Tyrkiet/Grækenland tur-retur

EU-præsident Tusk er optimistisk forud for mandagens topmøde, fordi Tyrkiet har meldt sig klar til at til at tage økonomiske migranter retur. Men de praktiske spørgsmål udestår. Der venter en hård test af parternes velvilje og Grækenlands evne til at håndtere den gigantiske opgave.

En lille dreng sidder på togsporet ved den græsk-makedonske grænse tæt ved byen Idomeni. Mange kvinder og børn har kastet sig ud på rejsen for at komme op til deres mænd i Tyskland Foto: Louisa Gouliamakis Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye asylansøgere ankommer hele tiden til grænseovergangen, hvor Republikken Makedonien har indført strenge restriktioner og kun lader et fåtal slippe igennem.

»Vi havde hørt, at grænsen var åben, men det går så langsomt. Jeg forstår ikke, hvorfor grænsen er lukket. Vi kan ikke leve her,« siger 24-årige Muhammed Farhan Darwish, der er rejst fra Syrien med sin hustru, Hanna, som er gravid i fjerde måned.

Parret er kun ét blandt tusinder, der venter ved grænseovergangen i landsbyen Idomeni under stadig mere kritiske forhold. En lille klynge store, hvide telte er rejst, men lejren er beregnet til 1.200, og indtil videre er der ankommet omkring ti gange så mange fra Syrien og Irak, mens alle andre bliver sendt væk igen, fordi de makedonske grænsevagter afviser både afghanske asylansøgere og alle andre nationaliteter.

Selv om de græske myndigheder har oprettet midlertidige lejre omkring Athen og prøver at forhindre nyankomne i at rejse videre, så lykkes det ikke særligt godt. Og snart bliver udfordringen endnu større.

Gennembrud – med forbehold

I en form for gennembrud i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet har den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoğlu, forud for mandagens topmøde mellem EU og Tyrkiet over for EU-præsident Donald Tusk gjort det klart, at Tyrkiet vil respektere den tilbage­tagelsesaftale, der er mellem Grækenland og Tyrkiet. Og nok så vigtigt har Tyrkiets magtfulde præsident, Recep Tayyip Erdoğan, ifølge europæiske diplomater også nikket ja.

Det betyder, at Tyrkiet i princippet vil tage alle illegale, økonomiske migranter, der ikke har behov for international beskyttelse og dermed asyl, retur fra Grækenland, og fra juni også fra andre EU-lande, når en tilbage­tagelsesaftale med hele EU træder i kraft.

Første udfordring er dog selve definitionen af ’økonomiske migranter’, for ifølge FN er ni ud af ti, der ankommer, syrere, irakere og afghanere, hvoraf langt størstedelen har behov for international beskyttelse.

»Gennembrud er et stort ord, men der er bestemt lys for enden af tunnelen nu. Der er stadig en masse praktiske udeståender, og der venter et kæmpe arbejde, som vil kræve enorm støtte til Grækenland,« fortæller en EU-kilde tæt på Tyrkiet-forhandlingerne.

Han vurderer, at det vil være i niveauet 25-50 procent af dem, der ankommer til Grækenland, som kan sendes retur, hvis EU ellers kan hjælpe Grækenland med at få skabt et system, der vil kunne håndtere opgaven. Og det bliver en kæmpe opgave, for i dag har de græske myndigheder ganske enkelt ikke styr på, hvor migranterne befinder sig.

Ifølge de græske myndigheder kan så mange som 70.000 ende med at strande i Grækenland inden udgangen af marts, og lederne af de græske partier mødtes derfor fredag til et otte timer langt maratonmøde. I en fælles erklæring enedes de ifølge avisen Kathimerini om at øge den græske indsats, men de understreger også, at landet har behov for mere hjælp fra de øvrige EU-lande. Ikke mindst skal de andre EU-lande tage nogle af asylansøgerne i Grækenland, hvilket har haltet voldsomt. På et halvt år er det kun lykkedes at omfordele 322 af de i alt 66.400 asylansøgere, som de øvrige EU-lande har lovet at tage fra Grækenland.

Meget kan gå galt

Samtidig skal EU også holde Tyrkiet tilfreds. De første millioner i EUs 22 milliarder kroner store fond for de flere end 2,5 millioner flygtninge i Tyrkiet er nu på vej, men for Tyrkiet handler samarbejdet mindst lige så meget om at opnå en længe ønsket visumliberalisering samt reelle fremskridt i Tyrkiets EU-optagelsesforhandlinger som et bevis på, at EU tager Tyrkiet seriøst.

Tyrkiet har også gjort det klart, at EU er nødt til at give nogle af de mange syriske flygtninge i landet legalt ophold i EU ved at genbosætte dem. En plan, som Tyskland er med på, men som resten af EU-landene ikke vil være med til, før Tyrkiet både har leveret resultater på såvel tilbagetagelsesaftalen som ved at reducere strømmen af flygtninge og migranter betydeligt mere, end det hidtil har været tilfældet.

Og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet vil blive udfordret, men begge parter har også klare incitamenter til at leve op til løfterne, vurderer Sinan Ülgen, der forsker ved tænketanken Carnegie Europe.

»Jeg forventer, at Tyrkiet vil implementere tilbagetagelsesaftalen, fordi det er et krav for at få visumliberalisering, og det er det vigtigste for Tyrkiet, fordi det betyder noget for vælgerne, der så kan rejse til EU uden visum. Men hvis EU ikke giver Tyrkiet visumliberalisering, så bliver der problemer, og EU skal også redde Schengen, for ellers er visumliberalisering ikke noget værd,« siger han.

Sinan Ülgen understreger også, at tilbage­tagelsesaftalen ikke er et vidundermiddel, der løser krisen for EU. Det bliver en kæmpe opgave med en grundig vurdering af hver eneste persons sag, og det kommer derfor ikke til at gå hurtigt med at sende migranter tilbage. Samtidig vil flygtningestrømmen næppe aftage på kort sigt. Og dertil skal lægges den begrænsede pressefrihed i Tyrkiet, som ud over at være et problem i sig selv også er et problem i forhold til optagelsesforhandlinger.

Ingen tror på fred

I Idomeni maser de nyankomne sig sammen i små, overfyldte iglotelte. Der er mange kvinder og børn, som selv har kastet sig ud på rejsen for at komme op til deres mænd i Tyskland. Mange har hørt om våbentilstanden i Syrien, men det har ikke forhindret dem i at tage til Europa.

»Jeg tror, at det vil være umuligt at stoppe krigen efter fem år. Alle her ved, at det ikke vil ske,« siger Darwish.