Blodige bombeangreb rammer flere steder i Kabul

Taliban tager skylden for flere bombeangreb i den afghanske hovedstad. Politihovedkvarter er ramt.

Foto: MOHAMMAD ISMAIL. Arkivfoto. Taliban tager skylden for flere bombeangreb i den afghanske hovedstad. Politihovedkvarter er ramt.
Læs mere
Fold sammen

Flere gange har lyden af bomber fyldt i gaderne i den afghanske hovedstad, Kabul, onsdag morgen.

Det rapporteres, at den militante gruppe Taliban står bag angrebene.

Et politihovedkvarter er ramt i den vestlige del af byen, og en chef i hæren meddeler også, at der har været et angreb på en bygning i den østlige udkant af byen.

Ifølge en officiel talsmand er der tale om mange dødsfald.

En militær talsmand for Taliban siger, at gruppen har angrebet tre faciliteter.

En bygning for efterretningstjenesten, en politibygning og et af hærens kontor, hvor der rekrutteres, lød det.

Dermed har gruppen taget ansvar for de to bombeangreb, der har ramt Kabul onsdag, og meddeler, at et tredje angreb har været planlagt.

Taliban lancerer hvert år en såkaldt forårsoffensiv, hvor de optrapper angreb og modstand mod det afghanske styre.