Ven eller fjende af Kina? – Tibet er testen

Det handler mest om princip, når Kina slår ned på alt, der minder om støtte til Tibet. Overdrevet? Måske. Men ikke uden effekt. Tibetanske flag blev konfiskeret, da Kinas præsident besøgte København.

Kinas daværende præsident Hu Jintaos besøg i København for tre år siden blev kaldt en diplomatisk succes og skæppede samtidig i kassen hos dansk erhvervsliv. I næste uge afgør landsretten imidlertid, om festen foregik på bekostning af danske retsprincipper, når politiet eksempelvis konfiskerede tibetanske flag og forhindrede demonstranter i at markere deres Tibet-støtte over for den prominente gæst. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Det sker kun sjældent, at store navne på den internationale musikscene inkluderer kinesiske byer på deres verdensturnéer. Hongkong får masser af besøg, men ikke millionbyerne på fastlandet.

Derfor vakte det udbredt begejstring, da det amerikanske rockband Bon Jovi annoncerede to koncerter i Beijing og Shanghai. Bandet kvitterede med at indspille et nummer på kinesisk som en særlig hilsen til de mange fans i Kina.

Men forsanger Jon Bon Jovi fik aldrig mulighed for at teste sit kinesisk foran publikum. Koncerterne, der skulle have fundet sted denne uge, blev pludselig aflyst og købte billetter blev refunderet.

Først kom det frem, at den nødvendige tilladelse var blevet annulleret. Senere fulgte forklaringen på hvorfor. Under en koncert for fem år siden indgik et billede af Dalai Lama som en del af det elektroniske show bag bandet.

Dermed kan det aldrende amerikanske rockband tage plads i den efterhånden ganske lange række af kunstnere, der er bandlyst i Kina på grund af Tibet – uanset om deres handling var politisk motiveret eller ej.

I samme kategori finder man også bandet Maroon 5, der skulle have optrådt i Shanghai for et par måneder siden. Angiveligt blev gruppens koncert aflyst, fordi et medlem havde deltaget i en begivenhed i anledning af Dalai Lamas 80-årsfødselsdag og efterfølgende havde skrevet om det på sociale medier.

Jerngreb over for Tibet

Kinas fordømmelse af Dalai Lama og andre støtter af mere tibetansk autonomi kommer til udtryk på et væld af måder. Og sjældent i en dosering, der set udefra virker afmålt. Men hvorfor egentlig?

Sandsynligheden for en tibetansk løsrivelse er lig med nul. Kinesiske sikkerhedsstyrker holder de tibetanske områder i et jerngreb, og det kan hverken protester eller selvafbrændinger gøre det store ved.

Så hvorfor bliver de kinesiske ledere og myndigheder ved med at reagere med nøjagtigt samme retorik og kompromisløse stil, når Tibet-spørgsmålet dukker op?

Det findes der flere svar på. Dalai Lama er i sig selv en del af forklaringen. Hans status både i og uden for Tibet har i årtier været en kilde til stor frustration for centralregeringen.

Kommunistpartiet anser tibetanernes spirituelle leder som en separatist, der i virkeligheden ønsker et uafhængigt Tibet – og som en konkurrent til styrets legitimitet.

Så længe den 80-årige munk kan holde sig i live, vil partiet aldrig stå stærkt i regionen. Selv siger Dalai Lama, at han blot ønsker mere selvbestemmelse, og ikke et Tibet løsrevet fra Kina.

Tibet er lakmus-prøven

Men uanfægtet hvor meget eller hvor lidt, Dalai Lama gerne vil have, så får han umådeligt svært ved at opnå det uden kinesisk accept. Og set fra Beijing vil en mere forsonlig Tibet-politik sende helt forkerte signaler til andre geografiske brændpunkter som Taiwan, Xinjiang og til dels også Hongkong, hvor man heller ikke flytter sig en millimeter i spørgsmål om suverænitet.

I forhold til udlandet har Tibet vist sig at være en nyttig indikator for, hvem der følger Kinas dessiner, og hvem der ikke gør.

Det kan måles på en regerings ja eller nej til at mødes med Dalai Lama. Men også på andre måder.

Da Kinas daværende præsident og leder af Kommunistpartiet, Hu Jintao, besøgte Danmark for tre år siden, sørgede dansk politi for at konfiskere tibetanske flag og afskærme demonstranter, så deres protest og støtte for Tibet ikke blev for tydelig.

Det viser politiets egen radiokommunikation fra de dage, hvor statsbesøget fandt sted.

Radiooptagelserne er kommet frem i forbindelse med en retssag i Østre Landsret, hvor seks demonstranter har stævnet Københavns Politi for frihedsberøvelse. Men det er ikke en del af rammerne for den aktuelle retssag at belyse, hvorfor politiet handlede, som man gjorde.

Var det på eget initiativ eller på ordrer fra instanser højere oppe i den danske centraladministration? Og havde kineserne bedt om det?

Hu Jintaos besøg blev udråbt til en stor diplomatisk succes og var samtidig en indbringende begivenhed for dansk erhvervsliv.

Næste uge afgør landsretten, om det var på bekostning af grundlæggende danske retsprincipper, når der falder dom.

Sagens principielle karakter taget i betragtning er det dog meget tænkeligt, at den ender i Højesteret.