»Jeg bliver ved med at se lastbilen, der kører ind i menneskemængden, for mig«

Mange danskere var på ferie i Nice, da angrebet fandt sted. Berlingske har talt med tre af dem.

Fransk politi og beredskab var talstærkt til stede efter angrebet på strandpromenaden i Nice på den franske nationaldag. Foto: Valery Hache/AFP Fold sammen
Læs mere

Da et skrig skar gennem luften, og flere kom til og afløste lyden af musik, vidste Anna Salquist Stille, at noget var alvorligt galt.

Hun var sammen med sin familie på strandpromenaden for at fejre den franske nationaldag i Nice, da angrebet indtraf sent torsdag aften.

»Jeg vender hovedet, da jeg hører skriget, og ser en stor hvid lastbil suse forbi fem meter fra mig. I et øjeblik troede jeg, at det var en del af showet, men så så jeg, at der lå en masse mennesker på gaden. Der har nok ligget 30 mennesker lige foran mig. Min far skreg »terror, vi må væk«, og så satte vi i løb,« fortæller den 15-årige skoleelev.

Anna Salquist Stille har sammen med sin familie været på sommerferie i Nice siden onsdag. Torsdag aften sluttede de sig til de mange tusinde fremmødte til Bastillefesten på Promenade des Anglais. Efter at havde set aftenens fyrværkeri gik familien videre til en scene på strandpromenaden for at høre musik.

»Da det går op for os, at der er tale om et angreb, løber vi om bag scenen for at gemme os. Der var en forhøjning ned til stranden, og da flere og flere kom til, sprang vi til sidst de tre-fire meter ned. Det var vigtigt for os, at vi hele tiden var samlet, så da vi havde sikret os, at hele familien var der, løb vi af sted langs stranden. Overalt var der folk, der løb. Nogen sprang ud i vandet og gemte sig. Vi kunne høre skud, og pludselig begyndte folk at løbe mod os, så vi løb op ad en trappe og op på vejen, hvor lastbilen havde kørt.«

På vejen var synet endnu mere kaotisk end på stranden. Mens nogen var tydeligt såret, løb andre paniske rundt for at søge tilflugt. Et hotel havde trukket gitteret ned, så man ikke kunne komme ind, mens et andet modsat lukkede op for, at gæsterne kunne komme ind i sikkerhed.

Familien løb videre igennem byen, hvor der var opstået trafikkaos. Det betød, at folk nemmere kunne løbe på vejene for at komme væk fra strandpromenaden.

Frygtede et angreb

Tilbage på hotellet brød Anna Salquist Stille i gråd.

»Indtil da havde det været meget surrealistisk. Jeg så bilen køre mod menneskene og så dem ligge på gaden. Jeg har kun sovet en time eller to i nat, for jeg bliver ved med at se lastbilen, der kører ind i menneskemængden for mig.«

Selv om oplevelsen har chokeret Anna Salquist Stille, havde tanken om terror faktisk strejfet hende få timer forinden. Da hun i foråret fløj fra Bruxelles til Frankrig, indtraf terrorangrebet i Bruxelles Lufthavn, kort tid efter hun var landet på fransk jord. Og da hendes far for kort tid siden opholdt sig i Istanbul, blev byen ligeledes ramt af terror.

»Da vi sad på restauranten og spiste, sad jeg og tænkte på, at strandpromenaden var et oplagt sted for terror, fordi der var så mange mennesker. Der har været så meget terror på det seneste.«

En tanke, der senere skulle vise sig at være en uhyggelig forudsigelse.

»Jeg har ikke lyst til at deltage i den slags begivenheder mere. Man tænker, 'hvad nu hvis jeg havde stået fem meter længere tilbage'.«

Panikken hang i luften

30-årige Lukas Raahauge Frederiksen befandt sig også i den sydfranske by for at fejre Bastilledagen, da terrorangrebet fandt sted.

»Inden det skete, var der feststemning. Børn løb rundt og legede, og der var masser af folk på gaden for at fejre og se fyrværkeri. Vi besluttede os for at gå hjemad hen ad aften, og vi var 100 meter derfra, da panikken spredte sig,« siger Lukas Raahauge Frederiksen.

»Vi var lige drejet om et hjørne væk fra promenaden, da det gik op for os, at der var sket noget, men vi vidste ikke hvad. Folk løb paniske omkring. Det var meget skræmmende. En mand kom løbende med en kvinde, der holder sig til hovedet, som om hun var kommet til skade, og en anden løb af sted med en barnevogn, hvori der sad et lille barn. Man kunne se frygten i hans ansigt.«

Han fortæller, at familien har besluttet at blive i Nice og afholde de planlagte 14 dages ferie.

En anden dansker, der også opholdt sig i middelhavsbyen, er 25-årige Fanny Bøgelund Christoffersen. Hun er i øjeblikket på ferie med sin familie og var netop kommet hjem til familiens lejlighed, da det gik op for hende, at noget var galt. Kort forinden havde hun passeret Promenade des Anglais.

»Der var virkeligt mange mennesker i gaderne, og hele dagen havde der generelt været proppet. Da vi kommer op i vores lejlighed, begyndte min far at undre sig over, at folk løb på gaden. Jeg gik ind til naboen for at spørge, hvad der skete, for vi kunne ikke se noget på nettet eller på TV. Opgangen var fyldt med fremmede mennesker, der græd og var paniske. Vi lukkede nogle unge mennesker ind i vores lejlighed, som havde det rigtigt dårligt. De blev hos os i nogle timer og kiggede på, at politiet ryddede gaderne.«