Forsker: Både fordele og ulemper ved freelancesamfundet

Udviklingen hen mod et mere løst og freelancebaseret arbejdsmarked er reel nok, siger universitetsforsker Janne Gleerup. Fænomenet har både sine lyse og mørke sider.

Ph.d. og lektor på Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet Janne Gleerup forsker blandt andet i freelancesamfundet og dets konsekvenser. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Der er en spådom for arbejdsmarkedet, der er blevet gentaget igen og igen de seneste år. Forudsigelsen er, at den klassiske fuldtidsfastansættelse i stigende grad vil blive udfordret af andre modeller, og at mange arbejdstagere vil få en løsere tilknytning til en enkelt arbejdsplads – på godt og ondt.

Fænomenet bliver ofte betegnet som freelancesamfundet, og udenlandske erfaringer peger på, at den model kan komme til at omfatte markant større dele af befolkningen end i dag. Hvor langt vi er på den rejse, er svært at afgøre præcist. Der er ingen undersøgelser, der kan give et eksakt billede af, hvor langt udviklingen er kommet herhjemme.

Janne Gleerup, lektor på Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet

»Der er et opbrud inden for nogle brancher i forhold til fast fuldtidsansættelse.«


Spørger man Janne Glerup, der er ph.d. og lektor på Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet samt medforfatter af bogen »Prekarisering – og akademisk arbejde«, så tvivler hun ikke på, at det traditionelle arbejdsmarked er under opbrud. Det er mest tydeligt, hvis man ser på udvalgte brancher – men der er også andre indikatorer.

»Hvis vi for eksempel ser på akademikere, kan vi se en tendens med, at flere arbejder atypisk. Måske kombinerer de forskellige job – eller er på deltid eller freelancer. På den måde kan man sige, at der er et opbrud inden for nogle brancher i forhold til fast fuldtidsansættelse. Tendensen ser ud til at gå i den retning,« siger hun.

Årsagen er vigtig

Der er i Janne Gleerups optik både positive og negative samfundskonsekvenser i forbindelse med, at større befolkningsgrupper får et andet og mere fleksibelt arbejdsliv end traditionelt. Hun mener, at kernespørgsmålet er, hvad det reelt er, der driver udviklingen.

»Det handler om, hvem der bestemmer, at vi skal arbejde mere fleksibelt. Hvis udviklingen entydigt er arbejdsgiverejet og eksempelvis er drevet af konkurrence mod billig udenlandsk arbejdskraft på digitale platforme, så er det en forringelse. Så skal medarbejderen bare stå endnu mere til rådighed end før. Det vil være problematisk,« siger hun.

Omvendt så kan det være en positiv udvikling, hvis den er drevet af arbejdstagerne selv.

»Det kan jo også være en medarbejderejet udvikling. Det kan være en fleksibilitet, der modsvarer folks ønsker om større frihed – samt nye forventninger om, hvad der er fritid, og hvad der er arbejdstid. Er det tilfældet, så bliver det spændende. Så er det ikke entydigt negativt, set fra en medarbejdersynsvinkel,« siger hun.

Strukturelle problemer

RUC-forskeren mener, at det er svært at udpege én overordnet årsag til udviklingen. Hun oplever begge dele. Specielt blandt de unge ser der ud til at være appetit på den frihed, en freelancetilværelse kan lokke med. Men de er alt andet lige mere frie til at eksperimentere, da de er mindre bebyrdede af de udgifter til børn og bolig, der præger senere livsfaser, og som gør fast arbejde og indtægt tillokkende.

Hun oplever dog også, at noget af udviklingen kommer fra en uventet side. Hun noterer sig, at arbejdsgivere – deriblandt offentlige – ansætter folk på så små eller variable timetal, at de reelt ikke er dækket af den sikkerhed, en normal overenskomst favner. Så udviklingstendensernes ophav er flertydigt.

Alt i alt peger Janne Gleerup på, at udviklingen på arbejdsmarkedet er noget, som politikere og organisationer bør nærstudere og holde øje med. For konsekvenserne af en løbsk udvikling kan være store, set i et samfundsmæssigt perspektiv.

»De skal være opmærksomme på arbejdstagernes vilkår. Vores velfærdsmodel tager udgangspunkt i et arbejdsmarked baseret på den faste fuldtidsansættelse. Ændrer det sig, kan det give problemer flere steder,« siger hun og tilføjer:

»Tag pension som eksempel. Mange selvstændige dropper pensionsindbetalinger de første svære år i forventning om, at de kan tage en højere hyre senere og så indhente det forsømte. Det er nok rigtigt for nogle, men nok ikke for alle. Hvis det pludselig er en stor gruppe, der gør det, så står vi med et strukturelt problem.«