Global opvarmning tager fart efter 2009

Den globale opvarmning tager et kæmpespring efter 2009. Mindst halvdelen af de fem følgende år ventes at overgå rekordåret 1998, som var det hidtil varmeste år i nyere tid, skriver britiske forskere i tidsskriftet Science.

Klimaets fremtid ser dyster ud ifølge en ny klimarapport fra FN. Fold sammen
Læs mere

Klimaeksperter har længe forudsagt en generel ophedning af kloden i det 21. århundrede som følge af drivhuseffekten, men det nye studie går mere i detaljer med, hvad der sandsynligvis vil ske i det årti, der begyndte i 2005.

Britiske meteorologer har udarbejdet en computermodel, der inddrager naturfænomener som El Niño i Stillehavet og andre udsving i oceanernes cirkulation og varmeindhold.

Hovedforfatteren Douglas Smith siger, at en prognose for dette tiår kan blive særdeles nyttig, fordi perioden udgør planlægningshorisonten for at forbedre infrastruktur, forsikringsordninger, energipolitik og økonomisk aktivitet. Heden begynder for alvor efter 2009, mener forskerne. Indtil da vil naturkræfterne opveje den ventede menneskeskabte opvarmning som konsekvens af CO2-udslippet fra afbrænding af kul, olie og gas.