Medier: Clinton har intet i klemme i email-sag

Email-sagen er på 12 timer gået fra sensation til noget meget mindre. Angiveligt har Hillary Clinton ikke noget i klemme, og sagen er først og fremmest endt som en fiasko for FBI-direktør James Comey. Og som endnu en medietur til en berygtet sexter med dæknavnet »Carlos Danger.«

U.S. Democratic presidential nominee Hillary Clinton holds an unscheduled news conference to talk about FBI inquiries into her emails after a campaign rally in Des Moines, Iowa, U.S. October 28, 2016. REUTERS/Brian Snyder TPX IMAGES OF THE DAY Fold sammen
Læs mere
Foto: BRIAN SNYDER

Nu var den der. Nu vendte det. Nu var det tid til gamechange.

Fredag aften dansk tid kom historien larmende med klokker og bjælder på alverdens medier, det amerikanske aktiemarked tog et feberdyk, demokraterne gik kollektivt i panik, og Donald Trump styrede et vælgermøde gennem et flere minutter langt »smid hende i fængsel« råb.

Og det var et råb, som for en gang sin skyld ikke var båret af frustration og tårer, men af glæde og håb. Gamechange.

12 timer senere er der ikke meget tilbage af, hvad der kunne have været. Den nye skandale om Hillary Clintons email er blevet til en flov affære, som selv republikanske senatorer klager over, og som først og fremmest ligner en eklatant fodfejl hos FBIs direktør James Comey.

Hvorfor?

Fordi det var Comey, som i går - 11 dage før præsidentvalget - tog det helt usædvanelige skridt at offentliggøre et brev til otte kongresmedlemmer; i brevet sendte Comey de hypotetiske konjunktiver på overarbejde, han oplyste, at hans folk efterforskede en række nyfundne email, som måske kunne have noget med Clintons email-sag at gøre, og mere oplyste han ikke.

Så amerikanske medier gik til deres kilder i FBI og justitsministeriet, og lørdag morgen lyder en relativt enstemmig konklusion, at sagen er meget mindre end hvad demokraterne frygtede og republikanerne håbede. Først og fremmest fordi de aktuelle emails ikke kan lægges Clinton til last. De er ikke afsendt af Clinton eller til Clinton, de stammer ikke fra hendes email-server, og hun har heller ikke forsøgt at skjule dem, skriver Los Angeles Times. Givetvis er de pågældende emails blot duplikater af, hvad FBI allerede har efterforsket, skriver Washington Post, og Newsweek har en forbløffende detaljeret gennemgang af forløbet, og magasinet konkluderer, at Clinton ikke har gjort noget galt og er en biperson i begivenhederne.

Carlos Danger

 

Men meget mere om det senere - og også om efterforskningen, som bunder i en sag om sexting og en politiker, som sendte nøgenbilleder under dæknavnet Carlos Danger.

Først lidt baggrund:

Hele sagen handler om Hillary Clinton, der som udenrigsminister brugte sin egen email-server i stedet for udenrigsministeriets; embedsmænd i ministeriet sagde god for arrangementet, men det er ulovligt at sende og modtage fortrolige emails uden for ministeriet, og det er kernen. Clinton havde imidlertid været i god tro og ikke foretaget sig noget ulovligt, oplyste FBIs direktør James Comey i sommer over for Kongressen.

Han lovede imidlertid at vende tilbage til Kongressen, hvis der var nye oplysninger.

Og pludselig kom der nye oplysninger - og fra en uventet side. I august skrev Daily Mail, at det tidligere kongresmedlem, Anthony Weiner, havde sextet med en 15-årig pige i North Carolina. Weiner var kendt som en kedelig lummerkarl, som i 2013 måtte opgive af blive borgmester i New York, efter hans tilbøjligheder blev afsløret. Tabloidhistorien blev endnu større af, at han på internettet brugte dæknavnet »Carlos Danger.«

Han var dengang gift med Huma Abedin, som er en af Hillary Clintons nøglemedarbejdere, og han lovede hende bod og bedring - og hun blev hos ham. Men det er farligt at stole på en politiker og sexter, som lover bod og bedring, for han fortsatte, og i august i år flyttede Aberdin så fram ham. Exit fra ægteskabet.

Men dermed var historien ikke færdig. FBI efterforskede Weiners sexting med en mindreårig, og agenterne konfiskerede bl.a. en computer, som Weiner og Aberdin begge havde brugt derhjemme. Og det var i den computer, de fandt de aktuelle emails. Efterforskerne gik til direktør Comey, som fredag besluttede at undersøge de pågældende emails, og han sendte det kluntede brev til Kongressen.

 

Yahoo

 

Så hvorfor er de aktuelle emails interessante?

Det er de nødvendigvis heller ikke, skriver flere medier, og Newsweek er længst fremme med en forklaring på dem.

For her er, hvad de ifølge Newsweek handler om - og det har intet med Hillary Clinton at gøre:

Da Clinton var udenrigsminister, var Huma Aberdin hendes særlige rådgiver i ministeriet, og som Aberdin tidligere har forklaret - hun modtog allehånde emails fra mennesker, som gerne ville i kontakt med Clinton, og som betragtede hende som Clintons gatekeeper.

Aberdin havde fire forskellige email-konti: en email i udenrigsministeriet, en email hos Clinton, en Yahoo-email og en email, som hun delte med sin mand, og som gik tilbage til hans tid som kongrespolitiker.

Hvis Aberdin besluttede sig for, at Clinton skulle se en bestemt email, så printede hun den og sendte den med diplomatisk kurer - Clinton ville helst læse beskedder på print i stedet for virtuelt. For at kunne printe emails var Aberdin imidlertid til tider nødt til at downloade dem eller forwarde dem til en anden af sine email konti, og det er derfor, at man nu kan finde beskedder på huscomputeren i New York.

Hvis Aberdin downloadede eller forwardede fortrolige emails til sine civile konti, kan hun komme under anklage for at have behandledet informationerne skødesløst, men det har intet med Clinton at gøre, understreger Newsweek. Clinton vidste ikke, hvor de printede beskedder kom fra, og Aberdin har ikke sendt fortrolige oplysninger fra sin private email til Clintons ditto.

Andre medier føjer til det narrativ. Flere noterer, at FBI på nuværende tidspunkt ikke ved, hvad de pågældende emails indeholder, og Washington Post skriver, at kilder i justitsministeriet siger, at »det er sandsynligt, at nogle eller alle af de pågældende emails er duplikater af emails, som FBI allerede har undersøgt.«

Så uden at kende indholdet af de pågældende emails, og før end en egentlig efterforskning er i gang, besluttede FBI-direktør Comey sig fredag for at gå til Kongressen med et kryptisk brev, som rejser flere spørgsmål end svar, og hvor de fleste i panikken eller ekstasen overså, hvad han skrev - at FBI »kan endnu ikke vurdere, hvorvidt dette materiale har nogen betydning.«

 

Rystende naiv

 

Muligvis havde James Comey ikke forudset den storm, som hans mystiske brev ville medføre og 11 dage før et præsidentvalg; som kommentatoren Josh Marshall skrev senere fredag - »højtstående embedsmænd kan være chokerende politisk naive.« Men stormen kom og i den grad:

Trump og Trumps støttere greb stafetten og løb med den og krævede fængsel her og nu, og omvendt eksploderede Clinton og hendes støttere af vrede over, hvad de betragtede som politisk indblanding i valget. Clinton krævede, at FBI lagde alle oplysningerne frem. »Vi kan ikke leve med rygter,« sagde hun. Nobelpristageren Paul Krugman gik endnu videre. Han pegede på, at Comey er republikaner, og han mente, at Comey forsøgte at tippe valget til fordel for sine partifæller.

Men Krugman har givetvis ikke ret. Comey er i Washington kendt som et hæderligt menneske - om end også politisk naiv, som Josh Marshall påpegede.

Den samme naivititet kom til udtryk i et internt memo, som Comey sendte til sine medarbejdere fredag aften. Han forsøgte at forklare, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Han erkendte, at det var mærkværdigt at orientere Kongressen om en efterforskning, som endnu ikke var begyndt, men han følte, at han havde lovet Kongressen det. »Omvendt kender vi heller ikke noget til betydningen af disse emails, og jeg vil nødigt skabe en forkert opfattelse af dem," skrev han videre med en formulering, som senere blev til hundredevis af ironiske tweets.

For hans brev skabte i den grad en forkert opfattelse af de pågældende emails - og også i en grad, som bl.a. den republikanske formand for Senatets justitsudvalg fandt besynderlig. Formanden, Chuck Grassley, sagde i en udtalelse, at han »ærlig talt« fandt FBI-direktørens »uopfordrede brev for overraskende.«

"Kongressen og offentligheden har behov for mere kontekst for at kunne vurdere det materiale, som FBI har fundet,« skrev Grassley, som ellers ikke er en fan af Hillary Clinton.

NBCs estimerede korrespondent i justitsministeriet, Pete Williams, konkluderede i nat dansk tid, at »effekten af de aktuelle emails givetvis er mere politisk end juridisk« for Clinton - og det er, hvor sagen står. Tilsyneladende har Clinton på den ene side ikke noget i klemme i sagen, men på den anden side har hun alt i klemme, fordi hun er præsidentkandidat.

Så hvad kan det politisk betyde for hende og præsidentvalget?

Den kendte prognosemager, Nate Silver, knuste tallene, og sammenlignede med i sommer, hvor  FBI udtalte en hård kritik af Clintons håndtering af sine emails - og kritikken og lækagerne stod på i dagevis og på et tidspunkt, hvor Trump i forvejen havde medvind i målingerne. På det tidspunkt tabte Clinton to procentpoint på email-sagaen.

Hvis det samme sker nu - og det anser Silver for tvivlsomt - så vil Trumps chance for at blive valgt som præsident stige fra de nuværende 18 pct. til omkring 30 pct.

Det er mærkbart, men det er ikke, hvad Trump og hans støttere håber på. Det er ikke gamechange.