Historisk måling: Overvældende flertal bakker Muhammed-tegninger op

Hvor der tidligere var skepsis, svarer et klart flertal i en ny måling efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo nu, at Jyllands-Posten gjorde ret i at bringe tegninger af profeten Muhammed i 2005. »Skrækkeligt at der skulle ske så mange forfærdelige begivenheder, før virkeligheden er gået op for de mange,« siger avisens chefredaktør.

»Det eneste, jeg kan sige meget sørgmodigt, er, at det er skrækkeligt, at der skulle gå så lang tid, men også at der skulle ske så mange forfærdelige begivenheder som senest den i Paris, før virkeligheden er gået op for de mange,« siger Jørn Mikkelsen, nuværende chefredaktør for Jyllands-Posten, hvis avis udgav Muhammed-tegningerne i 2005. Arkivfoto: Jan Dagø/Polfoto
Læs mere
Fold sammen

Efter det blodige attentat 7. januar mod det satiriske tidsskrift Charlie Hebdo i Paris er opbakningen til Jyllands-Postens udgivelse af de omstridte Muhammed-tegninger i 2005 i dag større end nogensinde før.

Ifølge en måling foretaget af TNS Gallup for Berlingske blæser nye vinde i det helt centrale spørgsmål, der det seneste årti har givet genlyd i debatten om ytringsfrihed i Danmark:

Skulle Jyllands-Posten have udgivet de 12 satiriske stregtegninger af profeten Muhammed?

»Ja,« mener to tredjedele eller 65 procent af de 1.157 repræsentativt udvalgte danskere, som har deltaget i undersøgelsen. Kun 17 procent af dem mener i dag, at det var forkert at udgive Muhammed-tegningerne.

Den nye Gallup-måling står i skærende kontrast til en tilsvarende undersøgelse fra 2006, kort efter de omstridte tegninger første gang blev offentliggjort. Her var holdningen blandt de fleste, 49 procent, at det var forkert af avisen at trykke tegningerne. Et mindretal, 43 procent, støttede dengang Jyllands-Postens redaktionelle beslutning.

»Det eneste, jeg kan sige meget sørgmodigt, er, at det er skrækkeligt, at der skulle gå så lang tid, men også at der skulle ske så mange forfærdelige begivenheder som senest den i Paris, før virkeligheden er gået op for de mange,« siger Jørn Mikkelsen, nuværende chefredaktør for Jyllands-Posten:

»Vi har været igennem så meget de seneste ni år, at det simpelthen er gået op for danskerne, hvad der er på spil. En del har indset, at vores oprindelige journalistiske projekt ikke tog sigte på at mobbe eller chikanere, sådan som mange dengang mente, men at det faktisk var et ærligt forsøg på at få gang i en debat om ytringsfrihed, som vi så har nu efter angrebet på Charlie Hebdo.«

Terrorens teater

I den nye Gallup-måling mener halvdelen af de adspurgte da også i dag, at Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har gavnet debatten om ytringsfriheden, hvor tallet tidligere var 41 procent.

Andelen af skeptikere er også blevet markant mindre, og kun 16 procent mener i dag, at Jyllands-Postens tegninger har været skadelige for debatten om ytringsfrihed. Det mente flere end hver tredje af de adspurgte i 2006.Samlet set kommer udviklingen i danskernes holdning til tegningerne bag på professor Jytte Klausen, som har fulgt Muhammed-krisen tæt gennem årene.

»Det er et meget markant skifte, og det er interessant, at der er så stor enighed,« siger Jytte Klausen fra Brandeis-universitetet i USA. Hun er ikke i tvivl om, at massakren på Charlie Hebdo-redaktionen er hovedårsag til ændringen i danskernes holdning til Muhammed-tegningerne.

»Det er et udtryk for modstandskraft, som også demonstrationen med de mere end tre mio. deltagere i Paris efter Charlie Hebdo-angrebene var det. En fornemmelse af, at der er helt basale værdier på spil. Folk er formentlig også blevet mere klar over, at det ikke handler om muslimers sårede følelser, men at den her vold kommer fra radikale islamistiske grupper,« siger Jytte Klausen og peger på det, hun kalder »det kunne have været mig«-effekten.

»Al terror er en form for teater, og i virkeligheden er publikum ikke ofrene, men den generelle befolkning. Når de henretter dele af redaktionen på Charlie Hebdo på den måde, så er det en besked, der bliver sendt til os alle, om at de er de stærkeste,« siger Jytte Klausen. »Og beskeden er blevet modtaget,« tilføjer hun.

Dansk kultur spændt for en vogn

Den udlægning er litteraturhistoriker ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, til dels enig i.

»Det, at man har et attentat på en bladredaktion, gør det jo i den grad klart, at ytringsfriheden er vigtig, men også at den er truet,« siger Martin Zerlang, som i bogen »Karikaturland« sætter Muhammed-tegningerne og den danske tradition for tegnet satire i historisk perspektiv.

Men holdningsskiftet i den danske befolkning er lige så meget et resultat af en ti år lang debat om ytringsfriheden og Muhammed-krisen herhjemme, mener professoren:

»Massakren i Paris har skærpet holdningen til, at ytringsfrihed er en grundpille i vores samfund. Men vi har også siden Muhammed-krisen haft en skarp, men god debat med mange oplysende bidrag om satirens historiske og politiske perspektiv, om hvilken rolle satire og religion spiller i samfundet, og om hvorvidt man kan sætte det religiøse uden for debat. Det har også været med til at flytte nogle meninger, som vi ser i undersøgelsen,« siger Martin Zerlang.

Literaturhistorikeren trækker i »Karikaturland« et spor tilbage til 1870ernes moderne gennembrud, hvor kulturpersoner som Georg Brandes og Viggo Hørup med karikatur og satire hudflettede kirkens og overklassens hyklerier.

»På den måde var karikaturen og satiren med til at udvide demokratiet ud fra devisen, om at intet er helligt,« forklarer Martin Zerlang. Han understreger samtidig, at en vigtig pointe – i dag som dengang – er, at retten til at udtrykke sig ikke er betinget af, om man er enig i budskabet eller ej.

»Ytringsfriheden er netop et opgør med, at der skal sidde en komité af smagsdommere og sige, hvad der er rigtigt og forkert. Det er et vilkår ved ytringsfrihed, at kritikken kan komme hele kompasset rundt,« siger Martin Zerlang. Om Jyllands-Postens Muhammedtegninger tilbage i 2005 siger han:

»Kritikerne mente, det var et led i Jyllands-Postens kampagne mod indvandrere, og at det var for at træde på et mindretal i det danske samfund. Men historien fortæller os jo her med den egyptiske orkestrering af Muhammed-krisen, at det ikke kun var en dansk historie. Det var en international historie, hvor dansk kultur blev spændt for andre interessers vogn. Så det er forkert at anskue det som en nedtrampning af et mindretal i Danmark,« siger Martin Zerlang med henvisning til, at de danske karikaturtegninger kom på et belejligt tidspunkt for især den daværende diktator i Egypten.

Ytringsfriheden er under pres

Mubarak kunne bruge den danske fornærmelse af profeten som afledningsmanøvre fra en række sociale problemer i Egypten, der godt fem år senere dog alligevel bragte ham i knæ under Det Arabiske Forår.

En af hovedpersonerne i Muhammed-krisen dengang støtter litteraturhistorikerens påstand. Ahmed Akkari var, da bølgerne under Muhammed-krisen gik højest, en af de imamer, som var med til at opildne hadet til Danmark blandt muslimer i de arabiske lande. Siden har han også selv blandet sig i debatten, da han stod frem og erkendte, at han havde taget fejl.

»Jeg begyndte at kunne se, hvordan man kuer folk i de muslimske lande ved at referere til noget religiøst. Selv om kritikken i virkeligheden er af social art eller relaterer sig til menneskertettigheder og slet ikke handler om religion, så bliver de religiøse symboler og elementer brugt til at bringe folk til tavshed,« siger Ahmed Akkari og fortæller, at det blandt andet gjorde indtryk på ham, at de som modparter i debatten alligevel fik taletid.

»Vi kom jo til orde i medierne og kunne sige vores mening, selv om mange var utilfredse. Det ville man ikke have kunnet i andre dele af verden. Det fik mig til at se anderledes på tingene,« siger han.

Ahmed Akkari afviser at forholde sig til, hvorvidt Jyllands-Postens tegninger har gavnet debatten om ytringsfrihed, men han er positiv stemt overfor, at så mange danskere i dag bakker op om avisens beslutning:

»Jeg ser det som et sundt tegn med den forståelse, jeg selv har af de trusler, vi har i Europa.«

Men på Jyllands-Postens chefredaktørs kontor er der trods den folkelige opbakning til beslutningen om at trykke Muhammed-tegningerne ikke megen jubel.

»Hvert eneste attentat, der har været siden 2005, er og bliver et nyt bevis for, hvor meget ytringsfriheden er under pres. Og for at vi havde ret i vores journalistiske udgangspunkt, nemlig at den offentlige debat intimideres. Så der er ikke grund til at være optimistisk her og nu. Det ville være synd at sige,« siger Jørn Mikkelsen.

Det kan virke paradoksalt, når opbakningen til, at I dengang udgav Muhammed-tegningerne, nu er større end nogensinde før, at I så nu afholder jer fra at offentliggøre dem igen. Vil du sætte et par ord på hvorfor?

»Når vi ikke genoptrykker tegningerne i denne omgang, er det, fordi vi skal videre og ikke bare genopføre en rituel debat, vi har haft de seneste ni-ti år, og som kun handler om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at trykke nogle tegninger. Den anden del er en afvejning af vores sikkerhedssituation, som er ret unik, og som ikke kan sammenlignes med noget andet mediehus i verden,« siger Jørn Mikkelsen.