Kremls mission mislykkedes: Russisk generalmajor slået på målstregen i opgør om Interpol

En sydkoreansk politichef overhalede i sidste øjeblik Ruslands kandidat i fejde om toppost i verdens største politisamarbejde. Dansk Folkeparti kræver redegørelse fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om regeringens linje i sagen.

Sydkoreaneren Kim Jong-yang er valgt som Interpols næste leder foran den russiske kandidat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kang Kyung-kook
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Reaktionen var ikke bare positiv. Den var nærmest jublende i de lande, der de seneste dage har kæmpet for at forhindre en russisk kandidat i at kapre posten som chef for politisamarbejdet Interpol.

»Den russiske kandidat er afvist. Kampen er vundet,« lød det fra en ukrainsk minister, Arsen Avakov, i en besked på Twitter overstrøet med udråbstegn.

Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, kaldte udfaldet af magtkampen en »klar sejr trods Ruslands forsøg på det modsatte«.

Det usædvanlige opgør i toppen af det internationale politisamarbejde blev afgjort ved en tæt afstemning onsdag blandt Interpols 194 medlemslande, herunder Danmark.

På forhånd var Ruslands ankermand i politisamarbejdet, generalmajor Aleksander Prokoptjuk, favorit til at overtage chefposten. Det udløste bange anelser i den russiske opposition og i en række europæiske lande.

Ifølge kritikerne har Aleksander Prokoptjuk som mangeårig leder af Interpols Moskva-kontor misbrugt internationale arrestordrer til at drive klapjagt på kritikere af den russiske præsident, Vladimir Putin, i Europa.

Aleksander Prokoptjuk blev for seks år siden forfremmet til generalmajor af Vladimir Putin. Prokoptjuk blev efterfølgende Kremls ankermand i Interpol og har siddet for bordenden, mens Rusland har udsendt en række »røde efterlysninger« af Putin-kritikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau.

Hans kandidatur vakte i sidste øjeblik heftig diplomatisk aktivitet fra lande som Storbritannien, Tyskland og USA. Regeringer i Litauen og Ukraine truede med at trække sig fra Interpol, hvis Kremls kandidat fik topposten.

Debatten satte gang i et skred, der fik et flertal på politikongressen i Dubai til at pege på sydkoreanske Kim Jong-yang i stedet. Han blev valgt med 101 stemmer mod 61.

Dødstrusler og anklager om bestikkelse

Interpol har ellers tradition for holde sig langt fra giftige udenrigspolitiske slagsmål. Men i september forsvandt organisationens tidligere chef, den kinesiske politichef Meng Hongwei, sporløst under en rejse i hjemlandet.

Efterfølgende har de kinesiske myndigheder sagt, at Meng er arresteret på en mistanke om at modtage bestikkelse. Ifølge Mengs kone, der opholder sig i Frankrig, er der tale om en bortførelse af politiske grunde. Hun lever nu under politibeskyttelse efter dødstrusler.

Sagen pustede nyt liv i debatten om ikkedemokratiske landes misbrug af politisamarbejdet. Også organisationens uigennemsigtige partnerskaber med blandt andet FIFA, lobbygrupper og private virksomheder har vakt kritik.

En lang række kritikere af det kinesiske etpartistyre, og af den tyrkiske præsident Erdogan og Ruslands præsident Putin er blevet anholdt i kortere eller længere perioder på grund af efterlysninger udsendt gennem Interpol.

To jurister med erfaring i udvisningssager sagde mandag til Berlingske, at problemet med politiske efterlysninger er voksende. Det samlede antal af såkaldte »røde efterlysninger« er nidoblet fra 1.400 i 2003 til over 13.000 i 2017.

Sidste år blev den russiske forretningsmand Aleksander Panesj varetægtsfængslet i to måneder i Danmark på baggrund af en russisk efterlysning, der ifølge Panesj selv skyldtes hans arbejde for den russiske opposition.

Valget af Kim Jong-yang er et »vigtig skridt for at opretholde det retsbaserede internationale samfund,« siger Litauens udenrigsministerium i en kommentar til Berlingske.

Den danske regering er mere tilbageholdende. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ingen kommentarer til valget af ny direktør for Interpol.

»Det blander vi os ikke i. Det er Rigspolitiet, der træffer afgørelse om, hvem Danmark stemmer for, og regeringen giver ingen direktiver om, hvordan der skal stemmes,« siger ministeriet i en udtalelse.

Heller ikke rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ønsker at udtale sig om Danmarks linje i opgøret.

»Det er rigspolitichefen, der afgør, hvem Danmark stemmer på, og da det er en hemmelig afstemning, vil vi ikke fortælle, hvem vi har stemt på. Man kan dog sige, at vi har stemt på en, der fagligt og værdimæssigt flugter med danske synspunkter,« siger Anders Frandsen, der er kommunikationschef i Rigspolitiet.

Dansk Folkeparti vil kræve en redegørelse fra Justitsministeren om Danmarks linje i det internationale politisamarbejde, siger retsordfører Peter Kofod.

»Der er naturligvis nødt til at være ordnede forhold i de kriminalitetsbekæmpende foraer, hvor Danmark deltager,« siger han.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Kreml beklagede på sin side, at den russiske generalmajor tabte i opløbet. Ifølge Vladimir Putins talsmand var valget »præget af en stemning af hidtil uset pres og indblanding«.

Interpols administrative chef, Jürgen Stock, afviste onsdag, at organisationen er i fare for at blive politiseret. Interpol skal forholde sig »neutralt og uafhængigt,« understregede han.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland. Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.