Sådan får du succes, selvom du ikke tror nok på dig selv

Vi kan være vores egen værste fjende ved at være for selvkritiske. Det koster på selvtilliden, men det kan ændres med bevidst arbejde med opbygning af troen på egne evner.

Troen på egne evner kan bl.a. styrkes ved at undgå urealistiske sammenligninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: foto: Anson Lu/Panthermedia/Ritzau-Scanpix

Føler du ofte, at du ikke er god nok?

Den følelse er ikke unormal, men hvis du jævnligt føler, at du mangler selvtillid, kan det medføre indre uro, lavere produktivitet, samt stå i vejen for at du når dine mål. Men sådan behøver det ikke at være. For selvtillid er ikke et fast karaktertræk, men tværtimod en kompetence, som du kan opbygge. Lidt ligesom en muskel, som du enten kan træne eller nedbryde gennem dine hverdagsvaner på kontoret.

En af mine coachingklienter, Camilla, er et godt eksempel på, hvor meget mentale vaner påvirker vores selvtillid. Jeg mødte Camilla fire år inde i hendes ingeniørkarriere. Hun ønskede at udvikle sin selvtillid, så hun kunne brænde igennem i en meget mandsdomineret branche. Forskere fra UC Berkeley har påvist, at selvtillid medfører større respekt (flere vil lytte til dig), beundring samt højere jobstatus – og det er helt uafhængigt af forsøgspersonernes kompetencer. Selvtillid kan derfor have en afgørende effekt og være mindst lige så vigtigt som kompetencer, når det kommer til karriereudvikling.

Jeg arbejdede intensivt med Camillas tanker ved at identificere alle de negative overbevisninger, hun havde om sig selv, udfordre dem og finde beviser for det modsatte. Vi satte i samtalen også spot på alle hendes styrker, potentialer og succeshistorier. Det udviklede Camillas selvtillid gradvist, men alligevel var der noget, der fastholdt hende i negative tankemønstre, når hun kom tilbage på kontoret. Jeg nåede frem til, at især tre vaner modarbejdede Camillas selvtillid, hvilke vi var nødt til at ændre på, hvis hun skulle øge sin udvikling:

»det er ikke hensigtsmæssigt for din selvtillid og tilfredshed at være unødig kritisk.«


Den første dårlige selvtillidsvane var »urealistiske sammenligninger.«

Camilla var yderst kompetent, men hun sammenlignede sig konstant med kolleger, der var topspecialister med langt mere erfaring end hende selv for så at konkludere, at hun ikke var god nok. Det er godt med ambitioner og inspirationskilder, men sammenligningen svarer til at være junior VM-tennisspiller og måle sig med Caroline Wozniaki. En urealistisk sammenligning vil føre til en uhensigtsmæssig konklusion, som punkterer din selvtillid. Sammenlign i stedet din egen præstation i dag med den, du leverede i går. På den måde skaber du et større fokus på dine fremskridt og din udvikling, hvilket motiverer og opbygger din selvtillid frem for at nedbryde den.

»Handling er en af de vigtigste veje til mere selvtillid. Særligt inden for områder, hvor vi er lidt usikre på, om vi har det, der skal til.«


Du skal ikke være perfekt

Den anden dårlige vane var »kritisk selvevaluering«. Camilla evaluerede altid sig selv og sin præstation meget kritisk. Men når kun det perfekte er godt nok, bliver intet godt. Det kan være en mental vane, der er svær at ændre på, da de fleste bilder sig ind, at det er en effektiv strategi til at skabe gode resultater. Der er ikke noget i vejen med at stræbe efter at blive rigtig god – eller den bedste for den sags skyld. Men det er ikke hensigtsmæssigt for din selvtillid og tilfredshed at være unødig kritisk. Camilla lærte at erstatte den vane med en mere realistisk og opmuntrende selvevaluering godt hjulpet på vej af en ny overbevisning om:

»Hvis andre siger, det er godt nok, så stoler jeg på, at det er rigtigt. Hvis andre ikke siger noget, så opfatter jeg det også som godt nok.«

Den tredje og sidste dårlige selvtillidsvane var »tanker fremfor handling«.

Det handlede om, at Camilla havde en tendens til at bekymre sig og altid forsøge at tænke sig frem til løsninger frem for at handle sig frem til dem. Handling er en af de vigtigste veje til mere selvtillid. Særligt inden for områder, hvor vi er lidt usikre på, om vi har det, der skal til. Camillas bekymringer fik hende konstant til at tøve i ukomfortable situationer, hvor hun følte, at hun ikke var helt klar, god eller klog nok. I stedet for at vente på selvtilliden til at handle, så lærte Camilla, at hun blev nødt til at handle for at få selvtilliden. For husk, at selvtillid vokser af erfaringer – men erfaringer opstår af handlinger.

Hvis du kan genkende det med at mangle selvtillid, så er der kun en vej frem mod at føle sig god nok. Det er at arbejde med din selvtillid systematisk og konstruktivt, indtil du lykkes med at gøre det, du lige nu sidder og fortæller dig selv, at du ikke kan.

Sarah Hammeken arbejder som selvstændig coach og mentaltræner. Hun er ICF certificeret master coach med en master i psykologi og ledelse. Tidligere har hun arbejdet som konsulent og projektleder hos større globale virksomheder.