Altid på mentalt overarbejde på jobbet? Så er du måske en IO – og det kan være slemt

Du har lige opnået et godt resultat. Feedbacken er overvældende positiv. Du smiler og takker høfligt for anerkendelsen, men indvendigt ulmer usikkerheden. For har du overhovedet fortjent al den ros? Du holder tvivlen i skak ved at arbejde endnu hårdere, mens din chef klapper og meddeler HR, at vi skal have flere af »den slags«.

IO
Foto: Einar Muoni/Iris

Forskeren Laura Empson definerer en »insecure overachiever« (IO) som en ambitiøs vidensarbejder med et ekstraordinært præstationsniveau, som i høj grad er drevet af en indre usikkerhed.

De er aldrig tilfredse, bekymrede for at miste det, de har opnået, og investerer typisk (for) meget tid og følelser i deres arbejde. En IO er derfor altid på »mentalt overarbejde«, hvilket med tiden kan føre til angst, udbrændthed og et udækket følelses- og privatliv.

»Insecure overachievers« ender typisk i prestigefyldte rådgivningsvirksomheder inden for advokat-, konsulent- og reklamebranchen. De er attraktive for den type firmaer, som til gengæld forsikrer dem om: »Vi er de bedste, og når du arbejder hos os, så gør det også dig til den bedste.«

En sådan ansættelse kan både være det bedste og værste, der kan ske for usikre, overpræsterende medarbejdere.

»Det er karakteristisk, at arbejdsmæssigt overpræsterende, men samtidig usikre mennesker, kan klare mere, end de kan tåle – og de er ikke så gode til at spørge om hjælp.«


På den ene side bliver de en del af en succes og får gunstige muligheder for at overpræstere og komme til tops.

På den anden side vil hele præstations- og »op-eller-ud«-kulturen øge deres usikkerhed. Her kan du ikke hvile på laurbærrene, da du konstant skal bevise, at du er din høje timepris værd.

Sarah Hammeken Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Hammeken Kasper Lojtved.

Det er karakteristisk, at IOer tit kan klare mere, end de kan tåle, og de er ikke så gode til at spørge om hjælp. Når de tager kontakt til mig, er det typisk under overskriften »lidt sparring ønskes«, selv om udfordringerne typisk stikker dybere.

Enten fordi der er sket noget skelsættende, som får dem til at sætte spørgsmålstegn ved deres prioriteter og værdier. Eller fordi de er kørt trætte i altid at have travlt og spytte leverancer ud, som de har svært ved at se værdien af. Selvdisciplinen er ved at være opbrugt, og de efterspørger et alternativ til konstant at presse sig selv.

Nogle ønsker bare et liv uden for arbejdet eller tid til at opdyrke personlige interesser: »Jeg ville bare ønske, jeg havde tid til at lave mad en gang imellem. Jeg elsker at lave mad,« sagde en advokat, mens en anden konsulent havde svært ved at prioritere tid til at finde en kæreste.

»Hvem er jeg uden mit arbejde?«

En projektleder fra et topreklamebureau satte sig ligbleg foran mig, mens han fortalte mig, at han ikke kunne klare mere. Alligevel stod han troligt op på arbejde hver morgen kl. 5.30 og gik hjem som en af de sidste.

»Hvorfor?« spurgte jeg. »Hvem er jeg uden mit arbejde?« svarede han.

Hvorfor ender en IO helt derude? Det kan skyldes, at du som barn har lært, at du kun er noget i kraft af din præstation eller haft oplevelser, der har skabt en grundlæggende tvivl på dit værd. En IO har nemlig ofte et lavt selvværd, men en stor selvtillid. Selvtillid handler om, at du har en stor tiltro til egne evner og alt det, du kan og gør, hvorimod selvværd er følelsen af, at du har værdi alene i kraft af at være den person, du er.

En IO er derfor aldrig bedre end sin sidste præstation, hvilket skaber et stort konstant præstationspres. Et pres, der oftest står i vejen for at opleve reel glæde eller tilfredshed i livet.

Da en hospicesygeplejerske engang spurgte døende om, hvad deres største fortrydelser i livet var, svarede de fleste: »Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget« samt »jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være lykkeligere.«

Hvad tror du selv, du vil svare på det spørgsmål, den dag du ligger for døden?

Mon ikke dit svar vil handle om, at du langt tidligere havde fundet ud af, hvad der gjorde dig glad og gav dig energi?

At du havde lært at slippe din usikkerhed, og at det i stedet var lykkedes dig at lære at elske dig selv som det uperfekte menneske, du er?

Hvorfor ikke begynde nu?

Sarah Hammeken arbejder som selvstændig coach og mentaltræner. Hun er ICF-certificeret mastercoach med en master i psykologi og ledelse. Tidligere har hun arbejdet som konsulent og projektleder hos større globale virksomheder.