Frokostanmeldelse: Pastis serverer sjælefred og bistroscenens greatest hits

I en urolig tid med konstante udskiftninger og forandringer er Bistro Pastis en sikker havn, man kan bruge som rettesnor for den generelle restaurantkvalitet i bybilledet.

Der er inge svinkeærinder i køkkenet på Bistro Pastis, der kører støt og sikkert som et urværk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Bistro Pastis åbnede i 2006 og må efterhånden siges at være en ægte københavnerklassiker.

Personligt har jeg selv spist der utallige gange – og det er også typisk et af de steder, jeg anbefaler folk, der spørger, om jeg kender et godt, gedigent klassisk sted i byen med rimelige priser og god stemning. Man kommer ind, skuldrene falder ned, og man ved præcis, hvad man skal. Her er alt ved det gamle. Her på Pastis er første ret altid den indre ro, der indfinder sig, når man synker ned i det velkendte og summende lokale.

Lokalet på Bistro Pastis er et af de steder, hvor man altid føler sig tilpas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Stedet har udviklet sig til lidt af en »benchmarkrestaurant« i mellemklassen, der effektivt kan bruges som standard for, hvad man kan forvente i forholdet mellem pris og kvalitet i den københavnske bistroklasse, som er vokset kolossalt de seneste ti år.

Farlig fisk

Der er ikke de store udsving på menukortet på Pastis, der år efter år faldbyder de samme ca. 20 retter og en dagens menu, der varierer fra dag til dag. Det lyder meget gennemprøvet og konservativt, og det er det også – heldigvis. Du ved præcis, hvad du får, når du går på Pastis. Her er ikke myrer i maden eller tjenere med tophuer, der sætter sig på hug ved bordet.

Jeg bestilte dagens toretters frokostmenu, mens min ledsager gik a la carte.

Første ret på frokostmenuen var et sprødstegt stykke fjæsing, og den giftige fisk med det dårlige ry og de mange ben kan godt være lidt svær at arbejde med. Men udskæringen var helt perfekt, og fisken havde beholdt sin gode, karakterfulde smag. Den vrisne fisk balancerede på dampet spinat og syrlige, syltede rødløg, der gav en perfekt syre til retten. Hele herligheden blev bundet sammen af en ekstremt velsmagende og let fiskefumé, der var så god, at jeg bad om en ske til at spise helt op. Dagens bedste ret.

Fisken fik selskab af et glas Sancerre, Dom. Maerlin-Cherrier, der havde stor krop og en raffineret eftersmag af grape, der stod godt til retten.

Thon Cru'en på Pastis er en ægte bistro-klassiker Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Min medspiser fik en af bistroens klassikere, Thon Cru – og som altid sad den lige i skabet. Skøn balance mellem den fede, tyndskårne tun, den let bitre grønne peberfrugt, frisk mynte og dyb umami fra ansjos og reven parmesan. Vi bestilte et glas Pouilly Fumé, som dog var noget anonym og lidt for varm. Måske skal jeg nævne, at det charmerende og effektive unge personale ikke alle er lige uddannede i tjenergerningen og omgangen med vin. Jeg er med på, at billig arbejdskraft holder priserne på et rimeligt niveau, men lidt mere introduktion til maden og vinen ville løfte hele oplevelsen på Pastis.

Anonym and

»Anden« ret på frokostmenuen var perfekt tilberedt andebryst, der dog havde en lidt anonym smag. Rapfuglen hvilede på en appetitlig og saftig tilberedt gang grønkål og en silkeblød velouté af knoldselleri, hvor der ikke var fedtet med smørret, det hele sat i scene med kraftig reduceret demi-glace, som den smager på de rigtige steder i Paris.

Glaserede kalvebrisler med jordskokker, æble og rødløg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Min ledsager fik en anden klassiker på kortet, Ris de Veau, glaserede kalvebrisler, som de færreste i København laver meget bedre. Tårefremdrivende dyb, fedmefyldt velsmag, med godt modspil i (igen) syltede rødløg, æble og friterede jordskokker. En upåklagelig ret, der skriger på et godt glas grosser-Bordeaux, men det var lidt for tidligt til os, så det må blive næste gang.

Profiteroles med hjemmelavet vaniljeis og chokoladesauce. Nok ikke en ret der storsælger her i starten af januar! Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Egentligt var vi mætte, og normalt springer jeg gerne dessert over, men på Bistro Pastis har de klassiskeren profitrolles, og jeg har en infantil hang til disse vandbakkelser med vaniljeis og chokoladesovs – og jeg kan meddele, at de også denne gang var snorlige i konsistens og voluminøse i fedme og sødme. Og jeg skal indrømme, at vejrtrækningen var lidt tung, da vi meget mætte forlod bordet, men overordnet var det – som altid – en fornøjelse at besøge Bistro Pastis, hvor alt er, som det plejer. Naturligvis.

Bistro Pastis
Gothersgade 52
Frokostret fra 125.- 3-retters frokostmenu 265.- Vin 295.-