Kæmpen bliver aldrig helt sin egen

Mellem en stribe alvorligere film for voksne har Steven Spielberg haft tid til til en familiefilm. »Den store venlige kæmpe« er dog ikke på niveau med legendariske »E.T.«.

»Den store venlige kæmpe« blander rigtig film med animation, og det gør den godt. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1982 sendte Steven Spielberg »E. T.« ud i verdens biografer, og samme år fik den engelske forfatter Roald Dahl trykt sin børnebog »Den store venlige kæmpe.«

Langsomt gennem årene fandt et projekt om en filmatisering af bogen vej til Steven Spielbergs filmselskab, Amblin. Han valgte selv at instruere.

Roald Dahls bog handler om den lille pige Sophie, der bor på børnehjem i London. En aften ser hun en kæmpe i gaderne, og da hans eksistens hermed er afsløret, tager kæmpen hende med til sit land meget langt væk.

Heldigvis er han en venlig kæmpe i modsætning til de mange glubske og sultne on­de kæmper, der huserer uden for hans hule.

I børnebogen var der ikke materiale nok til en film, så Spielberg har selv måttet finde på mere for at nå en spillefilmslængde, og det er ikke lige elegant altsammen.

Men der er gode elementer i »Den venlige kæmpe«, der er en blanding af rigtig film – fra London – og animationsfilm fra kæmpernes land. Det gælder for eksempel introduktionen af kæmpen, der er vant til at maskere sig og blive usynlig i gadebilledet ved smidigt at bruge skyggerne.

Selve animationen af kæmpen med de store ører er også fin. Han ligner Mark Rylance, der lægger stemme til ham i originalversionen.

Ruby Barnhill er også god som Sophie, men man har lidt en fornemmelse af, at materialet med børn, drømme og eventyr har ligget så parat til Steven Spielbergs højreben, at han har glemt at gøre sig umage. Især i forhold til den måde, som historien rulles ud på.

Vi befinder os alt for længe i kæmpens hule, og afslutningen i Buckingham Palace virker mere klodset end morsom.

»Den store venlige kæmpe« leder tankerne hen på så mange andre historier og film, herunder »Jack og bønnestagen«, »King Kong« og »Annie«, at den aldrig for alvor bliver sin egen, så den er nok desværre den af Spielbergs film, man som voksen bedst kan undvære, selv om man er fan.

Omvendt tager ingen børn eller voksne skade af at se filmen, der nok skal klare sig i sommerens blockbusterfelt.

Så professionel er Spielberg trods alt, at kæmpen ikke bliver liggende. Heller ikke de gange, hvor den snubler og skraber knæene undervejs.

Hvad: »Den store venlige kæmpe«.

Hvem: Instruktør: Steven Spielberg.

Hvor: Premiere over hele landet.