Nu kan man ikke længere stole på Interpol. Hvad bliver det næste?

Interpol har bragt sig selv i flere umulige situationer inden valget af ny direktør onsdag. Den kinesiske direktør for Interpol er forsvundet. Medlemslandene betaler ikke nok, hvilket betyder, at Interpol modtager sponsorater fra private foretagender. Og tvivlsomme efterlysninger siver igennem systemerne med henblik på at anholde systemkritikere. Kan man overhovedet stole på Interpol?

Russiske Alexander Prokopchuk går efter at blive ny chef for Interpol. Russian Interior Ministry/Handout via Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Faktisk er det internationale politisamarbejde i Interpol som skrevet ud af en manual for en virksomhedsovertagelse med skumle hensigter. Man finder en »virksomhed« med et brand, der har tårnhøj troværdighed, og fylder det med sine egne skodprodukter og nyder så festen, så længe det varer, indtil forbrugerne aner uråd.

For Interpol er et stærkt brand, som folk har stor tillid til. Men spørgsmålet er, om man har grund til det? For Interpol er lige som en række andre internationale institutioner under angreb fra autoritære stater, som sætter deres egen dagsorden uimodsagt, og som – ifølge advokater og organisationen Fair Trial – misbruger Interpol til at jagte systemkrikere og sætte deres egne prioriteter i kriminalitetsbekæmpelse.

Kort fortalt. Autoritære regimer som Kina og Rusland er i gang med det, den konservative retsordfører Naser Khader kalder »en fjendtlig overtagelse«.

Læg dertil de mange sponsorpenge, som Interpol får. Man skulle ikke tro, at en uafhængig politienhed modtager penge fra private virksomheder. Men sådan er det. Navne som Philip Morris International, Sanofi og det russiske Kaspersky Lab har givet Interpol millioner af dollar i et samarbejdsprogram, der blev etableret i 2011 under navnet »International Partnerships and Development sub-directorate« – et partnerskabsprogram, der skulle styrke forskellige indsatser mod kriminalitet som f.eks. kopivarer.

Russisk indflydelse

Kort sagt: Under dække af Interpols neutrale status foregår der en undergravning af retssystemer og retssikkerhed, fordi Interpol er den organisation, der udsteder internationale arrestordrer på medlemslandenes vegne. Og disse arrestordrer anses for at være så lemfældige, at politiske systemkritikere risikerer at blive anholdt, når de krydser grænser.

Berlingske kunne i går fortælle en lang række historier om netop Ruslands forsøg på at øve indflydelse i Interpol. Med valget i dag til en ny direktør, som skal afløse Interpols forsvundne kinesiske chef, Meng Hongwei, er der lagt op til et valg mellem en russer, en sydkoreaner og en sydafrikaner. Hvis russeren, Aleksander Prokoptjuk, vinder, så kan endnu en diktaturstat sætte sig for bordenden af Interpol med de konsekvenser, det kan få for organisationen.

Man skal ikke længere være morder, hvidvasker, storrøver eller terrorist for at lande på Interpols eftersøgningslister. Også Canadas »Kardashians« som de hedder – søstrene Jyoti og Kiran Matharoo – endte på Interpols røde liste.

Jo, jo, de opførte sig dumt. De udfordrede nigerianske rigmænd på hjemmebane. For ikke alle havde formuer, der tålte dagens lys. De to damers livsfilosofi er at arbejde så lidt som muligt i traditionelle job ved at få milliardærer til at betale for deres forbrug. Og de brugte de sociale medier til at prale med deres dyre tasker, sko, tøj, ure og deres jetsetliv på første klasse i luksussuiter stillet til rådighed af deres velgørere.

Milliardærerne fra Nigeria.

Det bragte dem vidt omkring. Også til – af alle steder – Nigeria, hvor de kurtiserede forskellige milliardærer – blandt andet en oliemagnat ved navn Femi Otedola. Han betalte rigeligt for deres selskab i månedsvis, men blev træt af dem og hævdede, at han var blevet afpresset af de to unge damer.

Jago Russell, formand for Fair Trial International.

»Man kan ikke stole på, at lande som Nigeria eller Hviderusland ikke misbruger retssystemer og Interpol for at fremme korruption.«


Det gav dem først fængsel i Nigeria og senere i Italien. Så fik de to canadiske skønheder indrejseforbud i USA, fordi de stod på Interpols efterlysningsliste og skulle udvises til Nigeria. Det tog de to damer næsten et år at få Interpol til at slette deres navne. De var placeret på listen for forsøg på afpresning, selv om det nigerianske politi ikke havde udleveret dokumenter, så Interpol kunne kontrollere, om efterlysningen var berettiget.

Sidste år blev der udstedt mere end 13.000 røde efterlysningsordrer, hvilket er en stor stigning fra kun 1.277 i 2002. Og nogle af Interpols stærkeste kritikere er Fair Trials International, som har rettet et kritisk lys mod organisationen.

»Man kan ikke stole på, at lande som Nigeria eller Hviderusland ikke misbruger retssystemer og Interpol for at fremme korruption,« lyder det fra Jago Russell, som er chef for Fair Trial International.

De røde lister.

Der er indført et kontrolorgan for de røde lister. Til gengæld er stigningen i de såkaldte »Diffusions« – efterlysninger der går direkte fra et medlemsland til alle medlemslande – steget med rekordfart uden om »det røde system«. Det giver ekstra problemer med Interpols troværdighed, skriver Bloomberg.

Rusland bruger i rigt mål dette system, som man har set med hedgefond-manden William Browder, som Berlingske fik en kommentar fra i går. Iran har brugt det, og Tyrkiet har sendt en sådan anholdsesordre ud efter en tyrkisk forfatter, som er kritisk over for regeringen. Kina har misbrugt systemet og sendte i 2017 en sådan »rød note« ud efter den muslimske leder af Uighurernes Verdenskongres.

Og tilbage til sponsoraterne. Den internationale fodboldunion FIFA gav 20 mio. dollar til institutionen i 2011. Dette sponsorat fortsatte, indtil det amerikanske medie Politico satte fokus på det efter omfattende korruptionsskandaler i organisationen.

Problemet med FIFA

Problemet med FIFA blev ekstra delikat, fordi Interpol netop ikke tog del i undersøgelserne, som det amerikanske forbundspoliti FBI stod for. Og samarbejdet med Kaspersky Lab er også kontroversielt, fordi den tidligere er blevet anklaget for bånd til den russiske sikkerhedstjeneste FSB.

Samarbejdet med det Moskva-baserede Kaspersky går tilbage til 2014. Dengang leverede firmaet teknologi og udlånte en ledende medarbejder til Interpol i Singapore. Samarbejdet blev sidste år udvidet med en aftale om udveksling af information om cybertrusler. Kasperskys grundlægger, Jevgenij Kasperskij, er også blevet inviteret som taler på Interpols årlige kongres.

De amerikanske myndigheder har længe advaret mod det russiske firma. USA forbød sidste år brug af Kasperskys software i det amerikanske statsapparat.
Angiveligt indeholdt firmaets antivirusprogram – der bruges i hele verden – en bagdør til spionage. Og ad den vej skulle FSB blandt andet have stjålet dokumenter fra amerikanske NSA.

Både Vladimir Putins talsmand og Kaspersky har afvist beskyldningerne. Bemærkelsesværdigt var det, at også chefer fra Kasperskys samarbejdspartner, Interpol, tog firmaet i forsvar.

»Kaspersky bekæmper cyberkriminelle, og det er meget klart. Kaspersky arbejder med regeringer og firmaer over hele verden,« sagde Interpols udviklingsdirektør, Noboru Nakatani, til Reuters kort efter den amerikanske regerings beslutning.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent

Simon Kruse er Berlingskes Ruslands-korrespondent