mærker også de øgede krav, som kommer fra civilsamfundet og fra lovgivere. Men det er ikke den eneste årsag til adfærdsændringen. IMD-chefen oplever også et dybereliggende holdningsskifte, der ikke blot er forankret i, hvad der i sidste ende er bedst for bundlinjen.

»Jeg har oplevet store holdningsændringer på ganske kort tid. Det mest interessante var nok, at virksomhedslederne reelt tog bæredygtighedsfilosofien til sig. De anerkendte tanken om, at vi kun har én planet og ét skud i bøssen, hvis vi skal redde den. Den ændring er interessant. Kollektivt vil virksomhederne virkelig kunne gøre en miljømæssig forskel,« siger han.

Kerneformål

I det hele taget oplever Jean-Francois Manzoni, at tanker og krav om bæredygtighed er blevet centralt på mange chefgange verden over. Det er et nyt element, som mange ledere skal til at indarbejde og tage hensyn til – ud over alle de andre udfordringer, de møder.

»Kan vi drive en god forretning, samtidig med at vi gør noget godt for virksomhedens ansatte og det omkringliggende samfund? Den slags spørgsmål er i dag centrale for topledelser. Det skaber nye, interessante udfordringer,« siger han og tilføjer:

»Det skaber nye spørgsmål om, hvad en ledelses rolle er, og hvilke stakeholders man skal tage hensyn til. Vi lever i en tid, hvor vi skal til at se på, hvad en virksomheds kerneformål egentlig er, og hvordan man som leder forankrer det formål i organisationen. Vi lever i ekstremt spændende – men også udfordrende – tider,« siger han.