Byen på Balkan, som bryggede falske historier til fordel for Trump

»Paven stemmer på Trump.« »FBI-agent i e-mail-sag fundet død.« »Falske Hillary-stemmesedler fundet på lager.« De mest virale historier på Facebook i valgkampen var ofte falske historier, og de er »en katastrofe« for demokratiet, mener kritikere.

Arkivfoto. Veles er nu på verdenskortet, for beboerne var med til at vælge en ny amerikansk præsident og ikke nødvendigvis på den fede måde. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI

Veles er en mellemstor og overset by, som ligger midt i et land, som i sig selv ligger midt i det hele og ikke rokker meget med ørerne. På Makedoniens officielle turist-webside bliver Veles omtalt som »en overvejende industriel by«, som gør i produktion af porcelæn og bly, og som er nem at komme til, fordi der er lige langt til alting. Byens eneste plads i historien synes at være, at en makedonsk poet blev født der, og det var så det.

Men ikke længere.

Veles er nu på verdenskortet, for beboerne var med til at vælge en ny amerikansk præsident og ikke nødvendigvis på den fede måde.

Det fremgår af undersøgende artikler i den britiske avis The Guardian og det amerikanske nyhedssite Buzzfeed.

De to medier har undersøgt ophavet til den pludselige eksplosion i falske nyhedshistorier i den amerikanske valgkamp, og mange af sporene ender i den mellemstore by med lige langt til det hele.

Fup!

Falske nyhedshistorier, men hvordan? Hvis du er på Facebook, så kender du sikkert til dem. De er trukket lige ud af næsen og kun skabt for at skabe klik og tjene penge og måske influere en stemning, og her er et eksempel:

Sidste weekend gik følgende historie amok:

»FBI-agent mistænkt for Hillary e-mail-lækager fundet død i angiveligt mord-selvmord.«

Historien var fra Denver Guardian, »det ældste medie i Colorado«, og den cirkulerede op til valget tirsdag med 100 delinger i minuttet på Facebook.

Lokalavisen Denver Post undersøgte historien og konkluderede følgende:

Historien var altså fup. Den var fup i ophavet, fup i indholdet, men fik naturligvis mange gange flere læsere end fileteringen hos Denver Post.

Og den slags repræsenterer anatomien i en falsk nyhedshistorie på Facebook.

Den slags florerede under valget på begge fløje, men værst på højrefløjen, skriver Buzzfeed, og effekten er dramatisk: 20 procent af brugerne af sociale medier siger i en undersøgelse fra Pew Research, at de har ændret mening som følge af noget, som de har læst på Facebook eller andre sociale medier.

Buzzfeed målte en række partipolitiske nyhedsaggregatorer på Facebook, og her var det falske eller mestendels falske historier, som fik flest delinger og kommentarer.

Hos det venstreorienterede Occupy Democracts var 67 procent af alle delinger falske eller mestendels falske historier; hos de højreorienterede Freedom Daily og Eagle Rising var tallet henholdsvis 70 procent og 93 procent.

Facebook gør intet for at stoppe dette. Efter valget afviser Facebooks chef og stifter, Mark Zuckerberg, kritikken. Fredag sagde han ifølge flere medier ved en teknologikonference:

»Falske nyheder udgør kun en meget lille del af indholdet på Facebook, og ideen om, at de skulle have influeret valget på nogen måde – det er temmeligt skørt,« sagde Mark Zuckerberg.

Sensation!

Men det kan Mark Zuckerberg selv være – eller i det mindste blindforvirret, som en nylig undersøgelse fra CNN peger på.

De falske nyheder boner virkelig ud på Facebook. CNN peger på en af de mest indflydelsesrige nyhedsænder i hele oktober, nemlig følgende historie:

At myndighederne i Columbus i Ohio afslørede valgurner med »titusindvis af falske Clinton-stemmer«, som var klar til at blive blandet med de rigtige stemmer i staten på valgnatten og dermed måske tippe staten.

Historien stammer fra Christian Times Newspaper, som kan fortælle, at en lokal elektriker ved navn Randall Prince var ved at foretage et rutinetjek af de elektriske systemer i en række lagerbygninger uden for Columbus, og her fandt han »omkring et dusin sorte og forseglede kasser« med de mange stemmesedler. Sitet havde også billeder af en valgarbejder, som kørte de sorte kasser væk fra lagerbygningen.

Historien gik viralt. Bare på én website blev historien delt 6,1 mio. gange på grund af Facebook, oplyser CNN, og det tal kan mangedobles, hvis tallene fra andre sites tælles med.

Og det var alt sammen løgn.

Billederne fra artiklen var ikke fra Columbus, men fra Birmingham i Storbritannien og forestiller en valgarbejder, som afleverer stemmekasser til et valgsted op til parlamentsvalget i 2015. Og Christian Times Newspaper er ikke en ægte avis, men et site, som netop gør i falske nyheder med viral slagkraft.

Og dermed er vi tilbage i Veles i Makedonien, som formentlig rummer den største koncentration af den slags sites per indbygger. Buzzfeed fandt 140 politiske nyhedssites, som alle var indregistreret i Veles, og de skrev om det amerikanske valg og mest om og for Donald Trump.

Og først og fremmest huserede de på Facebook. Det var sites med navne som Worldpoliticus.com, USConservativeToday.com og DonaldTrumpNews.co, og i de seneste uger har de stået bag hurtigtløbende historier som:

»Breaking: Nu er det bevist at Obama var født i Kenya – Trump havde ret.«

Og: »Pave Frans forbyder katolikker at stemme på Hillary.«

Og: »Bill Clinton sexvideo er netop lækket.«

Men hvorfor lige Veles?

Ifølge både Buzzfeed og The Guardian begyndte det med en lokal teenager, som var interesseret i amerikansk politik og oprettede en website, som støttede Donald Trump ved at aggregere ægte, men sensationaliserede historier om Trump. Han fortalte andre teenagere om det, og de sprang det ægte over og gik direkte til digt – og de tjente tusindvis af dollar på Facebook-reklamer på deres site.

Og uanset hvad Mark Zuckerberg siger, så er det hans og Facebooks skyld, skriver webmediet Vox i en forbenet kritik. Hans computer-algoritmer styrer hver dag brugerne af Facebook til »sensationaliserede, ensidige og helt falske nyhedshistorier.«

De pågældende algoritmer er skrevet af levende mennesker, som »træffer dårlige redaktionelle beslutninger« på brugernes og demokratiets vegne.

»For resultatet har været en katastrofe for brugernes forståelse for politiske spørgsmål,« fastslår Vox.

LÆS MERE