Seidl på et sidespor

En dokumentarfilm om jagt i Namibia af østrigske Ulrich Seidl er lige præcis så nævenyttigt irriterende, som man kan forvente sig og det er let skuffende.

Ulrich Seidl har for vane at sætte fingeren, hvor menneskeheden fejler, om så det er på, hvad der foregår i sære østrigske kældre, når han laver fiktion om buttede østrigske kvinder på rov efter unge mænd i Afrika, eller i hans nyeste film, hvor han er taget med jægere til Namibia. Velnærede hvide europæiske jægere, der gerne tager langt hjemmefra for at skyde en Impala til 145 Euro eller en gnu til 615 Euro.

Historien fortælles uden temperament med en blanding af jagtscener og et forsøg, er mit gæt, på provokerende tableauer, hvor man for eksempel ser to tyske turister læse priserne op af jagtkataloget eller i scenen, hvor en sort tjenestepige står op ad en væg, hvor der hænger stribevis af jagttrofæer. Og mere af samme skuffe. Rundt regnet ligeså provokerende som et stilleben af en banan og en pære i en skål i 1800-tallet.

Det helt store problem med den måde, Ulrich Seidl angriber sit tema på, er, at jægerne bliver udstillet uden at vide det. Jeg havde gerne været en flue på væggen for at høre hvilke skumle præmisser, de stolte jægere er blevet lokket med i filmen på. Man har næppe fortalt dem, at de ville blive udstillet, som tilfældet er i »Safari«. Ret beset behøver man ikke se »Safari« for at kende jægeres endeløse søforklaringer om, at det ikke kun handler om døden. Kunne man spørge en gnu, fik man formentlig et andet svar.

Efterhånden som filmen skrider frem i sin monotoni, er det kun de hyppige skud, der kan holde en vågen. Og så lige en A til Å guide i, hvordan man parterer en død giraf, der temmelig umotiveret får ti minutter til at udfolde sig i blodig flor til sidst i filmen. De sorte hjælpere glider i blodet og griner beklemt og ser svært tilfredse ud, når de knaser knoglerne bagefter.

Ulrich Seidl har sikkert hygget sig med projektet, og det er ikke fri for sine steder at fascinere, men det flytter ikke en centimeter i holdningen til jagt og det flytter ikke respekten for hans kunstneriske værk en millimeter. I bedste fald er det en blodig parentes i et interessant værk, som kun bør ses af Seidl-fans så hårdføre, at de har været gennem alle hans andre film mindst to gange allerede.

Hvad: Safari. Hvem: Instruktør: Ulrich Seidl. Medvirkende: Gerald Eichinger, Eva Hofmann, Manuel Eichinger, Tina Hofmann, Manfred und Inge Ellinger. Hvor: Premiere over hele landet.