Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Socialismen var jo altid en overklasseideologi. Chin-chin i champagne, Pernille Rosenkrantz-Theil

Selsing
Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Chin-chin, Pernille

Eva Selsing

Det er så synd for børnene, at vi tester deres skolefærdigheder. Det føler venstrefløjen, og hvad vi ellers har af dannelsesfjendske typer her til lands. Derfor vil minister Pernille Rosenkrantz-Theil fjerne de nationale tests og erstatte dem med noget mindre strengt. Måske noget mindfulness, eller fælleskørsel på ethjulscykel, eller en rundkredssnak?

Men det er forudsigeligt, at en rød regering handler sådan. Venstrefløjen brød sig aldrig rigtig om folket, mindst af alt de ressourcesvage, som viste sig at foretrække småborgerlivet og fladskærme frem for revolution.

Og det er nemlig netop de svageste, der taber ved at fjerne målbarheden og de gennemskuelige forventninger. De kulturstærke skal nok klare sig; de får hjemmefra en forståelse af, hvad der forventes. Socialismen var jo altid en overklasseideologi. Chin-chin i champagne, Pernille!

Pseudouddannelser

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

En ung kvinde beretter i Politiken om, at hun i 2017 blev færdig som cand.mag. i kultur & kulturformidling. Hun har søgt job i øst og vest, men hun får intet, selv om hun angiveligt ved meget om kulturkritik, filosofi, køn og litteratur. På uddannelsen var det kommende arbejdsliv slet ikke noget, man gik op i. Nu har hun foreløbig fundet et job som lærervikar.

For få dage siden kunne Berlingske fortælle om en ung mand og kandidat i globale studier og psykologi med stor viden om det internationale samfund og dele af psykologien. Efter mange måneders ledighed har han endnu ikke fået drømmejobbet i en HR-afdeling eller på en ambassade. Muligvis er han på vej til et deltidsjob i IKEA.

Groft sagt konstaterer, at mange universiteter tilsyneladende tror, at der er mange flere pseudojobs til deres kandidater med pseudouddannelser, end der er.