Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Flygtning sparker gravid«
I efteråret 2015, da flygtningetilstrømningen til Danmark var på sit højeste, spredte en Facebook-opdatering sig med lynets hast: To flygtninge havde angiveligt forsøgt at bryde ind i en bil om bord på Rødby-Puttgarden-færgen, men var blevet opdaget af bilens ejere, en gravid kvinde og hendes kæreste, hvorefter en af flygtningene havde overfaldet og sparket den gravide i maven. Lastbilchaufføren, der skrev opdateringen, havde ikke selv set overfaldet, men havde hørt historien fra en »god kollega«. Politiet kunne siden fortælle, at gerningsmanden var en amerikansk turist, ikke en flygtning. Da var opdateringen delt flere tusinde gange.
»Thornings mands ferierejse«
I juni 2015, midt i valgkampen, dukkede en »god afsløring« op på de sociale medier. Artiklens opsætning lignede Ekstra Bladets til forveksling, og overskriften hed med store typer: »Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse«. Ekstra Bladet kendte imidlertid intet til historien. Siden fandt bladets chefer ud af, at artiklen var blevet lagt op på et debatforum, som avisen driver, og som derfor blev lukket resten af valgkampen. Selve historien var altså falsk. Det er aldrig kommet frem, hvem der stod bag.
»Bundesbank-chef går af«
I januar 2013 spredte nyheden om Jens Weidmann, Deutsche Bundesbanks øverste chefs, højst overraskende afgang sig på de sociale medier. »Nyheden« opstod på Twitter-konti, spredte sig på få minutter til et sekscifret antal personer, og efter 18 minutter havde euroen mistet 0,55 procent af sin værdi over for dollaren – et potentielt milliardtab på det finansielle marked. Oplysningen blev delt af både uautoriserede medier og etablerede aviser. Først da en talsmand fra Deutsche Bundesbank i stærke vendinger dementerede rygtet med på tysk »komplett Blödsinn« stabiliserede euroen sig.