Giv din økonomi et servicetjek

Samlet set har danskerne øget deres formue i 2012 - trods krisesnak. Men det gælder ikke de løbende indkomster. Derfor bør du mindst en gang om året gå din økonomi igennem. Og det er ikke svært. Se her hvordan.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods krisesnak, lav vækst og arbejdsløshed har de fleste danskere det egentlig meget godt – økonomisk set. I hvert fald, hvis man tager den gennemsnitlige dansker, der i første halvår af 2012 har forøget formuen med hele 41.800 kroner. Det viser beregninger, Arbejdernes Landsbank har foretaget for PLUS.

Trods stigende formue ser det knap så rosenrødt ud, når det gælder danskernes løbende indkomster. Reallønnen er nemlig fortsat med at falde i 2012, hvilket betyder, at danskerne reelt har færre penge at gøre godt med.

Få mest muligt ud af din løn og giv din økonomi et sundhedstjek - mindst en gang om året. Læs her om hvordan du kommer i gang og måske får flere penge til hverdagen.

Her får du:

- Artikel om danskernes penge i dag

- 16 gode råd - guide til, hvordan du får styr på din økonomi

Ved at købe fri adgang til Berlingske Plus i 1 måned eller 1 år får du samtidig adgang til vores andre over 400 guider. Se oversigt her.

Se også: "Se i hvilket selskab din pension vokser hurtigst" (15 kr.). "Danske bank straffer svage kunder" (10 kr.). "Få mere ud af din opsparing" (25 kr.). "Huskøb kræver kæmpeindtægt" (10 kr.). "Find de fedeste rabatter" (12 kr.). "Undgå kæresten tager det hele" (7 kr.).


Trods krisesnak, lav vækst og arbejdsløshed har de fleste danskere det egentlig meget godt – økonomisk set. I hvert fald, hvis man tager den gennemsnitlige dansker, der i første halvår af 2012 har forøget formuen med hele 41.800 kroner. Det viser beregninger, Arbejdernes Landsbank har foretaget for os. Det er til gengæld reelt en vækst i stigende aktier, pensioner og boligpriser, der gør, at vi bliver rigere dag for dag. Hvilket jo ikke i sig selv giver smør på brødet. I likvide midler har vi hver især i første halvår af 2012 sat 5.000 kroner mere ind på bankbogen og barberet gælden af med yderligere 1.500 kroner.

- Krisen har gjort danskerne forsigtige. Mange frygter for jobbet og er nervøse, så de sparer op. Derudover spiller det også en rolle, at mange har hævet efterlønspengene og ladet dem stå i banken indtil videre, siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Reallønnen falder

For trods stigende formue ser det knap så rosenrødt ud, når det gælder danskernes løbende indkomster. Reallønnen er nemlig fortsat med at falde i 2012, hvilket betyder, at danskerne reelt har færre penge at gøre godt med. I juni var inflationen (stigningen i forbrugerpriserne, red.) på 2,2 procent i forhold til samme måned året før. Og da lønstigningerne på det private arbejdsmarked i starten af 2012 blot har ligget på 1,8 procent, er reallønnen faldet med 0,4 procent, hvilket betyder, at danskerne altså kan købe færre varer og tjenesteydelser for pengene!

- Med de overenskomster, der er blevet indgået, vil de små lønstigninger fortsætte de næste par år – og de vil næppe kunne overstige de generelle prisstigninger i samfundet. Det skyldes bl.a., at man har pålagt danskerne en lang række indirekte skatter i form af afgifter på en lang række varer, forklarer Lone Kjærgaard og fortsætter:

- Til gengæld har de fleste danskere udsigt til en betydelig opgang i rådighedsbeløbet i 2013, som følge af forliget om skatten. Den reform vil bidrage til at opveje reallønsfaldet for mange lønmodtagere i år.

Trods smalhalsen på lønfronten har en typisk dansker dog netop nu en formue på 1.036.800 kroner – og ca. 145.000 kroner stående klar til brug på bankbogen. Det er dog stadig små 100.000 kroner færre per indbygger, end da de private formuer toppede i 2007 før krisen.

Trim din økonomi

Trods 1.036.800 kroner på kistebunden hos hver eneste dansker fra vugge til grav er der altid brug for at trimme økonomien yderligere.

Især fordi den gennemsnitlige beregning, som ovennævnte tal er udtryk for, dækker over store forskelle. Eksempelvis sidder personer over 60 år på omkring de 75 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ligesom den rigeste ene procent af danskerne (25.000 personer, red.) tjente 2,4 mio. kr. før skat i 2010, mens de næstrigeste ni procent havde ca. 800.000 kr. før skat - og alle vi andre 340.000 kr. før skat. Derfor giver PLUS dig her gode råd til at få økonomien yderligere på skinner.

16 Gode Råd:

Aktier: Har du investeret dine midler rigtigt? Husk altid – lad følelserne blive hjemme, når du bruger dine sparepenge, så undlad den lokale fodboldklub eller andre lokale hjertebørn! Invester med omtanke og/eller søg eksempelvis råd hos Dansk Aktionærforening.

Bank: Nationalbanken har netop nu negativ rente, hvilket gør, at det bliver endnu mindre attraktivt for dig at sætte dine penge i banken. Men der er forskel på banker og konti, så tjek, hvor du får mest – og forhandl med din bank! Læs evt. videre på Mybanker.dk eller Pengepriser.dk.

Bolig: Med de historisk lave renter er det nu, du skal vurdere, om du har det rigtige lån. Sidder du f. eks. med et 5 % lån, så er det på tide at omlægge. Overvej også, hvis du sidder med et flekslån, at sikre din rente i 30 år frem – det er historisk billigt. Næste opsigelsesfrist er 31. juli.

Diverse: Der er altid noget, du kan tage fat på, hvis du vil trimme din økonomi. Eksempelvis tjek dit feriebudget, tænk i medlemsrabatter, billig e-handel eller køb brugt på nettet. Søg yderligere viden på nettet – start på www.google.dk om hver enkelt emne.

Energi: El og varme æder penge – flere og flere, som årene går. Så kom i gang med sparetiltagene på området. Brug eks. gryder med tætsluttende låg og spar 65 % af strømmen til det. Der er masser af spareråd at hente på internettet.

Forbrug: Hvad bruger du egentlig dine penge på? Læg et budget, gennemgå det med tættekam – og gør den øvelse mindst en gang om året. Der er altid penge at spare – eksempelvis på unødvendige abonnementer med mere.

Forbrugslån: Undgå dine dyre ’kvik-lån’ – de koster kassen. Til gengæld går flere og flere butikker i disse tider, grundet krisen i detailhandlen, ud med rentefrie forbrugslån. Gode råd om forbrugslån kan bl.a. hentes hos Forbrugerrådet.

Forsikring: Du har behov for forsikringer, men tjek altid prisen. En familie kan hente op til 7.500 kroner om året i besparelser ved at gå efter de rigtige tilbud, lave samlerabatter, viser en analyse foretaget af dagbladet BT for nylig.

Job: Krisen kradser, og ledigheden er stadig stor. I disse tider er det derfor en god ide at forsikre sig mod arbejdsløshed. Derfor meld dig ind i en a-kasse – eller i det mindste tjek om jeres økonomi kan tåle en ledig ægtefælle. Det er nemlig ’dyrt’ at være arbejdsløs.

Løn: Reallønnen falder, men ikke for alle. Eksempelvis fik 98.799 chefer 13 procent mere i løn, bonus og honorarer i 2010. Så du kan altid forhandle din løn individuelt. Hent gode råd i din fagforening, kolleger eller hos diverse karriererådgivere.

Lån: Mens renten på dine indskud falder, stiger den på dine lån. Og det bliver værre endnu, spår Nationalbanken. Så gennemgå dine lån kritisk og med lup. Husk altid: Man kan godt henvende sig til flere banker og forhandle priser. Forsøg altid at lægge dyr gæld om til billig.

Mad: Priserne stiger, og lønnen mindskes. Derfor læg altid en madplan, køb ind med omtanke, gå efter de gode tilbud – og undgå madspild. Der er tusindvis af kroner at spare på sidstnævnte – hvert år smider danskerne 237.000 ton mad i skraldespanden…

Pension: Med ændringen i efterlønnen er der så meget mere grund til at tage fat på pensionsopsparingen. Får du nok for pengene? Husk tjek også omkostningerne – det kan gøre en forskel på op til 1 mio. kr., når du bliver gammel!

Skat: ’Skattefar’ skal have sit, men derfor kan du godt ’udnytte’ de regler, der nu en gang er. Derfor tjek altid din selvangivelse, udnyt fradragene, betal din restskat til tiden – hvis du er i tvivl, så søg hjælp hos folk, der har kendskab til lovgivningen.

Storindkøb: Spar op til de store indkøb og køb med omtanke. D.v.s. research på, hvor det er billigst – og prut om prisen. Hvis du skal låne til et storindkøb, så tænk renter med i prisen – her er på dagens marked mange kroner at spare.

Vær realist: Kommer du i økonomiske vanskeligheder, så går det ikke væk af sig selv. Du kan lige så godt være realist – og involvere din bank og kreditforening i problemerne, før de tårner sig op. Søg evt. uafhængig rådgivning.