Clinton vinder, fordi Trump taber

Nye emails belaster Hillary Clinton og kunne koste vælgere. Men Trump sørger for, at de ikke bliver en stor historie, og det er svaret på, hvorfor valget går ham imod.

Foto: CRISTOBAL HERRERA

Her er en historie, som kunne have været en stor historie i den amerikanske valgkamp i den forgangne uge:

Det konservative Judicial Watch offentliggjorde en email-korrespondance mellem personer i familien Clintons inderkreds. To af dem var ansat som rådgivere for HIllary Clinton, som dengang var udenrigsminister, og den tredje - Douglas Band - var chef for Bill Clintons fond, Clinton Global Initiative.

Korrespondancen er fra 2009, og i en email-tråd beder Band de to rådgivere om at skabe kontakt mellem en filantrop, milliardær og donor til Clinton-fonden, libaneseren Gilbert Chagoury, og den amerikanske ambassadør i Libanon.

Og i en anden tråd beder han dem om at undersøge jobmulighederne i udenrigsministeriet for en af fondens medarbejdere.

I begge tilfælde svarer rådgiverne beredvilligt, at de nok skal skabe kontakten til henholdsvis ambassadøren og personaleafdelingen.

Ifølge Judicial Watch er de pågældende mails et prima eksempel på den al for nære kontakt mellem udenrigsminister Hillary Clintons inderkreds og Bill Clintons fond, og det smager af - som amerikanerne kalder det - pay-to-play, en blanding af korruption og indspisthed.

Omvendt siger Clinton-kampagnen, at det alt sammen er business-as-usual i et ministerium - at rådgivere får kvalificerede henvendelser, som de sender videre i systemet.

Forsiden på den seneste udgave af magasinet Time: »Meltdown« - nedsmelting - hedder rubrikken og med en tegning af en Donald Trump, som er ved at gøre præcis det. Fold sammen
Læs mere

Attentat

Judicial Watch har fået de pågældende emails fra udenrigsministeriet gennem aktindsigt, og i den store diskussion om Hillary Clintons emails indeholder de ikke meget sprængstof eller afgørende nyt.

Men de indeholder en grim optik, som synes at bekræfte, hvad kritikerne hele tiden har sagt - at Hillary Clinton har et bananrepublikansk forhold til magt.

Og hvis noget tilsvarende var dukket op i andre præsidentvalgkampe, ville det uden tvivl have sat dagsordenen i dagevis, og modparten ville have udnyttet det til det yderste.

Denne gang?

Sagen er blevet væk - og det er ikke mediernes skyld. Alle de store medier har kørt historien, men Hillary Clintons modpart har gjort, hvad en modpart sjældent gør: Den har ikke udnyttet sagen, og den har opført sig på en måde, som har påkaldt sig større offentlig opmærksomhed.

Donald Trump kunne på sit vælgermøde i Florida torsdag have fokuseret på Hillary Clintons emails - han havde en sag, en skandale, som han med rette kunne score vælgere på. I stedet blev historien bagefter om store sydstatsflag, racisme og hans påstand om, at præsident Obama grundlagde Islamisk Stat. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC THAYER.

Modpartens navn er selvfølgelig Donald Trump, og i stedet for at sætte alle sejl til og fokusere laser-sikkert på de pågældende emails har Trump selv taget overskrifterne ved bl.a. i ugens løb at hævde, at præsident Obama stiftede Islamisk Stat og ved at rejse en diskussion om, hvorvidt han opfordrede til et attentat på Hillary Clinton.

Og det er Trump-kampagnens problem i en nøddeskal.

Eller for at tage et andet eksempel på den samme dynamik. Da Hillary Clinton i ugens løb talte i Florida, sad Seddique Mateen i folkemængden på scenen bag hende - og han var ofte med i TV-billederne. Mateen er en pro-taleban videoblogger, som er far til den mand, som i juni i år dræbte 49 mennesker på en natklub i Orlando.

Det var en klar clearingsfejl hos Team Clinton, at de havde ladet ham sidde bag Clinton, og det var for såvidt ikke hendes skyld, men igen: Optikken er rædsom, og det kunne være blevet en dagsordenssættende historie, hvis ikke Trump selv havde sat sig på dagsordenen med sine udtalelser.

Og hvis ikke Trumps folk i Florida senere på ugen selv begik en tilsvarende fejl og lod et pædofilianklaget tidligere kongresmedlem sidde bag Trump.

Donald Trump træder på sit eget kandidatur. Selv når der er helt relevante Hillary Clinton-sager, som f.eks. i denne uge med offentliggørelsen af pinlige emails, så overtrumfer han historierne med sin grovkornede retorik.  Fold sammen
Læs mere
Foto: GREGG NEWTON.

16 point

Med andre ord - ugen kunne have været en rædselsuge for Hillary Clinton, sådan en uge, som det ville tage tid at rejse sig fra, men i stedet blev det akkurat det modsatte.

Et godt eksempel er en enkelt intern måling fra et valgdistrikt i Kansas. Scott Yoder er en stærkt konservativ republikaner, som er valgt i forstæderne til Kansas City, og det er et distrikt, som den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney i 2012 vandt med ti procentpoint. Nu er Yoder foran sin rival med 17 point, viser de interne tal, som Politico har fået fat i, men Clinton er foran Trump med seks point.

Tallene er selvforklarende og viser - i en æbler-til-pærer sammenligning - at Trump har bortødet 16 point i det pågældende konservative distrikt i forhold til 2012 og står til at tabe det.

Sådan går det i distrikt efter distrikt.

Som Vox opgjorde torsdag - siden 1952 har der været et klart mønster i meningsmålingerne, og det er følgende: Den kandidat, som var foran to uger efter afslutningen på det sidste politiske konvent, vandt også præsidentvalget. Det tidspunkt er præcist nu, og ifølge RealClearPolitics er Clinton præcist nu foran med i gennemsnit 7,9 point.

Og det er, hvad der gør mange republikanske valgstrateger dybt frustrerede.

Hillary Clinton står til at vinde præsidentvalget - ikke så meget, fordi hun vinder det, men fordi Donald Trump taber det.