Direktørlønninger til afstemning i Schweiz

Borgerne i Schweiz skal i næste uge stemme om, hvorvidt de bedst betalte direktører skal sættes ned i løn, så ingen tjener mere end 12 gange mindstelønnen.

Foto: DENIS BALIBOUSE. Daniel Vasella blev tilbudt næsten en halv milliard i fratrædelse til stor forargelse for de schweiziske borgere.
Læs mere
Fold sammen
Det er op til borgerne i Schweiz, om landets bedst betalte direktører fremover skal sættes ned i løn.

I næste uge er der afstemning om det såkaldte fair pay-initiativ 1:12, som går ud på at begrænse cheflønninger til 12 gange så meget som den lavestlønnede ansatte i virksomheden.

Ifølge fagforeningen er løngabet i mange schweiziske virksomheder en faktor 200. I virksomheden La Roche tjener den administrerende direktør 261 gange så meget som den lavest lønnede. Mens direktøren får omkring 90 millioner kroner om året, går den lavest lønnede til omkring 350.000.

Modstandere af initiativet siger, at Schweiz vil ende som et mindre attraktivt land at lave forretning i, hvis borgerne stemmer det igennem. De seneste målinger viser dog, at initiativet ikke bliver gennemført. 36 procent har vist sig at være for initiativet, mens 54 procent er imod, og 10 procent endnu ikke har besluttet sig.

Det kan have store konsekvenser for erhvervslivet, hvis 1:12 bliver en realitet i Schweiz. Direktører i nogle af de største virksomheder, blandt andet Glencore Xstrata, har meddelt, at de vil forlade landet, hvis initiativet bliver gennemført.

Også andre har udtrykt utilfredshed med lønloftet.

»Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for fortsat at tiltrække virksomheder til Schweiz og skabe job,« siger Patrick De Maeseneire, administrerende direktør i Glattbrugg, som er Schweiz-baseret Adecco.

Men dele af befolkningen er til gengæld utilfredse med de ekstremt høje lønninger, direktørerne får. Således toppede utilfredsheden i februar, da det kom frem, at Novartis ville udbetale den afgående bestyrelsesformand Daniel Vasella 436 millioner kroner, da han forlod posten. Et farvel med et alt for stort økonomisk tak, mente mange. Beløbet blev dog senere reduceret til mere moderate 30 millioner kroner.  

Det politiske system i i Schweiz bygger som bekendt på direkte demokrati, hvilket giver hyppige folkeafstemninger. Nu har befolkningen altså også mulighed for at få indflydelse på direktørlønningerne.