Lad os forestille os et alternativt univers, hvor Donald Trump var lidt mindre Donald Klump. Hvor han var lidt mindre optaget af at bodysurfe på sin selvforelskelse og raseriet fra sine tilhængere og lidt mere optaget af politisk manér og strategi.
I det alternative univers ville vi i dag have talt om hans nye økonomiske plan, og vi ville have talt om hans rival, Hillary Clinton, som stod med to ubehagelige sager om halsen. Den ene sag handler om en stak netop offentliggjorte emails fra hendes tid som udenrigsminister, og flere af dem rejser i det mindste en diskussion om nepotisme; og den anden sag handler om en talebanvenlig far til en massemorder, og den pågældende far sad bag ved Hillary Clinton ved et TV-transmitteret vælgermøde i Orlando.
Ikke sandt? I det alternative univers ville onsdag være en festdag for Donald Trump.
Men virkeligheden er anderledes. I stedet for at sole sig i medløbet fra sin økonomiske plan og modgangen for modstanderen griber han efter de allerstørste projektører, skruer helt op for mikrofonen, tjekker TV-kameraerne, kniber øjnene sammen og siger noget så ufordrageligt og usympatisk, at det alternative univers bliver så faktisk som et fabeldyr.
Det er den Donald Trump, som er ved at tabe valget, fordi han er Donald Klump - og nattens begivenheder fortæller nedkogt i sin egen fond hvorfor.
For her er, hvad han sagde ved et vælgermøde i North Carolina sent tirsdag aften dansk tid. Han talte om den Anden Forfatningstilføjelse, som handler om retten til at bære våben, og som for hans tilhængere rangerer lige under Gud, men over alt andet. Og han talte om, at et flertal i Højesteret kan vælge at nyfortolke tilføjelsen. Som han derefter sagde:
»Hillary vil afskaffe, hun vil i bund og grund afskaffe den Anden Tilføjelse. Og for resten - hvis hun får mulighed for at vælge, hvis hun får mulighed for at vælge sine dommere, så kan I ikke gøre noget, folkens. Selv om Anden Tilføjelse-folkene, måske er der alligevel, jeg ved det ikke.«
Hvad er det, Donald Trump siger her?
Han efterlader lige præcis så meget ambiguitet, at det er muligt at finde tvivl, men plantede han ikke i sine tilhængere en ide om at gribe til våben mod Hillary Clinton?
Den demokratiske senator Tim Murphy var ikke i tvivl.
»Det er en attentatstrussel, som opflammer risikoen for en national tragedie og krise,« tweetede han. Og det amerikanske Secret Service, som har til opgave at bevogte præsidentkandidaterne, oplyste, at det havde taget notits af begivenhederne. »Secret Service er klar over de kommentarer, som er blevet ytret i dag,« skrev tjenesten i et tweet. Michael Hayden, som var CIA-direktør under præsident Bush, var ligeledes rystet og sagde på CNN: »Hvis en tilfældig person havde sagt noget lignende uden for vælgermødet, så ville han sidde bag i en politibil netop nu og blive afhørt af Secret Service.«
Trumps talsmænd og TV-surrogater forsøgte febrilsk at spinne udtalelserne til noget godartet, men det kneb med at finde fodslag. En talsmand sagde, at Trump blot havde opfordret sine tilhængere til at stemme; en anden sagde, at Donald Trump havde sagt ordene i spøg, og en tredje hævdede, at Trump ikke havde ment det som en opfordring til et attentat, men derimod en advarsel mod et attentat.
Men uanset hvad, så er udtalelserne dybt problematiske for USA - og for Trump selv.
Det sidste problem er det mindste, for det betyder blot, at han insisterer på en kampagne, der er - som amerikanske kritikere ynder at sige - »en brand i en affaldscontainer.« Han forstår ikke, at hans eksplosive retorik først og fremmest sprænger hans egne valgchancer i luften og - per default og ikke altid efter fortjeneste - får Hillary Clinton til at fremstå brødefri. I over 60 år har republikanerne f.eks. vundet subgruppen af hvide amerikanere med en videregående uddannelse, men ikke denne gang. Trump er ved at tabe dem, og derfor er Clinton ifølge målingerne foran i højrepublikanske stater som Georgia og Arizona.
Men det er, hvad det er - og det rammer først og fremmest Trump selv.
Værre er, hvad retorikken gør ved USA og ved amerikanerne, som kommentatoren Thomas Friedman skriver i dagens udgave af New York Times. Sådan en ildsprudlende retorik har til formål at fjerne al legitimitet fra en person, fjerne al menneskelighed og i sidste ende eksistensberettigelse, skriver han, og »mine damer og herrer - det var sådan, at den israelske premierminister Yitzhak Rabin blev likvideret. Hans højreorienterede modstandere blev ved med at gøre ham illegitim, beskrive ham som 'en forræder' og 'en nazist,' og til sidst greb en person, som ikke havde læst fodnoterne, til våben og dræbte Rabin.«
Det er den risiko, som Friedman ser i den trumpistiske bevægelse:
»Folk leger med ilden, og der er ingen større ildspåsætter end Donald Trump. Glem politik for et øjeblik; han er slet og ret et modbydeligt menneske. Hans børn skulle skamme sig over ham. Jeg beder til, at han ikke blot bliver besejret, men at han taber alle 50 stater, så budskabet går ud over hele landet - utvetydigt, højt og klart: Vi vil aldrig se din slags igen.«
Eller med andre ord:
USA kan leve med, at Donald Trump sætter ild til sin egen kampagne. Det må han selv om.
Men USA - og verden - kan ikke leve med, at han brænder sit land af. Det må han ikke selv om.
Præcisering: Der er rettet i Donald Trump-citatet, så det nu fremgår, at han retter sig selv, da han taler om Hillary Clinton og den anden tilføjelse til den amerikanske forfatning.
»Hillary vil afskaffe, hun vil i bund og grund afskaffe den Anden Tilføjelse.
Oprindeligt stod der: »Hillary vil afskaffe, hun vil afskaffe den Anden Tilføjelse.
Desuden kan den senere sætning, der oprindelig lyder: "Although the second amendment people, maybe there is, I don’t know.”
tolkes som at Trump siger "Selv om Anden Tilføjelse-folkene, måske er der alligevel, jeg ved det ikke.« Det har Berlingske gjort.
Nogle medier mener imidlertid, at Trump siger "Selv om Anden Tilføjelse, folkens, måske er der alligevel, jeg ved det ikke."
Altså at han tiltaler salen med et "folkens" og ikke taler om "Anden Tilføjelse-folkene."