Hvordan skal EU få sendt syriske flygtninge hjem? »Assad er løsningen«

Mens Tyskland og Frankrig stadig insisterer på at fastholde en hård kurs over for Syriens diktator, Bashar al-Assad, er flere andre EU-lande mere åbne over for et genoptaget samarbejde.

Syriens præsident, Bashar al-Assad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sana Sana

Hvad er værst? At der kommer flere flygtninge til Europa fra Syrien? Eller at genoptage diplomatiske forbindelser til den diktator, der har sendt dem på flugt?

Sådan kan splittelsen i EU lidt hårdt sættes op, når det gælder debatten om, hvordan EU nu skal forholde sig til Syrien.

Efter at Islamisk Stat er tilbagekæmpet, og Assad-regimet så småt har genindtaget de tidligere oprørskontrollerede områder i Syrien, revurderer flere EU-lande nu deres røde linje over for Assad, skriver Foreign Policy.

For hvis Europa vil af med de syriske flygtninge, der i de seneste mange år er kommet hertil, må EUs medlemslande genoptage diplomatiske forbindelser med den syriske regerings overhoved, Bashar al-Assad. Og det er flere EU-lande angiveligt klar til. Det gælder blandt andre Polen, Østrig og Ungarn – og senest også Italien.

Sådan skriver Foreign Policy, der har interviewet en højtstående italiensk diplomat, som fortæller, at Italien er ved at »revurdere sin position« på området.

»Hvis man vil have, at flygtningene tager hjem, hvis man vil bremse endnu en bølge af flygtninge, hvis man vil sætte en stopper for lidelserne blandt de internt fordrevne, hvis man vil tackle ISIS (Islamisk Stat, red.) i Europa – og de er der – så bliver man nødt til at forholde sig til den syriske regering,« siger den unavngivne diplomat til Foreign Policy og henviser her til flere af de stridspunkter, som EU har haft internt, siden flygtningekrisen begyndte.

»Der er en løsning på bordet. Assad er løsningen.«

I december 2015 vedtog FN en resolution, der beordrede »politisk overgang« i Syrien, inden medlemslandene kunne samarbejde med landets regering igen. Men resolutionen tolkes forskelligt. Nogle lande – såsom Tyskland og Frankrig – argumenterer for, at det betyder, Assad skal træde tilbage, før de kan genoptage forbindelser med landets regering, mens andre – såsom Kina og Rusland – kan sige, at der blot skal politiske reformer på bordet.

EU har hidtil opereret efter den første tolkning af resolutionen, men nu, hvor Assad tilsyneladende ikke vil afgive magten, er der opstået uenighed blandt medlemslandene, skriver Foreign Policy.

Ifølge den italienske diplomat overvejer Italien nu, hvordan landet på egen hånd kan begynde at ophæve de sanktioner, EU har vedtaget mod 270 personer i Syrien.

Hvis sanktionerne fjernes, kan europæiske firmaer begynde at byde ind på byggekontrakter i landets genopbygningsproces. Efterhånden som landet bliver genopbygget, kan syriske flygtninge også sendes hjem, har flere eksperter argumenteret for.

Men det handler ikke bare om at få flygtninge hjem, mener Julien Barnes-Dacey, som er leder af Det Europæiske Råds mellemøstprogram:

»Det er uomtvisteligt, at nogle stater nu genkender den nye virkelighed i Syrien og mener, at det eneste positive, man kan få ud af situationen på nuværende tidspunkt, må komme gennem et eller andet slags samarbejde med regeringen i Damaskus,« siger han til Foreign Policy.

Polens udenrigsminister, Andrzej Papierz, aflagde i august et besøg i Damaskus for at mødes med den syriske regering. Ifølge det statsejede syriske medie SANA tilbød han dengang, at Polen ville betale for genopbygningen af hjem til 100 syriske flygtningefamilier, der opholdt sig i nabolandet Libanon.

Mens Assad har genvundet magten i Syrien, sidder han i fredsforhandlinger med oppositionen. Her er et af EUs krav, at de to parter skal blive enige om en ny forfatning, men det er hidtil ikke lykkedes dem. Tyskland og Frankrig har også begge krævet, at Assad løslader tusindvis af politiske fanger, giver amnesti til udråbte »landsforrædere« og lader FN overvåge syriske flygtninges hjemvenden.

Hvis Assad går med til de betingelser, vil EU måske overveje at give penge til genopbygningen af Syrien, skriver Foreign Policy. Men hverken Tyskland eller Frankrig vil ophæve sanktionerne mod regimet, før et frit og fair valg har fundet sted.

Foreign Policy har tidligere beskrevet, hvordan flere af de syrere, der vender hjem, bliver fængslet, tortureret eller forsvinder.