Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sure, hvide mænd har også behov for respekt

Skal kvinderne og de etniske minoriteter og LGBTerne ikke også rumme trætte og sure, ældre hvide mænd?

Henrik Dahl. Fold sammen
Læs mere

Der har været sagt og skrevet meget om årsagen til, at Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg i november. Essensen af, hvad de fleste siger, er, at i »rustbæltet« tabte Hillary Clinton for mange af de stemmer, som i 2012 gik til Obama. Derfor kunne hun ikke holde afgørende stater som Pennsylvania, Ohio, Michigan og Wisconsin.

Og hvorfor kunne Clinton så ikke holde disse stater? Det kunne hun ifølge den standard-forklaring, der er ved at udvikle sig, ikke, fordi den lavere middelklasse og den øverste del af arbejderklassen oplever en økonomisk utryghed, som det kun var Donald Trump, der tog tilstrækkeligt alvorligt. En udfald, der er så komplekst som det amerikanske valg, har selvfølgelig mange delårsager.

Udover de forskelle i økonomisk politik, der afgjorde valget til Donald Trumps fordel, vil jeg derfor gøre opmærksom på en forklaring, der er blevet påpeget af den amerikanske historie-professor, Mark Lilla: Mens Hillary Clinton satsede hele butikken på noget, Lilla kalder identityliberalism, gik Donald Trump med sin politiske ukorrekthed lodret imod denne. Det har givetvis været med til at bevæge en stor del af de vælgere, som i 2012 foretrak Obama, men som i 2016 valgte Trump, væk fra Demokraterne. På overfladen består identityliberalism (som det ikke er urimeligt at oversætte til dansk som kulturradikalisme) i en påstand om, at vi alle sammen skal rumme hinanden.

Det lyder godt, og er det på mange måder også. Men som Lilla påpeger: Der er en tendens til, at det i praksis alligevel ikke er »alle«, der skal rumme »alle«.

Trætte og sure, ældre hvide mænd som for eksempel overtegnede skal rumme kvinder. Vi skal rumme etniske minoriteter. Vi skal rumme LGBTere.

Men skal kvinderne og de etniske minoriteter og LGBTerne ikke også rumme trætte og sure, ældre hvide mænd?

Det skulle man tro. Det ville give mening. Det ville være logisk, hvis man tog påstanden om rummelighed alvorligt.

Imidlertid er det ikke sådan. Trætte og sure, ældre hvide mænd bør pænt og artigt indse, at deres behov er andenklasses. At deres krav om respekt og anerkendelse for alt det, de har bidraget med, er utidigt. At deres verdensbillede ikke er noget værd.

Jeg kan sagtens forstå, at kvinderne og de etniske minoriteter og LGBTerne vil have respekt og anerkendelse. Men det vil de trætte og sure, ældre hvide mænd også.

Vi har den samme ret til at være her som alle andre. Vi har også bidraget til civilisationen med gode ting. Lov og orden, for eksempel. Kæft, trit og retning. Nødvendige beslutninger. Verden kan ikke fungere uden. Og vi påtager os ansvaret, selvom det gør mere ondt på os, end på nogen andre.

Spøg til side. Mark Lilla har ret i, at kulturradikalisme næsten altid har den skjulte forudsætning, at der er nogen, som ikke har fortjent respekt. Og at det også bidrog til Trumps sejr, at han krævede respekt for dem, der altid skammes ud af identityliberalism.