Dødens købmand vandt første runde

En thailandsk dommer har nægtet at udlevere verdens formentlig mest berygtede våbenhandler til USA.

Viktor Bout føres væk fra retssagen i Thailand, hvor dommeren erklærede, at han ikke havde bemyndigelse til fortsat fængsling af den berygtede våbenkøbmand. USA har dog 72 timer til at anke afgørelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pornchai Kittiwongsakul/AFP

»De amerikanske anklager er ikke brugbare under thailandsk lov,« erklærede en thailandsk dommer i går, da han overraskende afviste at udlevere planetens formentlig mest berygtede våbenhandler til retsforfølgelse i USA.

Den 42-årige russer Viktor Bout – også kendt som »dødens købmand« – har siden marts sidste år siddet varetægtsfængslet i Thailand, hvor han efter en omfattende international politi- og efterretningsaktion blev anholdt efter i årevis at have været eftersøgt gennem Interpol.

Det var det amerikanske narkotikapoliti DEA, der lokkede Bout til Thailand i den tro, at han var ved at lægge sidste hånd på et omfattende salg af 100 jord-til-luft raketter, panserbrydende raketstyr, helikoptere og tusindvis af geværer til den marxistiske colombianske oprørsbevægelse FARC.

I Bangkok blev Bout anholdt på anmodning af USA, der krævede ham udleveret, fordi våbnene potentielt kunne være blevet brugt mod amerikanske agenter, der bistår colombianske sikkerhedsstyrker med at destruere FARCs kokain­produktion i junglen.

Men det kunne den thailandske domstol ikke bruge til noget.

»Dette er en politisk sag. FARC kæmper for en politisk sag og er ikke en kriminel bande. Thailand anerkender ikke FARC som en terroristgruppe,« erklærede dommeren og tilføjede, at domstolen »ikke har mandat til at straffe handlinger begået af udlændinge mod udlændinge i et andet land«.

Fortilfældet Minin
De amerikanske myndigheder har fået 72 timer til at appellere afgørelsen, men risikerer altså at måtte se den belevne tidligere major i det sovjetiske luftvåben slippe på grund af et klassisk hul i lovgivningen, som også Bouts formodede tidligere kompagnon Leonid Minin har benyttet sig af.

Minin, der stammer fra Ukraine, blev i 2000 anholdt i selskab med ikke færre end fire prostituerede på et lille italienske hotel nær Milano med rigelige kvantiteter kokain inden for rækkevidde. Men selvom der på hotelværelset ligeledes blev fundet dokumenter og diamanter til en værdi af omkring en halv millioner dollar, der forbandt Minin til leverancer af våben til en blodig afrikansk borgerkrig, blev Minin kun dømt for at besidde af kokain og for ikke at have deklareret diamanterne hos toldvæsnet.

At Minin tilsyneladende havde brudt en FN-våbenembargo for Sierra Leone, kunne de norditalienske politibetjente til deres store ærgrelse ikke få ham dømt for, fordi våbnene ikke stammede fra Italien, ikke var brugt i Italien, ikke havde været transporteret gennem Italien, og Minin desuden heller ikke var italiensk statsborger.

USAs tidligere ven
En noget lignende konklusion synes den thailandske dommer altså at have nået til i sagen om Bout, der ifølge talrige FN-rapporter via et imperium af gamle sovjetiske fly har medvirket til at holde navnlig afrikanske konflikter kørende ved at bryde en lang stribe våbenembargoer.

Bout begyndte sine forretninger kort efter Sovjetunionens opløsning, og ikke kun Rusland, men også USA, holdt i mange år hånden over ham, fordi han også fløj våben til det amerikanske militær i Irak. Amerikanernes pibe fik dog en anden lyd, da de amerikanske efterretningstjenester fik nys om, at Bout havde leveret våben til både Taleban og al-Qaeda.

I januar sidste år besøgte en af Bouts medsammensvorne København, hvor han forhandlede med DEA-agenter forklædt som medlemmer af FARC. Forhandlingerne – der blev overvåget af Politiets Efterretningstjeneste – overbeviste Bout om at drage fra sikkerheden i Moskva til Bangkok, hvor han fik smækket håndjern på. Altså muligvis forgæves.