Iransk Holocaust-satirekonkurrence vil udstille Vestens dobbeltmoral

En række iranske kulturorganisationer holder en tegnekonkurrence i Holocaust-satire. Ifølge Muhammedtegneren Lars Vilks vil det ikke gøre noget godt for debatten, og Charlie Hebdo afviser at bringe vindertegningerne. Herhjemme har hverken tegneren Jørgen Bitsch, der deltog i en lignende konkurrence i 2006, eller Jyllands-Postens Flemming Rose noget imod initiativet.

I 2006 afholdt Irans største dagblad, Hamshahri, en konkurrence for Holocausttegninger. Nu gentager nogle af landets kulturorganisationer øvelsen. Massoud Shojai Tabatabai (nr. to fra venstre) fungerer også i 2015-versionen af konkurrencen som talsmand. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som reaktion på terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo i januar har en række iranske kulturorganisationer udskrevet en international tegnekonkurrence for Holocaust-satire. 1. april er der deadline for indlevering af tegninger. Vindertegningerne udstilles senere på et museum i Teheran, og førstepladsen præmieres med 80.000 kr.

Konkurrencen skal ifølge direktør for Iranian House of Cartoon, Massoud Shojai Tabatabai, udstille Vestens dobbeltmoral med hensyn til ytringsfrihed.

»Vi tager afstand fra terrorangrebene mod Charlie Hebdo og Krudttønden, men vi mener samtidig ikke, at man bør tegne profeten Muhammed. Når vestlige medier som Charlie Hebdo og Jyllands-Posten alligevel vælger at bringe satiretegninger, der krænker profeten, synes jeg, at det er dobbeltmoralsk, at de ikke samtidig bringer satiretegninger, der kritiserer jødernes udnyttelse af Holocaust,« siger Tabatabai og fortsætter:

»Vi benægter ikke Holocaust, men vi mener, at jøderne i dag bruger verdenssamfundets dårlige samvittighed over Holocaust til at føre krig imod palæstinenserne. Og hvor ser du den kritik udtalt i vestlig satire,« spørger han.

Konkurrencen er ikke den første af sin art. I 2006 udskrev det største iranske dagblad, Hamshahri, en konkurrence for Holocausttegninger som reaktion på Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Dengang kom der knap 1.200 bidrag fra i alt 62 lande. Vindertegningen var lavet af den marokkanske satiretegner Abdellah Derkaoui og viser en kran med en davidsstjerne på siden, der bygger en mur, som adskiller Jerusalem fra den muslimske helligdom Klippemoskeen.

Også i 2006 var Massoud Shojai Tabatabai talsmand for konkurrencen. Han er begejstret for vindertegningen:

»Den viser, hvordan jøderne udnytter verdenssamfundets skyldfølelse over Holocaust til at gentage de forbrydelser, som de selv blev udsat for under Anden Verdenskrig. I dag begår jøderne et holocaust mod palæstinenserne, som de fordriver, bomber og myrder,« siger Tabatabai.

I mandags havde iranerne modtaget bidrag fra over 70 tegnere fra i alt 26 nationer. Ingen skandinaver har ifølge arrangørerne sendt bidrag, mens fire franske tegnere deltager i konkurrencen. Ingen af dem har tilknytning til Charlie Hebdo.

Dansk deltagelse i 2006

I 2006 deltog en enkelt dansk satiretegner, Jørgen Bitsch, i den iranske tegnekonkurrence. Med tegningen, der viser et offer for Holocaust, et offer for hungersnød og et offer for global opvarmning, spørger han: Hvad er det egentlige holocaust?

Bitsch har ingen planer om at deltage i konkurrencen denne gang, men mener at det var vigtigt at bidrage i 2006.

»Konkurrencen var en reaktion på en international krise med udspring i Danmark. På et tidspunkt, hvor Danmark slog sig op som verdensmestre i ytringsfrihed, var det oplagt at tage udfordringen op,« siger han.

Danske Jørgen Bitschs tegning fra 2006 viser tre scenarier under overskriften »Hvor er det sande Holocaust?«I GÅR - Koncentrationslejre 6.000.000 dødeI DAG - Koncentrationslejren Den Tredje Verden 13.000.000 børn dør af sult hvert årI MORGEN - Koncentrationslejren Verden: (Globalt miljømæssigt sammenbrud baseret på vestlig livsstil) 6.000.000.000 døde Fold sammen
Læs mere

Har iranerne ret, når de kritiserer os for at være dobbeltmoralske?

»Ja, til en vis grad. I Frankrig film »Le Mur« (et DVD-show, der gør grin med jøder, red.) af komikeren Dieudonné blevet forbudt. Jeg tror, at mange ytringsfrihedsentusiaster ville kræve den vist i Danmark, hvis det var muslimer, han gjorde sig morsom over, og efterfølgende fik forbud.«

Mener du, at det i kampen for ytringsfriheden er af principiel vigtighed at lave Holocaust-satire?

»Hykleriet i ytringsfrihedsdebatten er større end nogensinde, men det er ikke bundet til Holocaust. Hvis du med Holocaustsatire mener forhånende satire mod ofre, så mener jeg ikke, den har nogen berettigelse overhovedet eller er af vigtighed for ytringsfriheden. Men Holocaust bør være et emne som andre store emner, der står til rådighed for satirikeren som vinkel til at kommentere på den verden, vi lever i. Det var det, jeg forsøgte at vise i 2006.«

Underliggende antisemitisme

Den tidligere iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad har flere gange gjort sig bemærket ved at sige i officielle taler, at Holocaust er en myte. Selv om arrangørerne af konkurrencen slår fast, at de ikke benægter Holocaust, så vurderer Knud Bjarne Gjesing, der er pensioneret lektor og forfatter til bogen »Hån, spot og latterliggørelse«, at konkurrencen har en underliggende antisemitisk dagsorden.

»Den påstand, der går igen i den iranske presse, er, at Israel bruger Holocaust til at føre krig mod palæstinenserne, og tegningerne er på den måde en del af en aktuel politisk dagsorden,« siger Knud Bjarne Gjesing og uddyber:

»Iranerne siger, at de skelner mellem jøder og staten Israel, men i selve karikaturerne benytter de sig af typiske træk som store næser, jødestjernen og symboler for kapitalismen, som man også benyttede sig af i Det Tredje Rige. Der er derfor ingen tvivl om, at konkurrencen har en underliggende antisemitisk dagsorden.«

I 2006 blev den danske satiretegner Jørgen Bitsch netop kritiseret for med sit bidrag at støtte en antisemitisk dagsorden. Men den kritik afviser han.

»Jeg ville ikke have deltaget, hvis der var tale om Holocaust-benægtelse i konkurrencens præmisser. Men risikoen for at blive brugt i en politisk sammenhæng er altid til stede, og derfor er det vigtigt med et meget entydigt budskab, der ikke kan misforstås eller spændes foran en vogn,« siger Bitsch.

Ytringsfrihed handler ikke kun om islam

For nylig kom en polsk kunstner i problemer efter at have lavet en video om Holocaust. Det fik i februar Muhammed-tegneren Lars Vilks til at sige i Mennesker og medier på P1, at »det er vigtigt, at kampen for ytringsfrihed ikke kun handler om islam«.

Alligevel har Lars Vilks, der angiveligt var målet for terrorangrebet mod Krudttønden i København, heller ingen planer om at deltage i den iranske konkurrence.

»Hvis jeg skulle deltage, skulle jeg have en god idé. Og jeg ved faktisk ikke, hvad det skulle være,« siger Vilks og fortsætter:

»Men jeg har studeret den første konkurrence, som Iran afholdt. Her var dagsordenen enkel: at fremme Holocaust-fornægtelse og -relativisering i overensstemmelse med den iranske stats politiske linje.«

Er satirekonkurrencen et godt initiativ i forhold til at skabe debat om ytringsfrihed?

»Jeg har svært ved at tro det. Ud fra hvad jeg ved, har der aldrig været nogen debat om ytringsfrihed med afsæt i satiretegningskonkurrencer – bortset fra den iranske, som handler om konspirationsteorier om jøder, hvilket er svært at tage alvorligt,« siger Vilks.

Israeler: Iranerne har ret

I det hele taget har dette års konkurrence langtfra haft den mediebevågenhed og sat den dagsorden, som konkurrencen i 2006 gjorde. Det måske mest bemærkelsesværdige i 2006 var, da den jødiske hjemmeside boomka.org som reaktion på den iranske konkurrence udskrev sin egen antisemitiske tegnekonkurrence, hvor vindertegningerne blev udstillet i Tel Aviv.

Vindertegningen viser en jøde, der spiller violin, mens Twin Towers bliver angrebet.

Ifølge den jødiske forfatter Amitai Sandy, der var en af de to arrangører, var konkurrencen dog ikke lige så kontroversiel i 2006, som den ville være i dag.

»Det var ikke så kontroversielt på det tidspunkt. Israel var et mere åbent samfund dengang. Men i dag ville det måske have været mere kontroversielt, fordi hele landet er blevet mere paranoidt takket være Benjamin Netanyahu (Israels premierminister, red.),« siger han.

Amitai Sandy afviser, at der kommer en gentagelse af den israelske konkurrence i år, selv om han deler iranernes kritik af Israel.

»Det er fuldstændig korrekt, at Israel udnytter Vestens skyldfølelse i forbindelse med Holocaust,« mener Sandy.

Israels nyligt genvalgte premierminister bad i februar FN om at fordømme den iranske konkurrence.

Over Charlie Hebdos grænse

I 2006 bragte flere danske dagblade en række af vindertegningerne til forskel fra Charlie Hebdo. Selv om The New York Times 8. februar 2006 kunne fortælle, at det franske satiremagasin havde planer om at bringe tegningerne, så skete det aldrig. Udtalelsen kommer i dag bag på bladets nuværende chefredaktør, Gérard Biard.

»Jeg erindrer ikke, at dette er blevet udtalt, og det overrasker mig. Vi har aldrig publiceret nogle af de tegninger af én enkel grund: Vi er mod racisme og antisemitisme. Og negation af Holocaust er helt bestemt antisemitisme,« siger Biard og fortsætter:

»Vi er meget imod at håne eller kritisere en religion for at fremme et politisk budskab, og det gør man, når man benægter eller relativiserer millioner af menneskers død. Derfor har vi aldrig publiceret sådan en tegning, og det kommer Charlie Hebdo aldrig til at gøre.«

Rose: Et spørgsmål om nyhedsværdi

Mindre kategorisk er Jyllands-Postens udlandsredaktør, Flemming Rose, der som kulturredaktør i 2006 var ansvarlig for at bringe Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Dengang var der stor ståhej omkring, hvorvidt avisen ville bringe de iranske Holocaust-tegninger eller ej.

Først sagde Flemming Rose til CNN, at Jyllands-Posten ville bringe tegningerne. Så sagde avisens daværende chefredaktør, Carsten Juste, til Politiken: »Jeg vil ikke have tegninger i min avis, der gør grin med Holocaust. Dér sætter jeg grænsen.« Og et par måneder efter bragte man så alligevel et par af tegningerne.

»Vi ville vise vores læsere, at der er muslimer, der sætter verden i brand over Muhammed-tegninger, men selv gør grin med eller benægter Holocaust. Det handlede også rent nyhedsmæssigt om at dokumentere sagen, der havde sit udgangspunkt i Danmark,« siger Rose, der dog ikke vil garantere, at avisen også bringer vindertegningerne denne gang.

»Det afhænger af, om det har en nyhedsværdi. Men vi har ikke en redaktionel linje, der hedder, at vi aldrig vil bringe dem,« siger Rose.