Danskere på skydeskiven for israelske anklager om antisemitisme

Dansk lov om slagtning af dyr og Danske Banks forbehold mod investeringer i Israel fremhæves af israelske politikere og medier som tegn på en europæisk kampagne mod jøder. Den danske ambassadør har set sig nødsaget til at reagere.

I Israel bliver Danmark beskyldt for at være antisemitisk, blandt andet fordi Danske Bank af etiske grunde ikke vil investere i Israels største bank, Hapoalim, da den er involveret i israelske bosætterprojekter på den besatte Vestbred. Her et billede fra bosættelserne Elazar og Efrat. Arkivfoto: Ronen Zvulun Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Danmark er pludselig blevet et særdeles varmt debatemne i Israel. I løbet af kort tid er der dukket to sager op, hvor Danmark fremhæves som foregangsland i en decideret europæisk kampagne mod jøder og Israel, og hvor der trækkes linjer til historiske forfølgelser af jøder i Europa.

Først rapporterede israelsk presse, at Danske Bank har inkluderet Israels største bank, Hapoalim, på en liste over firmaer, som man af etiske grunde ikke vil investere i på grund af bankens involvering i israelske bosætterprojekter på den besatte Vestbred. Også Nordea har taget skridt i samme retning og krævet redegørelser fra israelske banker om involvering i de besatte områder, men bliver i Israel beskrevet som en »svensk bank«. Dernæst trådte det danske fødevareministeriums bekendtgørelse, som sikrer, at alle dyr bedøves før slagtning, i kraft. Det er i direkte modstrid med »jødisk lov« om rituelle slagtninger.

Fremtrædende israelske politikere og regeringsmedlemmers reaktion og beskrivelsen i israelske medier viser, at de to sager ses som langt mere end blot beslutninger i et fremmed land, som de er dybt uenige i.

»Europæisk antisemitisme viser sit sande ansigt hen over Europa, og den forstærkes endda i regeringsinstitutionerne,« blev rabbiner og viceminister for religiøse anliggender Eliahu Ben-Dahan citeret for i Jerusalem Post som en reaktion på bekendtgørelsen.

I det populære netmedie Walla blev Ofir Akunis fra det ledende regeringsparti Likud og med en central placering i premierministerens kontor citeret for i forbindelse med en debat om tysk »bankboykot« at have sagt i Knesset, at »Danmark er blevet det mest antisemitiske land i Europa«.

Så var bægeret også fuldt for den danske ambassadør for Israel, Jesper Vahr. I artiklen med Ben-Dahan fra det jødiske telegrambureau JTA og videregivet i blandt andet Jerusalem Post kaldte han anklagerne »meget fornærmende«. På det diplomatiske plan krævede han og har fået møder med de nævnte politikere.

»Jeg fik at vide af Akunis, at han var blevet fejlciteret, og at han har sagt, at »Danmark er på vej til at blive et af de mest anti-israelske lande«. For mig er der en væsentlig forskel på at blive kaldt antisemitisk og anti-israelsk, selv om jeg naturligvis er uenig i, at Danmark er på vej til at blive anti-israelsk,« siger Vahr til Berlingske.

»Når Danmark og det danske folk kaldes antisemitisk, må jeg reagere hårdt på det.«

Også Ben-Dahan har givet, hvad der ifølge Vahr var en udglattende snak og »nærmest var en undskyldning«. Samtidig har økonomiminister Naftali Bennett, Ben-Dahans partiformand i det nationalreligiøse regeringsparti Jødisk Hjem, forsikret Vahr om, at der ingen grund er til at kalde Danmark antisemitisk, selv om han også selv er uenig i den danske slagtnings-bekendtgørelse. Anklagerne om antisemitisme er ikke blevet nuanceret eller berigtiget offfentligt i de medier, hvor de er bragt.

Skarp polemik med Lykketoft

Det voldsomme ordbrug mod Danmark kommer oven på en opsigtsvækkende skarp polemik mellem det danske folketings formand, Mogens Lykketoft, og det israelske udenrigsministerium om, hvorvidt Lykketoft burde have udsat sit nylige besøg hos det palæstinensiske selvstyre i Ramallah, fordi det ikke havde været muligt at koordinere et tilsvarende møde med et medlem af det israelske parlament, Knesset. En situation, som udenrigsministeriets talsmand kaldte »en krise«.

Disputten om Lykketoft er blevet drøftet flere gange mellem den danske ambassade i Tel Aviv og den israelske regering i Jerusalem. Men det er også en historie, der »døde« i medierne efter et par dage, fordi det israelske udenrigsministerium ikke ønskede at kommentere sagen yderligere. Sagen om muligheden for at slagte »kosher« i Danmark hører formodentlig også til i den lavere ende af den politiske skala, selv om både israelske nationalreligiøse og ultraortodokse politikere og fremtrædende rabbinere ofte reagerer voldsomt i medierne på tilbagevendende europæiske debatter, der berører jødiske ritualer. Det gælder ud over slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse især diskussionen om omskæring af nyfødte drengebørn, der ofte fremhæves som en helt central del af jødedommen.

Derimod er debatten om de skærpede europæiske reaktioner på besættelsen hastigt ved at bevæge sig helt ind i centrum af den politiske debat.

Ved sikkerhedsmødet i München for nogle uger siden advarede USAs udenrigsminister, John Kerry, om, at Israel ved en manglende fredsløsning med palæstinenserne løber en stor risiko for udvidet boykot og international isolation. Det fik israelske højrepolitikere til at fare i flint og højlydt beklage sig. Et medlem af bosætterpartiet Jødisk Hjem har sagt, at Kerrys fredsbestræbelser kan have antisemitiske overtoner, mens Naftali Bennett på sin Facebook-side skrev, at det jødiske folk ikke forventer, at vennerne rundt omkring i verden vil være »talerør« for antisemitiske tiltag.

I sidste uge har Bennett, der er en af de fire centrale partiledere i regeringen, dog offentligt understreget, at »Kerry ikke er antisemit«, og at USA uanset uoverensstemmelser »er vores bedste ven, vores strategiske ven og en allieret«.

Skarp udtalelse fra Netanyahu

Hvor et angreb på Kerry og USA – og måske også Danmark – tilsyneladende var et skridt for langt, har den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, klart signaleret, at det ikke var ordvalget med de vederstyggelige, historiske referencer, der som sådan var noget galt med. Netanyahu langede i sidste uge selv ud mod de angiveligt voksende boykot-tendenser med et et særdeles skarpt ordvalg.

»Jeg synes, at det mest uhyggelige ved det, det skammeligste ved det, er at have mennesker på europæisk jord, der taler om at boykotte jøder. Jeg synes, at det er en skændsel, men det er noget, som vi nu igen er oppe imod. Tidligere har antisemitter boykottet jødiske forretninger, og i dag opfordrer de til en boykot af den jødiske stat. Og for resten kun den jødiske stat,« lød det fra premierministeren i Jerusalem i en tale til The Conference of Presidents of Major American Jewish Organizations.

Med et specifikt udfald mod den internationale BDS-bevægelse – der advokerer for politisk og økonomisk pres på Israel som besættelsesmagt – for at »ønske en afslutning på den jødiske stat«, lød fortsættelsen af Netanyahus tale: »Og jeg mener, at det er vigtigt, at boykottere udstilles for, hvad de er. De er klassiske antisemitter i moderne klæder. Og jeg mener, at vi må bekæmpe dem.«

Moderat tone efterlyses

Dagen efter opfordrede oppositionslederen Isaac Herzog fra Arbejderpartiet på den samme jødiske konference til, at politikerne modererer tonen.

»Ikke alt, hvad der bliver sagt om Israel, er antisemitisk,« lød det fra Herzog, der for nylig under et møde med deltagelse af Berlingske erklærede sig for en tostatsløsning, men modstander af sanktioner og boykot mod Israel. Han erklærer sig enig i, at Israel har fjender, der forsøger at underminere landets eksistens.

»Men vi må være forsigtige med, hvem vi benævner som antisemitiske,« sagde han ifølge Jerusalem Post.

Uanset ordvalget er bekymringen over »nye kritikere« af Israel som europæiske banker, investeringsfonde og store virksomheder tydelig både blandt de israelske politikere og medier. Jerusalem Post går på lederplads stærkt i rette med Deutsche Banks placering af Bank Hapoalim på en liste over »etiske betænkelige« firmaer at investere i.

Avisen fremhæver bankens historisk nære forbindelse til nazismens jødeforfølgelser. Ifølge avislederen har den tyske bank sagt, at der blot er tale om en anbefaling fra et eksternt dansk konsulentfirma. Danmark figurerer også i fortsættelsen, hvor lederskribenten fokuserer på, at også Danske Bank har »sortlistet« Hapoalim, og at Nordea er på vej på grund af det, som EU, USA og langt det meste af verden betragter som besatte palæstinensiske områder, men som i avislederen kaldes israelsk kontrollerede territorier, som »højst« er »omstridte og ikke besatte i den traditionelle betydning«. Israel er »ud fra enhver målestok« langt fra at være et imperialistisk uhyre, hedder det, men i stedet et lille og sårbart land, der er tvunget til at forsvare sig selv.

Derfor rejser det ifølge avisen moralske spørgsmål om den dybere årsag til, at så mange i Europa pludselig harmes på grund af »en situation, der har eksisteret i næsten et halvt århundrede«. »Enhver form for smuds kan kastes mod Israel kollektivt, på samme måde som det engang i Europa blev kastet mod uheldige jøder individuelt,« konkluderer lederskribenten, inden der sluttes af med at referere til Netanyahus udtalelse om en ny tids antisemitisme.

En privat sag for Danske Bank

Den danske ambassadør har i israelske medier kommenteret sagen om Danske Bank med, at det er en beslutning fra en privat bank uafhængigt af den danske regering.

Til Berlingske siger ambassadør Jesper Vahr, at han ikke har tænkt sig at reagere særskilt på premierminister Netanyahus kommentar.

»Danske Bank har taget en privat beslutning, som ikke har at gøre med Udenrigsministeriet. Derfor vil jeg ikke reagere på det, men jeg vil sige, at jeg synes, man skal være meget påpasselig med ikke at bruge udtrykket antisemitisme i flæng. Det er det en alt, alt for alvorlig sag til.«

Den danske ambassadør vurderer trods den hårde retorik ikke, at den vil få nogen politiske konsekvenser for »det fundamentalt gode bilaterale forhold mellem Danmark og Israel«. Han mener, at den USA-ledede fredsproces med voldsomt pres for indrømmelser til en fremtidig palæstinensisk stat i øjeblikket påvirker både det politiske klima og ordvalg i Israel.

»Det er en intens fase, hvor fronterne bliver trukket hårdt op. Jeg er ked af, at fokus i den offentlige debat er på boykot, for jeg vil hellere tale om fordelene ved en fredsløsning. Men nu er det Danmark, der er oppe at vende, og der er en tendens til, at politikerne i øjeblikket griber til den hårde retorik lidt for hurtigt.«