Ny Lone Scherfig-film er en lun og rørende fortælling

Lone Scherfigs fjerde britiske film »Their Finest Hour« er en lun og rørende fortælling om mod og kvindshjerte. Om at finde sig selv og sin passion – professionelt og privat. Og en ganske underholdende indføring i filmproduktion anno 1940.

Gemma Arterton og Bill Nighy stråler begge i Lone Scherfigs »Their Finest Hour« Fold sammen
Læs mere

Meget tyder på, at Lone Scherfig har tabt sit filmhjerte endegyldigt til England. Siden den internationale debut med »An Education« fra 2009, har hun lavet yderligere tre fine britiske film – senest »Their Finest Hour«, der ligesom de foregående dykker ned i et kapitel af den britiske historie og selvforståelse med Lone Scherfigs særkende: Det bankende hjerte for alle karakterer – ikke mindst de kvindelige.

»Their Finest Hour« er nemlig intet mindre end en hyldest. Til de kvinder, der under Anden verdenskrig greb chancen for at komme ud på arbejdsmarkedet, til kærligheden, der må udholde så meget, men som regel finder en vej, og til filmbranchen anno 1940, hvor kvinder måtte kæmpe for deres stemme og special effects ikke var noget, der sådan lige blev tryllet frem i en computer.

Walisiske Catrin Cole har ikke fået en rosenrød start på livet i London. Nazisternes bomber falder over byen, og hendes kunstnermand insisterer på at male dystre, grå billeder, som ingen gider købe. Derfor tager hun hvad hun tror er en sekretærstilling på det britiske informationsministerium. Det viser sig i stedet, at hun skal skrive såkaldt »slob«, et øgenavn for kvindedialog i ministeriets små propagandafilm. Noget hun har et så åbenlyst talent for, at hun bliver hyret som med-forfatter på en ambitiøs nationalistisk spillefilm, der skal indgyde tropperne nyt mod. Det er bare ikke så let at være kvinde i en verden, befolket af mænd, der ikke er meget for at give magten fra sig. Hverken privat eller professionelt. Men Catrin har fundet sin passion – koste hvad det vil.

Lone Scherfig er en udpræget musikalsk instruktør. »Their Finest Hour« swinger fra start til slut – snart i dur og snart i mol. Hendes helt naturlige øre for den følelsesmæssige kompleksitet i os mennesker, gør det muligt for hende, med stort held, at blande tonearter og genrer på en måde, langt de fleste andre instruktører ville have knækket nakken på.

»Their Finest Hour« er så omskifteligt som livet selv – til tider komedie, til tider tragedie, dramatisk, folkelig, lun, tung, let. Lone Scherfig fortæller, så vi føler at det er ægte skæbner vi er vidne til deroppe på lærredet – ikke mindst fordi hun lokker fremragende præstationer ud af både Gemma Arterton som Catrin Cole og Sam Claflin som hendes med-forfatter, som Catrin udvikler en vrangvillig kemi med. De må dog begge finde sig i at blive spillet totalt af banen af veteranen Bill Nighy, der ganske enkelt er fremragende som aldrende skuespiller-krukke, der bag spradebasse-manererne er et rystende espeløv ved tanken om at blive ældre, ensom og ubrugelig.

I det hele taget er ingen af filmens mænd meget for at give plads til andre på arbejdsmarkedet – men det kommer de til. for Anden verdenskrig var ikke kun sorg, krig og mørke, men gav også kvinderne en unik mulighed for at få adgang til et ellers lukket arbejdsmarked. Det betød et vendepunkt for kvinders samfundsstatus – de kunne ikke længere bare afskrives som »slob«, men måtte tages seriøst. Om de gamle patriarker ville det eller ej.

»Their Finest Hour«

Instruktør: Lone Scherfig. Medvirkende: Gemma Arterton, Bill Nighy