I Kina er Xi formanden for alting

Kinas præsident, Xi Jinping, sidder på 12 af landets vigtigste poster. Torsdag skal han for første gang møde Donald Trump i USA. Udadtil er det to meget forskellige statsledere, der har sat hinanden stævne.

ARKIVFOTO: REUTERS/Jason Lee Fold sammen
Læs mere
Foto: JASON LEE

Xi Jinping er ikke aktiv på sociale medier. Han giver ikke interview. Til gengæld har han skrevet en bog om regeringsførelse i Kina og brugt hele sin karriere på at arbejde sig op igennem Folkerepublikkens mange politiske lag. På mange måder er det derfor to modsætninger, der står over for hinanden, når den kinesiske præsident torsdag lander på den amerikanske østkyst for at møde Donald Trump.

Det er første gang, de to står ansigt til ansigt. Mødet finder sted i det luksuriøse strandpalæ Mar-a-Lago i Palm Beach. Trump købte ejendommen i 1985 og indrettede de 128 værelser med antikke møbler og dekorerede balsalen med et loft af guld. Stedet er i dag klubhus for en privat klub, hvor et medlemsskab koster over en million kroner. I nærheden ligger flere af Trumps golfbaner. Da den amerikanske præsident for et par måneder siden fik besøg af Japans premierminister, gik de en runde på en af dem.

Golfdiplomati er der ikke lagt op til, når Xi Jinping er gæst. Luksus af den type, Donald Trump ynder at omgive sig med, slår den kinesiske leder ned på hjemme i Kina for at fremme disciplinen og mindske korruptionen i samfundet. Hvilket også er gået ud over private millionærklubber og har ført til lukninger af golfbaner.

Så har de overhovedet noget til fælles, lederne af klodens to største økonomier? Det skulle lige være, at begge ser sig selv som stærke ledere – også stærkere end dem, der kom før dem. Om det er korrekt i Trumps tilfælde, er for tidligt at spå om. I Xis er der ikke nogen tvivl. Han er for længst trådt ud af sine anonyme forgængeres skygge som den stærkeste leder, Kina har haft i årtier.

Det blev for alvor fremhævet ved den seneste partikongres, hvor det blev besluttet, at han udgør kernen i partiet. Titlen som partiets kerne har ikke nogen politisk portefølje, men ophæver Xi Jinping til en status, der ikke er set længe i landets politiske hierarki.

Så hvor Kina før havde en kollektiv ledelse, der ofte fremstod mere som bureaukrater end politikere, er der i dag sat ansigt på, hvem der bestemmer i Folkerepublikken. Både internt i partiet, i militæret og i staten.

Det har Xi Jinping blandt andet gjort ved at sætte sig selv for bordenden de steder, hvor magten er koncentreret.

Siden han overtog ledelsen af Kommunistpartiet i 2012, har Xi Jinping sat sig på yderligere 11 af landets vigtigste poster. Generalsekretær i partiet, præsident samt formand for den kommission, der er det øverste organ i Folkets Befrielseshær, er de tre vigtigste. Derudover har han overtaget styringen af mange af de såkaldte ledende grupper i partiet, der udstikker den overordnede politik, hvorefter ministerier og andre institutioner i staten står for implementeringen. Han sidder for eksempel i spidsen for gruppen for udenrigsanliggender, internetsikkerhed, forsvars- og militærreformer og finansielle- samt økonomiske affærer.

Xi Jinpings held med at konsolidere sin magt hjemme i Kina har samtidig givet ham et godt udgangspunkt for at føre en mere ekspansiv udenrigspolitik.

Det sker ved en blanding af økonomisk diplomati i tredjeverdenslande, svulmende militærbudgetter og en markant stigning i investeringer i udlandet.

Selv har Xi Jinping ved flere lejligheder understreget, at Kinas voksende dominans på verdensplan er baseret på fred og samarbejde og ikke konflikt. Men efter præsidentskiftet i USA er han trådt endnu et skridt frem på den internationale scene. I januar dukkede han som den første kinesiske præsident op ved World Economic Forum i Davos, hvor han talte varmt for globalisering, international handel og klimaaftaler. I årtier har det været Kinas strategi at holde en lav international profil og ikke påtage sig globalt lederskab. Den tilgang er Xi Jinping hastigt i færd med at ændre på. Måneden efter sin tale i Schweiz satte han ord på en ny tilgang på et møde i Kinas nationale sikkerhedsråd i Beijing.

Kina skal guide det internationale samfund, forklarede han ifølge en artikel i Foreign Policy. Tidligere har kinesiske ledere holdt sig til, at Kina skal spille en vigtig rolle internationalt.

I Florida kommer Xi Jinping til at stå over for en amerikansk præsident, der bliver beskyldt for at afgive indflydelse til Kina. Trump har ganske vist været hård i sin retorik over for Kina, men mindre slagkraftig i sine handlinger. Ved forhandlingsbordet i Mar-a-Lago vil det for alvor blive testet, om han er en stærk leder – eller det kineserne kalder en papirstiger.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina