Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kabul. En militant gruppe knyttet til Islamisk Stat har sent tirsdag dræbt 30 civile - de fleste af dem hyrder - i en afghansk landsby.
Guvernøren i provinsen Ghor fortæller, at der også er børn blandt de dræbte. Angrebet kunne ligne en hævn, men det er ikke bekræftet.
- Med hjælp fra lokale gennemførte sikkerhedsstyrkerne en mission, hvor en Daesh-leder (Islamisk Stat, red.) blev dræbt i går. Til gengæld bortførte Daesh-krigere omkring 30 i en landsby, siger Nasir Khazeh.
Guvernøren siger, at de bortførte blev fundet dræbt onsdag morgen.
Ingen har taget skylden for henrettelserne.
Islamisk Stat har den seneste tid vundet yderligere opbakning i Afghanistan, hvor gruppen rekrutterer folk fra Taliban.
I marts meddelte Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, at den jihadistiske gruppe var nedkæmpet efter en flere måneder lang offensiv.
Men jihadisterne har også efterfølgende gennemført angreb i landet.
I juli tog IS skylden for et dobbelt bombeangreb mod shiitter i Kabul. 80 blev dræbt af eksplosionerne, der var det blodigste enkeltstående angreb i hovedstaden siden 2001.
/ritzau/AFP