Nordirlands militante grupper

Her følger en oversigt over de aktive grupperinger i den nordirske konflikt på republikansk såvel som loyalistisk side

Republikanske Grupper
Den Irske Republikanske Hær (Irish Republican Army):
Får skylden for halvdelen af dødsfaldene gennem tre årtiers konflikt. IRA erklærede våbenhvile i 1997, men gruppens våbenlagre, dens rolle i organiseret kriminalitet og brug af tæskehold for at disciplinere katolske områder har stået i vejen for en endelig aftale.

Gruppen omtales også som Det Midlertidige IRA, og den bekendtgjorde i juli 2005, at den formelt afsluttede den væbnede kamp og lovede at opgive alle våben.
Nordirlands Uafhængige Overvågelseskommision (IMC) udtalte i september 2008, at IRAs styrende kampudvalg ikke længere var aktivt, og at gruppen ikke længere udgjorde en trussel mod freden.

Det Virkelige IRA (The Real IRA):
Den republikanske udbrydergruppe stod bag Nordirlands værste enkeltstående terrorangreb, bomben i Omagh i august 1998, der kostede 29 mennesker livet. Bombeattentatet udløste en national og international fordømmelse, der lagde pres på de republikanske dissidenter for at få dem til at afstå fra vold. Ingen er blevet dømt for angrebet.

I november 2007 påtog Det Virkelige IRA sig ansvaret for nedskydningen af to politimænd uden for tjeneste.

Det Fortsatte IRA (The Continuity IRA):
Dukkede op i 1994 som en guerillaafdeling af den politiske fraktionsdannelse Republican Sinn Fein, der var brudt ud af Sinn Fein i 1986.
Selv om gruppen har været inaktiv i flere år, udsendte den i 1999 en erklæring om, at den agtede at »fortsætte kampen.«

Det Virkelige IRA og Det Fortsatte IRA er begge stadig aktive. Selv om de er langt mindre end det oprindelige IRA, opfatter IMC dem fortsat som farlige.

Den Irske Nationale Befrielseshær, INLA (Irish National Liberation Army):
Politisk til venstre for IRA. INLA brød ud i 1975 og blev efterfølgende en af de mest hensynsløse, republikanske grupperinger med ansvaret for drabet på den britiske politiker Airey Neave i et bombeattentat i 1979 i London.

Gruppen udråbte imidlertid en våbenhvile i 1998, men IMC vurderede i sin rapport fra 2007, at skønt aktivitetsniveauet var lavt, var gruppen fortsat en trussel på grund af indblandingen i alvorlig kriminalitet.

Loyalistiske grupper
Ulster Forsvarsforbund, UDA/Ulster Frihedskæmpere, UFF (Ulster Defence Association/Ulster Freedom Fighters):

De to sammenhængende grupper blev oprettet for at kunne svare på IRAs aktioner, og de har været aktive siden begyndelsen af 1970erne. De erklærede våbenhvile i oktober 1994, men UFF fik senere skylden for mordene på tre katolikker under en bølge af vold i begyndelsen af 1998.

I november 2007 udsendte UDA en erklæring om, at alle UFFs væbnede enheder ville blive opløst, og de militære efterretninger tilintetgjort.
IMC skrev omtrent samtidig i en rapport, at UDA stod bag narkohandel og ågervirksomhed samt benzinbombeattentater mod polske arbejdere i juni 2007, nedskydningen af en politibetjent i juli og optøjer i august samme år.

Ulsters Frivillige Styrke, UVF (Ulster Volunteer Force):
UVF har stået bag 540 drab i løbet af konflikten, hvad der gør gruppen til den mest morderiske blandt de pro-britiske, paramilitære grupper.

I maj 2007 hed det, at UVF ville deponere de våben »uden for rækkevidde«, som gruppen havde benyttet i kampen mod katolikkerne i provinsen. Men i november samme år hed det i en rapport fra IMC, at UVF må bevæge sig videre end blot en erklæring om våbendeponering og i lighed med IRA indgå i en fuldgyldig afvæbning, der lod sig efterprøve.

Den Loyalistiske Frivillige Styrke, LVF (Loyalist Volunteer Force):
LVF blev oprettet i midten af 1990erne, og gruppen har stået bag en række mord med baggrund i konflikten. Den har også været dybt involveret i narkohandel. Den afviser fredsprocessen og deltog ikke i våbenhvilen i 1994.

Fra 2005 har den imidlertid beordret alle sine væbnede grupper opløst som svar på IRAs beslutning om at opgive sine våben.Reuters