PARIS: Det er ikke nogen nem sag at blive løsladt, når man først er havnet i det iranske justitsvæsens kløer.
Således sidder den franske undervisningsassistent Clotilde Reiss fast i Iran på femte måned, efter hun 1. juli i år blev anholdt i lufthavnen på vej ud af Iran.

Ifølge det statslige iranske nyhedsbureau IRNA blev hun anklaget for at »handle imod den nationale sikkerhed ved at deltage i uroligheder... indsamle nyheder og information og sende billeder af urolighederne til udlandet«.

Hun tilstod efterfølgende anklagerne ved en retssag, som flere europæiske lande - herunder Storbritannien, der ved samme lejlighed fik en af de iranske ansatte på ambassaden i Teheran tiltalt - afviste som en skandaløs skueproces.

Også den franske præsident Nicolas Sarkozy afviste anklagerne mod Reiss som »grundløse«, og krævede hende løsladt øjeblikkeligt. Det gjorde iranerne dog først 16. august, men Reiss fik ikke lov til at rejse ud af landet.

Formedelst en kaution, der ifølge landets anklagemyndighed lå på omkring 1,6 millioner danske kroner, har Reiss siden fået lov til at bo på den franske ambassade i Teheran.

I mellemtiden har den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad forsøgt at bruge Reiss til at afpresse Frankrig til at løslade iranere fængslet i Frankrig i en form for byttehandel.

»Ved De, at der er iranere, der har været i fængsel i Frankrig i årevis?« spurgte præsident Ahmadinejad retorisk i et interview med den franske tv-station France2 i september. »Det er sørgeligt, at vi ikke har set den franske regering gøre noget for at hjælpe disse fanger.«

Den iranske præsident nævnte ingen navne, men Frankrigs mest prominente iranske indsatte er Ali Vakili Rad, der i 1991 blev dømt for at have myrdet Shapour Bakhtiar - den sidste premierminister for det regime som islamisterne vippede af pinden i 1979. Ifølge den franske undersøgelsesdommer Jean-Louis Bruguière stod det iranske telekommunikations-ministerium bag henrettelsen, der fandt sted i hans ellers velbevogtede hjem i en forstad til Paris.

Franske myndigheder afviser ideen om en "fangeudveksling" og kalder det forrykt at sammenligne en mordsag med beskyldningerne mod Reiss.