Historie på russisk

Bent Blüdnikow

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov har udtalt til italienske medier, at det faktum, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har jødiske rødder ikke fjerner det forhold, at der er nazistiske medlemmer af hans regering. Lavrov: »Jeg mener at Hitler også havde jødisk blod« og at »Kloge jøder siger, af de værste antisemitter er jøder.«

Udtalelsen har skabt voldsom vrede i Israel og vestlige lande. For med sin udtalelse synes Lavrov at sammenligne Zelenskyj med Hitler og påstanden om Hitlers jødiske afstamning eller »blod« er grebet ud af luften. Der var ganske vist rygter om, at Hitlers mor måske havde en affære med en jødisk læge, men det er fuldkommen udokumenteret og sandsynligvis falsk.

Men sagen siger noget om det russiske regime, for hvis den slags falske historier florerer i Putins regering, så tegner det et billede af, at Ruslands ledelse havde en elendig historieundervisning i skolen. Meget er sagt om undervisningen i danske folkeskoler efter Ritt Bjerregaards tid som undervisningsminister, men så galt har det aldrig stået til herhjemme.

Det endimensionale menneske

Peter Nedergaard

Mange steder lyder det, at uddannelser skal internationaliseres. Vinduerne skal åbnes. Horisonten skal bredes ud. Groft sagt er enig i målene. Men ikke altid i metoderne. Mange steder ser det nemlig ud til, at man har sat internationalisering lig med anglificering. Blot det er på engelsk, er det åh så internationalt. Den metode er i virkeligheden lig med en indsnævring af horisonten. Provinsialisme. Kan man kun begå sig på engelsk i faglige sammenhænge, tabes ikke kun mulighed for dyb faglighed på dansk. Man mister også de indblik, som kendskab til andre hovedsprog giver én. I kendskabet til tysk og fransk ligger der gemt perspektiver, som ikke fanges på andre sprog. Vi slår derfor et slag for faglig og uddannelsesmæssig sproglig multidimensionalitet. Det engelsksprogede endimensionale menneske bør derimod sendes uden for døren.