NATOs problem: USA og Ruslands dårlige forhold

Planerne om et missilforsvar i fællesskab mellem NATO og Rusland ligger strandet i det belastede forhold mellem USA og Rusland. Men måske er der lyspunkter på vej.

Tilbage i 2009 skulle USAs daværende udenrigsminister Hillary Clinton og Sergei Lavrov, hendes russiske kollega, markere en ny begyndelse for det amerikansk-russiske forhold i forbindelse med den såkaldte »Reset-plan«. Det skulle ske ved et tryk på en knap. Der stod bare det forkerte på knappen. Foto: Fabrice Coffrini Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: De tog det begge med et smil, Hillary Clinton, USAs daværende udenrigsminister og Sergei Lavrov, hendes russiske kollega, da de tilbage i marts 2009 skulle markere en ny begyndelse.

Det amerikansk-russiske forhold havde været permafrosset under Bush, men Obama-administrationens såkaldte »Reset-plan« skulle nu med et tryk på en knap optø kulden. Hillary Clinton havde en kvadratisk gul plastikæske med teksten »peregruzka« og en rød knap for oven med til Lavrov.

»Desværre. I har helt forkert fat i det,« lød den karakteristiske dybe bas fra Lavrov.

»Det rigtige ord er perezagruzka. Peregruzka betyder overbelastet,« forklarede Lavrov, så tæerne krøllede. Med et grin trykkede han dog på knappen sammen med Clinton. Den nye begyndelse gav med Start-aftalen i 2010 om atomnedrustning mere end ingenting.

Men siden er forholdet drevet ned mod tidligere kuldegrader med krigen i Libyen som det største enkeltproblem. Garneret med en række mindre sager i Snowden-kaliber er det svært at fortælle »Reset« som en succeshistorie, selv om Obama gerne uddyber potentialet:

»Jeg har ikke afskrevet ideen om at USA og Rusland fortsat har fælles interesser,« sagde Obama på et pressemøde i Stockholm inden G20-mødet, mens Putin kommenterede aflysningen med en konstatering af, at de to præsidenter »ikke er sat i verden for at behage hinanden«.

I dag og i morgen mødes NATOs forsvarsministre i NATOs hovedkvarter i Bruxelles. I morgen tidlig er der møde i det såkaldte NATO-Rusland råd, hvor Danmarks forsvarsminister Nicolai Wammen kan sige goddag til sin russiske kollega, Sergey Shoigu.

Forholdet mellem NATO og Rusland er frugtbart på de områder, der passer Rusland. Om Afghanistan fungerer samarbejdet godt. NATO har transitadgang gennem Rusland, der også bidrager aktivt til eksempelvis narkobekæmpelse i landet, hvorfra der årligt sendes tonsvis af narko til de russiske storbyer.

Men det store fælles missilforsvar, der skulle forbinde hele den nordlige halvkugle mod missiler afsendt fra sydlige slyngelstater har ikke bevæget sig en disse.

»Det står stille, fordi forholdet mellem USA og Rusland står stille,« lyder det fra en diplomat.

Ian Lesser, direktør for tænketanken German Marshall Fund i Bruxelles, betegner de manglende relationer mellem USA og Rusland som et problem for NATO, der begrænser alliancens manøvrerum:

»NATO betaler en pris for det. Missilforsvaret er blot et enkelt eksempel. På en række områder kunne Rusland og NATO have stor gavn af hinanden, eksempelvis det nukleare område og tættere strategisamarbejde om håndtering af konfliktområder i andre regioner af verden«.

For få fælles interesser

Problemet er, forklarer Karsten Jakob Møller, generalmajor og senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, at USA og Rusland ind til for nylig har haft alt for få fælles interesser at bygge et forhold på.

»Der er kernevåben og Afghanistan og ikke så meget andet. Rusland har i et par år intet fyldt i Washington, og Obama har haft travlt med sit eget. Nøglen til et bedre forhold er større russisk relevans i geopolitikken,« siger Karsten Jakob Møller.

Amerikanske medier har afskrevet »Reset« initiativet, men muligheden for et bedre forhold er faktisk bedre nu end længe, mener Karsten Jakob Møller, der ser aftalen om den kemiske afvæbning af Syrien og den internationale forhandling om Iran som vigtige komponenter.

»Rusland har et enormt behov for anerkendelse som en betydende geopolitisk aktør. Udviklingen om Syrien har gjort, at Rusland ser sig selv som en spiller på niveau med USA. Den meget hårde tone, man oplevede før aftalen, er væk. Reset har ikke været ligegyldig, men en række forhold kom på tværs. Man kan sige, at aftalen om Syrien har bragt os tilbage til udgangspunktet og en aftale om Iran kan gøre de manglende fremskridt om NATOs missilforsvar til et mindre problem end det er nu,« siger Karsten Jakob Møller.

Da tæerne igen var i rette folder tilbage ved mødet mellem Clinton og Lavrov i 2009 skrev Clintons senior-rådgiver til det medrejsende pressekorps, at han nu havde lært, at »opechatka« er russisk og betyder »stavefejl«.

»Er der nogen, der har en label-maskine med indbygget russisk stavekontrol,« spurgte han ifølge CNN.

Stavefejl eller ej; Lavrov lovede at tage knappen med hjem på sit skrivebord. Hvad den er blevet brugt til siden, er ikke helt klart.