Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tror den danske regering virkelig på aftaler indgået med Syrien?

Er der virkelig sket sådanne forbedringer, at Danmark kan stole på aftaler, der måtte blive indgået med Assad-regimet, spørger Viggo Fischer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marko Djurica / Reuters / Ritzau Scanpix

Stol ikke på Syrien

Det forlyder, at Danmark vil forsøge at hjemsende syriske flygtninge.

Et spørgsmål melder sig: tror man virkelig på aftaler indgået med Syrien? Assad-regimet har fortsat magten over hovedstaden og dele af landet. Regimets grusomme adfærd er velbeskrevet. Således taler Amnesty International (2017/2018) om vilkårlige angreb på civile og civile mål, indbefattet brug af kemiske våben.

Det amerikanske udenrigsministeriums rapport fra 2017 om menneskerettighederne skriver om ulovlige og tilfældige drab udført af den syriske regering og dens allierede. Hertil at regeringen ikke har taget skridt til at undersøge, retsforfølge eller straffe offentligt ansatte, som begik menneskerettighedskrænkelser.

Straffrihed beskrives som udbredt vedr. sikkerhedsstyrkerne og andre steder i regeringen.

Er der virkelig sket sådanne forbedringer, at Danmark kan stole på aftaler, der måtte blive indgået med Assad-regimet? Norge og Sverige vil fortsat indtil videre yde beskyttelse for samtlige syriske flygtninge.

Hvis man anlægger en logisk betragtning ud fra den amerikanske rapport, vil syriske embedspersoner, der måtte krænke en aftale med Danmark, sandsynligvis kunne gøre det ustraffet.

Viggo Fischer, tidl. MF (K), Hvidovre

Bekymring op til valget

Venstre er bekymret, kan man læse i Berlingske. Man er bekymret for at »miste den position, der har sikret de borgerlige magten store dele af  dette årtusind«.

Store ord med svung på forsiden. Men bare rolig, de borgerlige har ikke haft magten i Danmark, siden Anders Fogh Rasmussen blev statsminister. Socialdemokraterne i Venstre mister såmænd blot deres taburetter til de to  andre socialdemokratiske partier. Men det kan jo også være slemt nok, sådan set fra et egoistisk synspunkt.

Hans Jørgen Pedersen, København

Besparelser på gymnasierne

Selvfølgelig kan man da spare på gymnasierne. Vi retter bare opgaverne med let hånd; eleverne bliver alligevel så kede af det, når vi påpeger deres fejl. Der kommer nok lidt nervøsitet om, hvorvidt censor opdager det ved eksamen; det gør censor sikkert, men hun har samme udfordringer, så hvad der tidligere var en middelpræstation får nu 10.

Man kunne være bekymret for, om vores elever klarer de videregående uddannelser, men heldigvis er også de videregående uddannelser økonomisk presset, og de tænker på fastholdelse og trivsel, så overgangen fra gymnasieelev til studerende går fint. Engang kommer vores elever så ud på arbejdsmarkedet. Vi er trygge, fordi der stadig er mange i arbejdsstyrken, som engang har fået solide uddannelser, og som derfor er fagligt funderet. De har gennem deres skolegang og videre uddannelser været vant til at gå i dybden og få solid respons på mange opgaver - så mon ikke de får lært nye medarbejdere at løse danske virksomheders opgaver med den kvalitet og den omtanke, som danske produkter er kendt for?

Og hvis ikke ... så håber vi bare, at vores pensionskasser når at investere i udenlandske aktier, før danske virksomheder bliver udkonkurreret.

Allan Nørgaard Andersen og Ida Jørgensen, gymnasielærere   

Tag selv bord

Efterhånden er Danmark ved at udvikle sig til et tag selv bord for de grådige og geskæftige. Det står nu klart, at landet på bankområdet

er en stærk konkurrent til f.eks. Malta og Cypern, når det drejer sig om hvidvask af sorte penge. På skatteområdet spiller staten fallit, og

udplyndringen af 12,7 mia. kr. i udbytteskat får ophavsmændene til det store togrøveri til at ligne de rene amatører. Nu viser det sig, at

Kammeradvokaten har fået sugerøret ned i statens finanser, og har raget 3,7 mia. kr. til sig i salær i de sidste ti år.

Oven i købet planlægger man at investere 6,2 mia. kr. i en letbane omkring København, i hvad der allerede nu er døbt »Danmarkshistoriens

værste trafikinvestering«. Derfor kan det ikke undre, at Ældre Sagen i en analyse viser, at i 26 af landets 98 kommuner kan man kun tilbyde

hjemmeboende ældre ét bad om ugen.

Robert Ellis, Birkerød

                                                          

Lige i plet

Jens Hages tegnings i onsdagsavisen, hvor O-et i Nordea var en vaskemaskine, og vasketøjet var hængt til tørre, var lige i plet.

Teksten, der fulgte tegningen “Det er påfaldende, at det aldrig er bankerne selv, der opdager det beskidte vasketøj”, understregede helt den enorme skade, bankerne har påført den danske befolkning rundt om i verden.

Finn Ortved Petersen, Frederiksværk