Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter adskillige trusler og formaninger har de tyrkiske myndigheder på kontant vis overtaget landets største avis, Zaman – vel at mærke uden nogen form for rettergang.
I tyrkisk kontekst betyder indgrebet, at staten overtager kontrollen ved at tvangsindsætte administratorer, som overtager driften af avisen. Samme procedure blev sidste år brugt over for TV-kanalerne Bugün og Kanaltürk.
Hundredvis af læsere var mødt op ved Zaman-bladhuset i Istanbul i protest mod beslaglæggelsen og for at udvise solidaritet med avisens redaktør og medarbejdere. Det tyrkiske politi satte hårdt mod hårdt ved at anvende tåregas og vandkanoner mod demonstranterne.
»Hvis vi mister grebet om vores demokratiske værdier, vil Tyrkiet ende som Syrien, Irak og Libyen,« sagde Zamans chefredaktør, Abdulhamit Bilici, til Berlingske blot få timer inden hundredvis af betjente strømmede ind i bladhuset i Istanbul. Bilici er især bekymret for det massive pres, der er på pressefriheden i Tyrkiet, og frygter, at Tyrkiet er ved at bevæge sig væk fra EU.
Abdulhamit Bilicis forgænger på Zamans chefredaktørpost, Ekrem Dumanlı, blev anholdt i slutningen af 2014, hvorefter han opsagde sin stilling og forlod Tyrkiet trods udrejseforbud.
»Vi nærmer os en tilstand, hvor Tyrkiet er kontrolleret og dikteret af én person, nemlig præsident Erdoğan,« mener Hasan Cücük, som er Zamans korrespondent i Danmark.
Med et ugentligt oplag på 640.000 er Zaman Tyrkiets største avis. Avisen var kendt for at være et talerør for AKP-regeringen, men i forbindelse med en korruptionsskandale mod tre AKP-ministre i slutningen af 2013 kom avisen og regeringen på kant med hinanden. Siden da har Zaman været Tyrkiets stærkeste oppositionelle avis.
Præsident Erdoğan, som dengang var premierminister, mente i det hele taget, at beskyldningerne om korruption var et komplot nøje udført af den religiøse Gülen-bevægelse. Beslaglæggelse af medier har da også især ramt dem, der står Gülen-bevægelsen nær.
»Pressefrihed ved at være fortid i Tyrkiet«
Ifølge Zamans korrespondent i Danmark, Hasan Cücük, er beslaglæggelsen timet i en periode, hvor AKP-regeringen er ved at krakelere.
»Vigtige navne i AKPs grundlæggerskare – som eksempelvis Bülent Arınç, Hüseyin Celik og forhenværende præsident Abdullah Gül – er for tiden ude med meget kritiske udsagn, hvad angår regeringen og præsident Erdoğan. Zaman er én af de få aviser, der tør bringe disse kritiske udsagn ud til dem, der er en del af AKPs konservative vælgerskare, og derfor vil de stoppe os,« forklarer Hasan Cücük over for Berlingske.
Zaman blev tidligere udgivet af forlagsvirksomheden Feza, der ejes af den religiøse leder Fethullah Gülen, som er i eksil i USA.
Avisens læsere er hovedsageligt konservative tyrkere, der traditionelt stemte på regeringspartiet AKP, indtil partiet og Gülen vendte hinanden ryggen i 2013.
Siden har præsident Erdoğan erklæret den religiøse leder Gülen og samtlige virksomheder tilknyttet hans bevægelse for terrorister. Det er også på dette grundlag, at Zaman og andre virksomheder, der står Gülen nær, ønskes lukket. Præsident Erdoğan beskylder desuden Gülen-bevægelsen for forsøg på at vælte regeringen igennem en »parallel statsdannelse«.