Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Ibens inkvisitation

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Iben Thranholm, katolsk debattør, er blevet krænket over, at de to humoristiske Price-brødre i et af deres evindeligt kværnende madpornografiske programmer på TV har brugt en madonna-figur som kødhammer.

Det får så James Price ud i en længere forsvarstale i Berlingske forleden. Han inddrager både Monty Python og Cirkusrevyen, hvor tre katolske præster i en vise sang en undskyldning for »det med de små drenge.«

Men James har misforstået, hvis han tror, at han kan få Iben Tranholm til at se noget komisk i katolicismen. For hvis hun først begyndte at le ad sin religion, er det ikke sikkert, at hun nogensinde kunne stoppe. Og så ville hun ikke ved selv den mindste anledning kunne fylde sin Facebook-side og en masse medier med grove forbandelser til gavn for sit debattør-image som mere katolsk end selveste paven.

Derfor kan selv en konfliktsky, harmløs TV-kok, der bare vil underholde, ikke undslippe Ibens katolske inkvisitation.

Tværtimod, jo mere glade kokke og humorister kilder hendes latterorganer, jo mere svovl må hun lukke ud af munden, for at ingen skal tro, hun får latterorgasmer.