BERLIN: Den tidligere så fejlfri Angela Merkel viser svaghedstegn, og hendes store stjerne i befolkningen blegner lidt. Samtidig har Socialdemokraternes kanslerkandidat efter to respektindgydende TV-optrædener rystet pressens smædefulde øgenavne af sig. Så udkom avisen Süddeutsche Zeitung fredag med sit ugentlige magasin, og nu er Peer Steinbrücks stil igen til debat. På forsiden er et usædvanligt billede, som deler holdningerne i Tyskland. Peer Steinbrück kigger ind i kameraet med udstrakt langefinger og udfordrende åben mund. Det er en journalistisk spøg henvendt til hans kritikere, men humor og politik er en farlig cocktail. Det er en risikabel leg.

Billedet blev taget for flere uger siden og er en del af en serie tavse fotointerview, som SZ-magasinet laver. Interviewofferet skal foran kameraet reagere uden ord på en serie spørgsmål. Allerede her er forskellen på Angela Merkel og Peer Steinbrück tydelig. CDUs kansler ville næppe stille op til et interview, hvor hun skulle »skabe sig« og ikke kunne levere de nøje afvejede formuleringer, hun er gået gennem valgkampen med. Merkel dyrker i høj grad den ordløse kommunikation med vælgerne, men det begrænser sig oftest til den rolige »rude«, hun ynder at lave med fingrene foran kroppen.

Forskellen mellem de to politiske personligheder bliver tydeligere endnu.

På ét billede i billedserien optræder Peer Steinbrück med bowlerhat, luftkys og en hjerteformet ballon på spørgsmålet om hemmeligheden ved et langt og lykkeligt ægteskab. På spørgsmålet om, hvorvidt han bærer undertrøje under skjorten, knapper han skjorten op og viser sit nøgne bryst. Så kommer det rigtigt personlige spørgsmål. Om de øgenavne, som pressen hæftede på ham, efter han sidste efterår sprang ud som Angela Merkels udfordrer. »Pannen-Peer«, hvilket betyder så noget som Fejl-Peer. »Problem-Peer«. »Peerlusconi«.

Spørgsmålet lyder: »Den slags fine øgenavne behøver De ikke bekymre dem om, eller hvad?«

Peer Steinbrück svarer med den bekendte finger.

Da billedet blev tweetet ud i den tyske valgkamp torsdag aften gik det stærkt på nettet og i de sociale medier. Regeringspartierne fordømmer, og også fra oppositionen er der hovedrysten. Venstrefløjspartiet Die Linkes ene formand, Bernd Riexinger, ser Steinbrücks gestus som den officielle afslutning på hans kanslerkandidatur. De Grønnes ene spidskandidat, Katrin Göring-Eckhardt, nøjes med at sige, at det ikke lige er hendes stil.

Socialdemokraterne fik travlt ved twittet-tasterne for at forklare vælgerne, at det jo er ironi. Steinbrück forklarede, at han håber, at republikken har humor til at forstå, at grimassen er en slags skuespil, der skal ses i forhold til spørgsmålet.

De tyske medier reagerer forskelligt. Nogle ser en kolossal brøler. Andre behandler det som en humoristisk bagatel, der skal være plads til. Nogle drager en parallel til fodboldspilleren Stefan Effenberg, der i 1994 gav tyske fodboldfans fingeren. Parallellen er skæv, men den siger noget om Peer Steinbrücks problem. Steinbrück giver naturligvis ikke de tyske vælgere fingeren. Han giver øgenavnene fingeren. Han giver tilsyneladende frit løb for sin frustration over lang tids urimelig kritik. Det er en frustration, som mange vælgere givetvis godt kan forstå. Men det er samtidig elementær psykologi, at billeder er bogstavelige og kraftfulde.

Et sådan tabubrud med øjenkontakt virker voldsomt. Refleksionen kommer i bedste fald bagefter. Så kan nogle vælgere måske se sammenhængen og ironien, og får måske i sidste ende respekt for Peer Steinbrücks insisteren på, at verden ikke er så glat, som Angela Merkel gerne vil gøre den til. Det er også Peer Steinbrücks kernebudskab i valgkampen. Han modsiger vælgerne i debatprogrammer, når han er uenig. Det gør Merkel helst ikke. Han præsenterer sig som modstykket til hygge-kansleren. Det er netop begyndt at fungere godt for Steinbrück. I hvert fald så længe han holdt sig til ord. Med sin ordløse finger har han givetvis overskredet en grænse for mange tyskere. En del vil givetvis bare tænke, at sådan kan man ikke lede Europas største land. Punktum.

Lige nu er der dødt løb i meningsmålingerne mellem Angela Merkels regering og oppositionen. Da Peer Steinbrück kun vil være kansler i en rød-grøn regering, som stadig er langt væk i meningsmålingerne, ser hans politiske karriere under alle omstændigheder ud til at slutte efter valget næste søndag. Også selvom han håber at spille en rolle som koalitionsmægler. Billedet af hans langefinger vil stå længe efter.