I krig med kalifatet – i seng med fjenden

I jagten på islamisterne i gruppen Islamisk Stat kommer amerikanerne og deres allierede nu uforvarende det syriske regime til undsætning.

Danmark har ligesom USA valgt at støtte de kurdiske krigere, der kæmper mod islamisterne i IS - men støtten til IS' fjender er indirekte en støtte til Syriens forhadte præsident, Bashar al-Assad. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALI AL-SAADI

Nyhedsanalyse: Krigen i Syrien, der nu ifølge FN har kostet over 191.000 mennesker livet, har taget en ny, overraskende og i vestlig optik uheldig drejning:

USA og dets allierede, herunder Danmark, er nu i krig med det syriske regimes fjende – den islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

Det syriske regime, som Vesten afskyr og på fjerde år forsøger at komme til livs, har tilmed tilbudt USA og dets allierede at give en hånd i kampen mod den islamistiske gruppe. Og selv om samarbejdet formentlig ikke bliver til noget – i hvert fald ikke officielt – er tilbuddet fra den syriske regering en ubehagelig påmindelse om, at USA og de allierede allerede er gået i seng med fjenden.

Forklaringen er som følger:

USA har siden begyndelsen af måneden med luftbombardementer hjulpet den irakiske regering og det kurdiske selvstyre i Nordirak med at nedkæmpe islamisterne i Islamisk Stat. Men da de selvsamme islamister også bekriger regimet i nabolandet Syrien, er USAs bomberegn over IS i Irak også indirekte en håndsrækning til den syriske præsident Assad.

På samme måde vil Danmark også – uforvarende – komme til at bistå det syriske regime, når et formentlig enigt folketing i dag beslutter at bidrage med et transportfly til USAs krig mod Islamisk Stat i Irak. I sandhed et dilemma, som oven i købet kan blive endnu større, hvis USA fører planerne om også at angribe Islamisk Stat på syrisk territorium ud i livet.

Ifølge avisen Wall Street Journal vil det amerikanske forsvarsministerium i første omgang sende spionfly ind over Syrien for at få et overblik over islamisternes positioner.

Går amerikanerne skridtet videre og bomber IS i Syrien, vil det være en kærkommen livline til landets regime, også selv om præsident Assad og co. udadtil højlydt vil brokke sig over, at USA ikke har fået regimets tilladelse.

Hellige krigere i offensiven

De hellige krigere i Islamisk Stat har siden juli og med stor succes givet regimehæren massive tab i en målrettet offensiv, og for blot tre dage siden faldt regimets sidste større militære højborg i Raqqah-provinsen i det nordøstlige Syrien til Islamisk Stat.

Med erobringen af flyvestationen Tabqah har islamisterne ikke bare den fulde kontrol med provinsen, der grænser op til Tyrkiet. Islamisterne erobrede endnu en gang også store mængder materiel, herunder en del luftværn. 

Så der er ikke noget at sige til, at Assad-regimet nu tilbyder det ellers så forhadte USA et samarbejde i kampen mod den fælles fjende i Islamisk Stat – alt imens krigens tredje part, de mere moderate syriske oprørere, som Vesten støtter politisk og økonomisk, sidder tilbage og spørger, hvornår de mon får et militært rygstød udefra.

Katastrofen kunne måske være undgået

Dilemmaet bliver ikke mindre af, at det ifølge kritikerne er selvforskyldt:

Hvis Vesten blot på et tidligere tidspunkt i den tre år lange syriske borgerkrig havde grebet militært ind til fordel for de moderate oprørere, ville de militante islamister ikke have været et så stort problem, som tilfældet er i dag – både i Syrien og i nabolandet Irak.

Og i Libyen, kunne man tilføje. Her er de militante islamister også på fremmarch i en blodig konflikt, der dag for dag forværres uden den store bevågenhed. Det har de været, siden NATO med danske F16-jagerfly i front hjalp et folkeligt oprør med at vælte landets diktator, Muammar Gaddafi.

Den stærkeste af de islamistiske grup-peringer i Libyen hedder Ansar al-Sharia, der i Vesten er stemplet som en terrororganisation, og som USA mener stod bag drabet på den amerikanske ambassadør i Libyen i 2012.

Ansar al-Sharia har hen over sommeren taget kontrollen med Libyens næststørste by, Benghazi, i den østlige del af landet – foruroligende tæt på Europas grænse. Her har de libyske islamister nu udråbt et Islamisk Emirat som en pendant til det kalifat, de ekstremistiske trosfæller har etableret i Syrien og Irak.

Svaret fra de vestlige regeringer har indtil videre været bekymrende miner.