Krav om retsfølgelse af danske SS-soldater

Simon Wiesenthal Centret sender brev til justitsminister Mette Frederiken med krav om dansk reaktion på nye oplysninger om danske SS-folks deltagelse i holocaust.

Der er tid til en bid brød og en pibe tobak i marts 1945. Fire danske veteraner fra 1941 i det store skovområde øst for Berlin er klar til det sidste og afgørende slag med russerne. De tvivler lidt, men de tror stadig på, at Hitler og SS-tropperne kan vinde krigen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge dagbladet Politiken har Simon Wiesenthal Centret sendt et brev til justitsminister Mette Frederiksen med krav om dansk reaktion på nye oplysninger om danske SS-soldaters og -vagters medvirken i holocaust. Simon Wiensenthal Centret er opkaldt efter den østrigske nazijæger Simon Wiesenthal, hvis familie blev myrdet af nazisterne og som viede sit liv efter krigen til at fange nazister, der havde begået krigsforbrydelser.

Brevet er resultatet af de oplysninger, der er fremkommet i en ny bog af historikerne Dennis Larsen og Therkel Stræde "En skole i vold."  I bogen sandsynliggør de, at op imod 1.000 danske SS-soldater var aktive i nazilejren i Bobruisk i Hviderusland, hvor mange jøder blev myrdet.

Efter krigen blev der kun undtagelsesvis rejst tiltale i Danmark mod danskere, der havde været aktive i mord på jøder. Langt hovedparten af de SS-frivillige fik en standarddom på to år for at have meldt sig, hvilket blev stærkt kritiseret, fordi de havde meldt sig med den danske regerings sanktion og der var tale om en lov med tilbagevirkende kraft.

Men efter krigen var der ingen stor iver efter at retsforfølge danskere for forbrydelser begået uden for landets grænser og det lykkedes i vid udstrækning de SS-frivillige at skjule, at de havde været aktive i jødeudryddelser. Den nye bog viser, at mange danske SS-soldater var i Bobriusk fra 1943, hvor der dagligt foregår mord på jøder og at de sandsynligvis deltog i disse myrderier eller havde viden om dem. Dokumentationen for direkte medvirken i holocaust er svær, fordi det var meget sjældent, at der førtes retssager mod danske SS-folk efter krigen for den slags aktiviteter, så der mangler simpelthen dokumentation. Men det væsentlige nye i bogen er, at den placerer de mange danskere i en lejr, hvor jødeudryddelserne foregik dagligt.

 

I brevet opfordrer Simon Wiesenthal Centret til, at den danske regering hurtigst muligt efterforsker yderligere, hvad der er sket, så eventuelle krigsforbrydere kan stilles for retten.

Lederen af centret, Efraim Zuroff, efterlyser en reaktion fra de danske myndigheder:

»Sidste uge afslørede bogen, at mindst to af de hundreder af frivillige danskere i Frikorpset, der aktivt deltog i forfølgelsen og drabene på hundreder af jøder i en lejr i Hviderusland, fortsat er i live i Danmark. Oven i købet fandt Stræde og Larsen dokumentation for, at danskere deltog aktivt i drab på jøder andre steder«, siger Efram Zuroff ifølge Politiken.

»De afsløringer bør tydeligvis hurtigt og fyldestgørende efterforskes med henblik på mulig retsforfølgelse af de krigsforbrydere, der fortsat er i live og er raske nok til at blive stillet for en dommer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at den tid, der er gået, ingenlunde mindsker den skyld, gerningsmændene til jødeudryddelserne har og at alderdom ikke burde beskytte dem«, skriver han i sit brev til den danske justitsminister.

Efraim Zuroff har tidligere bedt Danmark være mere aktiv med at få SS-manden Søren Kam udleveret fra Tyskland uden noget er sket. Søren Kam var ledende SS-mand og deltog i mordet på redaktør Carl henrik Clemmensen og han var desuden aktiv under jødeaktionen i oktober 1943. Foreløbig har Tyskland afvist at udlevere Søren Kam, der idag er tysk statsborger.