Pernille Rosenkrantz-Theil, det er klynkeri på vores vegne

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Liselotte Sabroe

Ugidelige studerendes offermentalitet er et åg for de elever, der kommer i gymnasiet for at dygtiggøre sig – ikke offergøre sig. Det vender sig i mig, når jeg hører, at politikerne ikke stiller højere krav til os studerende. Det et er altså rimeligt at stille krav om, at vi gymnasieelever kommer til tiden. Det er gensidig respekt over for andres tid og indsats.

Jeg bliver forbitret, når jeg hører mine medstuderende beklage sig over, at de er forpligtet til at være klar til at modtage undervisning ved timens påbegyndelse for ikke at blive noteret fraværende. Jeg skriver dette i lyset af, at vores undervisningsminister ikke mener, at en forsinket bus eller ødelagt cykelkæde skal være en grund til at vi bliver noteret fraværende for pågældende modul, på trods af vi ikke er der, når det ringer til time.