EU strides om topposter: »Det er ofte lettere at vælge paven end at udpege folk til disse positioner«

Hvem skal være EUs nye ansigter udadtil i de kommende fem år? Det er svært at blive enig om. Det erkendte stats- og regeringslederne på vej ind til et topmøde torsdag. Europas mest magtfulde gruppe er presset, og det kan være godt nyt for Vestager.

Lederne i Europa samledes for at tale om, hvem der skulle have topposterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Piroschka van de Wouw/Ritzau Scanpix

Når der skal vælges pave i Vatikanstaten, venter alle på hvid røg. Skal man tro den irske premierminister, Leo Varadkar, kan man imidlertid skue længe efter tegn på, at EU har fundet frem til, hvem der for de næste fem år skal indtage de magtfulde topposter i Bruxelles.

»Det er ofte lettere at vælge paven end at udpege personer til disse positioner,« sagde Leo Varadkar ved ankomsten til topmødet i Bruxelles med netop topposter som hovedtema.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, udtrykte forud for topmødet en vis optimisme, men kort for mødet gik i gang, skrev han på Twitter:

»I går var jeg forsigtig optimist. I dag er jeg snarere mere forsigtig end optimist.«

Stats- og regeringlederne skal udpege fire topposter i den politiske kabale. Det drejer sig om formand for Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank samt en udenrigschef.

Ingen enighed om Manfred Weber

Torsdag blev et af de officielt stærkeste kort trukket ud af spillet om at blive kommissionsformand. Det skete, da flere af de store grupper i Europa-Parlamentet meddelte, at de ikke var klar til at lade de europæiske konservatives favoritkandidat, Manfred Weber, indtage posten.

»Lederne af den liberale og socialdemokratiske gruppe har formelt oplyst EPP-leder Manfred Weber, at han ikke får deres stemmer,« sagde lederen af De Grønne i Europa-Parlamentet, Philippe Lamberts, på en pressekonference.

Der har været udbredt modstand mod den bayerske politiker i Europa-Parlamentet, men også blandt stats- og regeringslederne, idet Manfred Weber hverken har erfaring fra ministerposter i hjemlandet eller fra Europa-Kommissionen.

Officielt var Manfred Weber den foretrukne kandidat for den gruppe, der ganske vist blev svækket ved Europa-Parlamentet, men som stadig er størst – den kristendemokratiske og konservative EPP-familie.

Trods modstanden mod Manfred Weber har EPP-gruppen i Europa-Parlamentet endnu ikke opgivet tyskerens kandidatur. En talsmand for EPP udtalte således, at gruppen »vil afvise enhver kandidat, som ikke har deltaget i kapløbet, og vi vil heller ikke acceptere, at andre skal beslutte, hvem der skal være de konservatives kandidat«.

Med »kapløbet« henviser talsmanden til det såkaldte »Spitzenkandidat-system,« hvor partierne forud for valget skulle stille med en kandidat til kommissionsposten. Et system, der er stærkt omdiskuteret.

Tysklands kansler, Angela Merkel, som officielt har bakket op om Manfred Weber, understregede, at der for hende og de øvrige stats- og regeringsledere ikke er nogen vej uden om at finde et kompromis i forhold til Europa-Parlamentet.

»Det er ikke acceptabelt for mig, at Rådet kommer med et forslag, som i sidste instans ikke kan understøttes af Parlamentet.«

Kansleren pegede på, at det ikke vil være »så faretruende«, hvis ikke man kan træffe en beslutning: »Vi har endnu nogle dage.«

Længere forhandlinger

Angela Merkel vil gerne have kabalen på plads før 2. juli, hvor det nye Parlament tiltræder. Opnås der ikke enighed, bliver det nødvendigt at mødes til et ekstraordinært topmøde inden for otte dage. Dermed vil EUs sværvægtere i de fire tungeste økonomier have mulighed for at benytte G20-mødet i Osaka i Japan til at slå råd op om situationen.

Som situationen er, kan de konservative og Angela Merkel blive nødt til at acceptere en anden konservativ end Manfred Weber. Blandt kandidaterne nævnes den franske Brexit-forhandler, Michel Barnier, samt chefen for IMF, Christine Lagarde.

En anden løsning kan være, at de konservative kan overtales til at sætte sig på en af de andre topposter, såsom posten som formand for Det Europæiske Råd. Dette vil åbne for den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) repræsenterede Danmark på topmødet og mødte op med budskabet om, at der både i Danmark og i Løkkes egen europæiske liberale familie var opbakning til at pege på Margrethe Vestager.

Lars Løkke Rasmussen bliver ind i mellem nævnt som en mulig kandidat til at afløse Donald Tusk som formand for Det Europæiske Råd. Torsdag sagde han imidlertid, at planen var at få Vestager valgt som kommissionsformand. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS OIKONOMOU.

Vi har en »glimrende kandidat« i Vestager, gentog Løkke og fulgte op med, at der »er et oprigtigt ønske om, vi skal prøve at bryde mandemonopolet« med henvisning til, at der aldrig har været en kvindelig formand for Rådet eller Kommissionen.

Direkte adspurgt, om han kunne finde på at bringe sig selv i spil til posten som formand for Det Europæiske Råd, sagde han:

»Det er ikke det, der er på tale.«

I stedet ville Lars Løkke Rasmussen fokusere på Margrethe Vestager som »plan A«:

»Det er helt sikkert, at man aldrig kommer i mål med plan A, hvis man begynder at fokusere på plan B,C, D, E, F, G,« lød det.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles. Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Berlin