Trump bliver årets person - hvem ellers

Det ville blive svært at finde en anden end Donald Trump til titlen som Årets Person i Time. Gennem de seneste to år har han sat dagsordenen. Så det blev ham.

Foto: Time Magazine Fold sammen
Læs mere

Donald Trump ville selvfølgelig være blevet overrasket, hvis ikke Time Magazine havde kåret ham til årets person. Faktisk ville mange andre også være blevet overraskede. For der er enighed om, at det ikke bare er et indlysende valg. Det er også et logisk valg ud fra det synspunkt, at Trump i sjælden grad har vendt op og ned på alt – lige fra politik til valgstrategier og den berømte »tone i debatten« i den mest omdiskuterede valgkamp i USAs historie.

Trump er i dagens anledning kun utilfreds med en eneste ting. Og det er overskriften i Time. Den lyder: Donald Trump – præsident for Amerikas Delte Stater. Han mener ikke selv, at han splitter USA. Trump ser sig som den store landsfader og er glad for at blive sammenlignet med en anden republikansk præsident, Ronald Reagan, der regnes for at være en af de store præsidenter i historien, og Trumps presseafdeling sørger hele tiden for, at Reagan nævnes i forbindelse med Trump.

Den nyvalgte republikanske præsident er ikke rigtig republikaner. Det skinner efterhånden tydeligt igennem i den politik, han er ved at udforme. Trump er mere en uafhængig kandidat, der af og til læner sig op ad både demokratiske og republikanske værdier, hvilket irriterer nogle af de republikanske konservative, der ser Trump som en person, der er ved at trække i land på sine valgløfter.

Indvandringspolitikken er ét eksempel. Under valgkampen lovede han, at de anslået 11 mio. ulovlige immigranter ville blive udvist. Nu siger han, at han i første omgang vil sikre grænserne og dernæst smide de kriminelle blandt de ulovlige immigranter ud. Hvad der så skal ske med resten, vides ikke. Men han har antydet, at de på en eller anden måde kan blive lovliggjort enten ved kortvarigt at blive sendt tilbage til det land, de kommer fra, og så søge om at rejse tilbage til USA. Eller ved at gennemgå en ny procedure i selve USA.

Muren til Mexico skal fortsat bygges, men det bliver ikke en mur hele vejen, siger Trump nu. Det kan blive et hegn. Dermed læner han sig op ad den politik, som den demokratiske præsident Bill Clinton gennemførte, da han i forbindelse med indgåelsen af handelsaftalen NAFTA med Mexico og Canada lovede Kongressen at sikre grænsen. Resultatet blev et højt dobbelthegn, der kom til at udgøre cirka en tredjedel af de godt 3.800 km grænse mellem USA og Mexico. Resten er lavere hegn. Trump er inde på noget af det samme nu. Der skal ikke være en høj mur hele vejen, men nogle steder et hegn.

Kolleger op i det røde felt

Og så er der spørgsmålet om virksomhedsskatten. Den skal sættes ned fra de nuværende 34 pct. Til gengæld skal amerikanske virksomheder, der udflager, rammes af en strafafgift på op mod 35 pct., hvilket har fået hans republikanske kolleger op i det røde felt. For det vil ifølge dem starte handelskrige, og republikanerne går i øvrigt ind for frihandel. Noget Trump ikke har været fortaler for i valgkampen, hvis ikke det gavner USA.

 

Partifællerne har til gengæld foreslået Donald Trump at kigge på helheden i skattelovgivningen, hvilket måske også i virkeligheden har været Trumps hensigt. En skattereform har indtil nu været umulig at få igennem Kongressen, fordi man ikke har kunnet nå til enighed.

Og så er der præsident Barack Obamas sundhedsreform, som Trump under valgkampen lovede fuldstændig at skrotte. Her har han trukket i land således, at han ganske vist stadig vil annullere Obamas reform. Men han vil til gengæld erstatte den med en forsikring, som han selv indrømmer minder om ObamaCare, hvilket han også er blevet stærkt kritiseret for af sine republikanske partifæller.

Svært at sige, hvad hans politik er

Trump har vist sig at være en kompliceret person også som politiker. Det er svært med sikkerhed at sige, hvad der er hans politik. Han er nu valgt og er nødt til at tage bestik af en ny situation. En præsident er nemlig ikke enerådig, men skal forhandle med Kongressen. Den er ganske vist styret af republikanerne, men de er ikke tilfredse med alle de politiske udmeldinger, der nu kommer fra Trump.

Der er også betydelig nervøsitet blandt republikanerne. Det ser nemlig ud til, at Trump vil detailstyre enkelte virksomheder. Han er eksempelvis gået til angreb på et af USAs flagskibe, Boeing, for at være for dyr, når det handler om udviklingen af et nyt præsidentfly. Så Donald Trump bliver årets person ikke mindst, fordi han, allerede inden han tiltræder, har ændret den verden, man kender.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i USA